111 variationer til undervisning

Opsamlingsmoduler

2012-02-23T10:38:00.000+01:00

Jeg begynder stille og roligt at tælle ned til jeg skal på barsel om en uge, og dette betyder at jeg kun har et modul tilbage med hver af mine klasser, hvor vi skal have rundet igangværende emner af, så vikaren kan starte med tabula rasa.

På mit 3.g-hold har jeg kørt mit Canada-forløb, og her vil jeg samle op ved at eleverne har fået udleveret et hand-out med alle teksterne fra forløbet placeret tilfældigt på det digitale papir. Jeg har en tilsvarende SMARTBoard-fil, hvor vi kan samle elevernes noter senere på klassen. Elevernes lektie er nu ganske enkelt at skrive nøgleord til den enkelte tekst, men samtidig også at tegne pile med tilhørende nøgleord til andre tekster inden for emnet, som kunne være relevante at drage paralleller til. Når vi gennemgår dette på klassen (som en slags brainstorm), bliver det uden tvivl med et virvar af pile, men pointen er at eleverne også trænes i den sidste nogle gange lidt abstrakte fase af en mundtlig eksamen, nemlig perspektiveringen. Her har jeg altid sat pris på en klar og fokuseret perspektivering, som demonstrerer et overblik over ligheder og forskelle i en tematisk tilgang til et emne, og ikke blot er en demonstration af overfladisk gengivelse af andre tekster vi tilfældigvis har læst.

Du kan se hvordan mit opsamlingsark ser ud her eller under materialer – det er ganske simpelt.

Youtube, download og afspilningslister

2012-02-21T12:27:00.001+01:00

For et par dage siden bloggede jeg om en workshop jeg havde afholdt, som blandt andet handlede om DVD Shrink og det at rippe en DVD. På samme workshop, hvor jeg talte om dette, talte jeg også om Youtube, afspilningslister og download, som kan bruges i forbindelse med gennemgang af filmiske virkemidler og til eksamen.

Jeg fundet nogle forskellige klip fra spillefilm på Youtube, som jeg bruger som illustration af forskellige filmiske virkemidler. Youtube giver mulighed for at lave afspilningslister, og det gør det let at samle ’mine’ videoklip i et eneste link, som jeg så kan dele med eleverne. Eleverne kan enten have set klippene hjemme som lektie og læst en tilhørende analysemodel, så de kender begreberne på de forskellige virkemidler og teknikker, og så kan vi nøjes med at samle op på f.eks. det sidste klip. Eller vi kan se alle klippene sammen på klassen og tale om hvilke virkemidler der er i spil i de enkelte klip. Du kan finde min Youtube afspilningsliste her. Jeg indrømmer blankt at det stort er de samme klip jeg bruger til både dansk og engelsk:

American Beauty: Fra supertotal til halvnær/nær

Notting Hill: Travelling cam

300: Kontinuitetsklipning

Quantum of Solace: Parallelklipning/montageklipning

Det forsømte forår: Ultranær + frøperspektiv og fugleperspektiv

America Psycho: Kontrapunktisk musik

Stigmata: high key / low key, synkron/asynkron lyd, lydeffekter, nær og ultranær, montageklipning/parallelklipning

Hvis du mangler en god oversigt over hvilke elementer du kan inddrage i analysemodel til filmanalyse, så kan du finde en fra vejledningen til læreplanen for STX-engelsk her. Den kan sagtens bruges til andre fag og andre niveauer end engelsk A-niveau.

For at oprette din egen afspilningsliste i Youtube skal du blot klikke på ’Føj til’-ikonet under den video du ønsker at tilføje til en afspilningsliste, oprette en ny afspilningsliste eller vælge en afspilningsliste du allerede har oprettet, og så kører det. Husk dog at du skal være logget på Youtube (f.eks. med din Google-konto) for at du kan bruge funktionen.

Hvis du har brug for at downloade et Youtube-klip (måske til eksamensbrug), så kan du gøre det ret enkelt ved at skrive ’save’ efter www. og før resten af youtube-adressen. Ved at gøre dette får du endda mulighed for at downloade i f.eks. MP4-format, som kan være nemmere at arbejde med i andre programmer end f.eks. flv-formatet er det.

Men hvis du har RealPlayer på din computer, så kan du også downloade Youtube-videoer med et enkelt klik på den ’download’-fane der viser sig øverst i højre hjørne af den spillende Youtube-video. Fordelen ved RealPlayer er at du gratis får en ’trimmer’ med, som betyder at du efterfølgende meget let kan trimme dit klip og altså tilpasse det lige den længde, som du skal bruge. Men klippet downloades i .flv-format, som f.eks. ikke uden videre kan bruges i Windows MovieMaker. RealPlayer kan downloades gratis.

Og så lige et bonustip: Sørg for at downloade VLC-player, som er gratis og kan afspille alle ønskelige videoformater.

Digital Identities 2

2012-02-19T12:47:00.002+01:00

De to sidste moduler inden vinterferien (som jo er nu her på Fyn) har vi næsten fået rundet forløbet om Digital Identities af.

Som jeg nævnede sidst, gav jeg eleverne filmen om SOPA fra Kahn Academy for som lektie, og de skulle skrive to af filmens argumenter ned. Denne film fik understreget for mange af eleverne hvad SOPA går ud på, men vi fik selvfølgelig også diskuteret hvilke bevæggrunde Kahn Academy kunne have for at være imod forslaget, mens vi samlede op på de argumenter eleverne havde fundet hjemmefra.

Herefter uddelte jeg et lille ark med nogle af de ingredienser der kan indgå i en stilistisk analyse. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet endnu, så jeg lægger det ikke op. Brænder du derimod inde med en knaldgod model til stilistisk analyse, vil jeg dog hellere end gerne have fingre i den!

Nå, men ud fra de ’ingredienser’ jeg havde på arket, bad jeg nu eleverne selv finde (på) sætninger og fraser der kunne illustrere disse. De måtte altså selv opdigte sætninger eller finde eksempler på nettet. Disse blev copy-pastet ind i en TodaysMeet. Efter ca. 10 minutter var der rigtig mange eksempler, og jeg bad nu eleverne så på den samlede TodaysMeet, udpege et eksempel og forklare hvordan de stilistisk ville beskrive eksemplet. (Var der tale om metafor, bogstavrim, slang, fillers…. Alt muligt var bare blandet sammen her).

Lektien til den følgende gang var denne tekst om hvorforFacebook IKKE deltog i den føromtalte blokade d. 18/1 2012

Her skulle eleverne nu derhjemme prøve at finde så mange af de stilistiske elementer, som vi havde talt om, som muligt, og da vi mødtes til vores sidste modul inden vinterferien, som faktisk var fredag fra kl. 13.55-15.30 (og jeg virkelig ikke havde forventet mig meget af den time), blev jeg svært overrasket over hvor mange nuancer i teksten eleverne faktisk havde set, og hvor godt de faktisk var i stand til at lave en sammenhængende stilistisk analyse af artiklen.

Vi gennemgik en ’how to analyse non-fiction’-model samtidig med at vi fyldte modellen ud med betragtninger fra Hey Zuckerberg-teksten.

Og så SKULLE det have været elevernes tur (men dagen og tidspunktet taget i betragtning ændrede jeg planen til noget SMARTBoard-grammatik): De SKULLE have leget eksamen 3 og 3 af 3 omgange, men det må vi gøre en anden gang.

Næste gang - lige efter ferien - er både mit sidste modul om Digital Identities og mit sidste modul med klassen inden jeg går på barsel, og her skal jeg på en eller anden måde have samlet op på de fokuspunkter der har været for emnet: Tilegnelse af nye gloser, non-fiction analyse og diskussion af de problemstillinger SOPA berører.

Endeligt skal der være en lille munterhed i form af denne her video:

Klip fra DVDer

2012-02-17T11:32:00.000+01:00

Forleden afholdt jeg en workshop om produktion af digitale medieklip til opgaver og eksamen i engelsk. Det meste af min erfaring hermed kom dog fra dansk, hvor mediespørgsmål skal være repræsenteret ved eksamen. Nu kan medieklip jo også indgå i eksamen i engelsk på STX, så her kommer et par tips og tricks til, hvordan du så får sammensat dit medieklip:

Skal du bruge et uddrag fra en spillefilm eller en kortfilm som du har på DVD, kan du ’rippe’ denne ved hjælp af gratisprogrammet DVD Shrink. Programmet er ikke besværligt at gå til, og du kan altså bruge programmet til at få lige det klip fra filmen du ønsker. Du kan se en lille lyn-manual til programmet her eller under manualer.

Så længe klippene holdes i det lukkede klasserum og ikke flyder rundt på Internettet, skulle der ikke være noget ulovligt ved det.

Selvom det rippede DVD-klip kan afspilles med gratisprogrammet VLC-player, kunne det måske være praktisk at investere 30 dollars i et konverteringsprogram, der kan samle de rippede filer i én .avi-fil, som kan afspilles af stort set alle afspilningsprogrammer. Dette ville nemlig også give dig (eller eleverne) mulighed for at sætte klippet ind i Movie Maker eller et andet filmproduktionsprogram. Hvorfor? Se nedenfor.

Et par forslag til brugen af medieklip/skærmbilleder:

1) Du kan bruge rippede klip til at gennemgå en spillefilm I har set på klassen. Lav et antal mindre klip fra filmen (efter I har set den sammen), del klippene ud til grupper af elever, og bed grupperne lave en præsentation af deres udvalgte klip, hvor de laver en analyse af klippet ud fra både indhold og filmiske virkemidler. De kan i præsentationen med fordel læne sig op af skærmbilleder, som let tages på de fleste computere med ’PrtSc’-knappen.

2) Alternativt kan eleverne også sætte klippet ind i MovieMaker (eller et andet filmproduktionsprogram), skrue lidt ned for originallyden og indspille deres præsentationer ind over klippet.

3) Du kan også bruge skærmbilleder som udgangspunkt for en klassesamtale af en filmanalyse. Jeg har f.eks. ladet elever se en kortfilm på Filmstriben.dk hjemmefra som lektie, og bedt dem hver tage 3-5 gode skærmbilleder fra filmen, som de synes var velkomponerede og/eller understøttede filmens tema. På klassen satte jeg eleverne i grupper af tre hvor de ud af deres 9-15 skærmbilleder nu skulle vælge de 3-5 allerbedste. Valget skulle naturligvis ske på baggrund af en diskussion i gruppen, hvor hver elev præsenterede sine skærmbilleder med begrundelse for hvorfor de var blevet valgt, og hvilken relevans de havde for analysen af filmen. Endeligt samlede vi så op på klassen ved at grupperne på skift præsenterede et skærmbillede de var blevet enige om, og ud fra disse fik vi således også analyseret og fortolket hele filmen.

4) Til eksamen kan du gemme det rippede klip på en USB-nøgle, der udleveres med eksamensspørgsmålet. Sørg for at der står en computer til rådighed i forberedelsen, hvorpå der er installeret VLCplayer, og undersøg lige for en sikkerhedsskyld at det faktisk virker…

Skoletube

2012-02-15T20:20:00.000+01:00

Tjek lige om din skole abonnerer på Skoletube (adgang med f.eks. Uni-C), for hvis den gør, betyder det at du og dine elever har adgang til opgraderede versioner af skønne produktionsprogrammer som GoAnimate, Animoto, Screencast-o-matic, og mange flere. Det betyder f.eks. for Screencast-o-matic at I kan redigere direkte i skærmoptagelsen, eller for GoAnimate at du har flere platforme at vælge fra og kan lave længere film.

En af de største bonusser ved skoletube er dog at jeres produktioner kan gemmes og samles i en ’klassekanal’, så I har dem let tilgængelige i fremtiden også.

Der er også instruktionsvideoer til alle programmer på sitet.

Get English Lessons

2012-02-14T18:23:00.000+01:00

På Get English Lessons kan du finde alverdens arbejdsark til grammatik, kommunikationsøvelser, skriveøvelser og læsetræning. For eksempel kan du se et undervisningsforslag til at undervise iforskellene mellem britisk engelsk og amerikansk engelsk her.

Digital Identities - 1

2012-02-12T13:23:00.000+01:00

Fortiden kører jeg et forløb om Digital Identities i en 1.g klasse, og jeg bruger bogen af samme navn som udgangspunkt for de valgte tekster (udgivet på Gyldendal, 2011, af Jeremy Howard Switzer, Frank ElnegaardKnudsen og Berenice Lara Laursen). Det er der vel ikke noget revolutionerende i. Men jeg synes alligevel jeg vil slå et slag for emnet her på bloggen, fordi der er så mange relevante materialer på nettet, som kan inddrages fornuftigt i undervisningen.

F.eks. gav jeg, som introduktion til emnet, eleverne disse tre Youtube-videoer at vælge imellem:

En let En middel En svær

Eleverne skulle selv vælge hvilket niveau de ville se film på, og inspireret af deres film skulle eleverne finde på 3 generelle spørgsmål om vores digitale tid, som vi på klassen kunne bruge til små snakkeøvelser/opvarmningsøvelser. Det var måske ikke deres stærkeste side at optænke generelle spørgsmål inspireret af disse videoer (de fik ellers understreget at spørgsmålene også skulle kunne diskuteres af elever der ikke havde set videoerne, men jeg burde have gjort mere ud af hvad et godt diskussionsspørgsmål er). Alligevel kunne jeg nu godt bruge deres spørgsmål som udgangspunkt for lidt mere generelle diskussionsspørgsmål, og nu har jeg små opvarmningsøvelser til resten af forløbet. Jeg starter de andre moduler med at uddele et sæt spørgsmål i mindre grupper og f.eks. bede eleverne på skift indtage rollen som interviewer, interviewee og sekretær. Eller jeg beder dem alle rejse sig og gå rundt og interviewe hinanden, men huske på at man kun må tale med hver klassekammerat een gang. Don't kill the conversation, by the way.

Derudover har jeg i forbindelse med et uddrag fra The Facebook Story i førnævnte bog brugt denne 1 minuts video om Facebook.

Jeg brugte filmklippet til at analysere både genre, virkemidler og tema, og så diskuterede vi med udgangspunkt i filmen hvordan Facebook (og andre sociale netværk) har ændret vores verden og vores hverdag, og hvad det lige præcis er Facebook kan, som man ikke kunne forestille sig for 20 år siden, eller som man bare ikke kan med andre medier.

Endeligt er jeg nu i gang med at arbejde med SOPA (Stop Online Piracy Act), som jo var grunden til at websites som f.eks. Wikipedia lukkede ned d. 18. januar i år (til stor frustration for undertegnede, da jeg liiige skulle bruge lidt hurtig information). Og som selvfølgelig er relevant for os her i Europa, når vi taler ACTA. Sidste modul havde jeg bygget op over Simon Thomas’ SOPA-time fra efl-resources:

Eleverne havde fået for som lektie at researche hvad SOPA går ud på, og de skulle derudover finde et argument for og et argument imod (fra nettet – ikke deres egne argumenter). Efter en kortere opsamling på klassen (det viste sig at være meget nødvendigt at få slået fast hvad SOPA egentlig var. Måske var der mange der ikke havde lavet lektier, men det var i hvert ikke overvældende hvad der kom af input) lavede vi Simon Thomas’ øvelse om nyttige udtryk i diskussioner. Vi lavede en ’rundt om bordet’, hvor elever på skift skrev udtryk ned, der kunne udtrykke ’disagreement’, ’agreement’, ’expressing doubt’ og ’expressing opinion’.

Herefter gav eleverne udtryk for deres umiddelbare holdning til SOPA ved at stille sig på en række, hvor den ene ende repræsenterede ’meget enig’ og den anden ende repræsenterede ’meget uenig’. Jeg delte nu eleverne ind i mindre grupper af tre sammen med elever der nærmest havde samme holdning som dem selv (og det var jo let at se, for de stod efter deres holdning), og sammen skulle de nu finde på en masse argumenter for deres synspunkt, men samtidig også være opmærksom på modargumenter og tænke over, hvordan de ville komme dem til livs.

Efter ca. 10 minutter i disse grupper blev eleverne nu sat i nye grupper (matrix-grupper), hvor der altså sad elever med flere forskellige holdninger. De skulle på skift præsentere deres mest centrale argument, og så var der ellers diskussion. De skulle selvfølgelig bruge udtryk fra tavlen, hvor vores nyttige udtryk til diskussioner stadig stod. Jeg blev her overrasket over hvor alvorligt eleverne tog diskussionen, og hvor meget engelsk de faktisk holdt fast i at tale – selv når jeg vendte ryggen til.

Næste gang skal vi se lidt på hvilke organisationer/internetfirmaer der protesterer imod SOPA, og hvorfor. Eleverne har fået for som lektie at se Kahn Academy’s glødende anti-SOPA film og skrive to af filmens argumenter ned.

Derudover skal der arbejdes med stilistik, som skal bruges, når vi skal diskutere en artikel om hvorfor Facebook IKKE ’blocked out’ d. 18/1 2012 som protest mod SOPA.

Men hvordan de timer forløber blogger jeg om, når de er afholdt. I mellemtiden kan du måske fornøje dig med denne gratis lydbog om Facebook fra Harddisken på P1

The Constitution

2012-02-09T09:25:00.000+01:00

Her kommer en lille øvelse som trækker på historie, men som jo selvfølgelig også er relevant for engelskundervisningen. En (historie)kollega (som også har engelsk) fortalte mig, at han gav sine elever denne komplette undervisningsplan fra en amerikansk lærer, der gennemgår The Constitution med sin klasse. Eleverne skal nu læse lærerens plan og sitet som en kilde med henblik på at afdække hvad denne kilde siger om amerikanernes forhold til deres grundlov.

1. De er meget optaget af grundloven som et fælles dokument for alle amerikanere

2. De er meget optaget af, at grundloven sikrer dem mod overgreb fra regeringen

Når vi i Danmark ikke har samme fokus på vores grundlov i undervisningen, kan det så være udtryk for, at vi har andre ting, der skaber fællesskabsfølelse, som amerikanerne ikke har? Hvilke?

(Man kan uden videre finde en stor mængde lignende hjemmesider om the Constitution).

Jeg tænker at ideen kan overføres til andre sammenhænge også. F.eks. kunne man give elever undervisningsplaner for en litterært værk og ud fra dette bede eleverne etablere et fokus på teksten. Dette kunne måske være med til at skabe en bevidsthed om hvordan man lærer. Det fine ved at være engelsklærer er at der er uanede mængder at gode undervisningsplaner på nettet. Et enkelt Google-klik med ordet 'lesson plan', og der dukker detaljerede, varierede og sjove ideer op til grydeklar undervisning.

Stor tak til Thorkil for denne idé!

Bogtube og forfatterinterviews

2012-02-07T14:13:00.000+01:00

Jeg har tidligere blogget om forfatterinterviews , men på Bogtube kan du finde masser af anmeldelser af romaner – af forfatteren selv.

Du kan f.eks. høre Merete Pryds Helle tale om e-mail-bogen’Kære Mai’ (2012) eller Lone Aburas der fortæller omsit forfatterskab for ikke at nævne Helle Helle, Dy Plambeck, Kirsten Hammann, Rasmus Graff, Karl Ove Knausgaard der læser højt, eller Junot Diaz .

Gå på opdagelse og se om der ikke at et lille videoklip lige kan bruge.

Lyrics training - ret sjov lytteøvelse

2012-02-05T17:56:00.000+01:00

Ok, måske får jeg ikke lige brugt denne øvelse til engelskundervisningen - og dog, man kunne nok forestille sig en dag hvor der lige var 10 minutter tilbage af timen, og øvelsen kunne hives op af tasken i en 1.g-klasse. Men ellers tror jeg den egner sig rigtig godt til 2. fremmedsprog (uden at være lærer i et 2. fremmedsprogsfag, desværre).

På lyrics training kan eleverne selv vælge hvilket niveau de vil arbejde på (3 valgmuligheder), afspille en sang, og så indtaste de manglende gloser i teksten. Sprog der kan trænes, er engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, portugisisk og hollandsk.

Et lille tip er dog at du som lærer er klar over hvilke gloser der mangler, for ellers kan det godt blive frustrerende på et tidspunkt.

Bonus: Man kan også bruge øvelsen til karaoke...

Fem forslag til Buzzword Bingo

2012-02-03T15:14:00.000+01:00

Egentlig kommer ideen til denne øvelse vist fra den lidet flatterende ’leg’ fra de glade universitetsdage ’Bullshit Bingo’ (eller Buzzword Bingo). Hvis ikke du kender den leg, kan du se reglerne for den her, men dette blogindlæg læner sig altså kun op ad legen og er meget mere seriøst i sit udgangspunkt.
1) I forbindelse med en længere håndbogstekst (f.eks. fra en litteraturhistorie om en bestemt periode eller forfatter) kan du bede eleverne om hjemmefra at lave en bingoplade med de 9-12 mest centrale begreber fra teksten. Når I mødes på klassen kan du holde et lille lærerforedrag, der samler op på dagens lektie, og eleverne krydser nu de begreber af på deres bingo-plade, som indgår i dit lærerforedrag. Det skærper elevernes bevidsthed for nøgleord, mens de læser, men måske også deres evne til at lytte efter i et lærerforedrag.

2) Synes du det er for doppelt gemoppelt både at bede dem læse i en litteraturhistorie og derefter give dem et lærerforedrag, kunne I også springe direkte ud i læsningen/analysen/tolkningen/perspektiveringen af f.eks. et digt, og hver gang én af klassekammeraterne bruger et begreb fra en bingoplade (stadig lavet hjemmefra med udgangspunkt i litteraturhistorien), må det afkrydses (elever må selvfølgelig ikke krydse felter af, hvis det er dem selv der bruger begrebet, men gerne anspore andre til at bruge det).

3) Alternativt kunne I vente med at lave bingoplader, og i stedet kan du på klassen udpege to eller tre elever der skal genfortælle lektien fra litteraturhistorien, og mens disse elever forbereder deres præsentation, laver de andre elever deres bingoplader. Samme procedure: begreber medtaget i foredragsholdernes oplæg må krydses af på pladerne. Har vi en vinder?

4) Er du sproglærer, kan I jo også lave bingoplader med gloser fra dagens tekst, som skal krydses af, når de bruges naturligt i klassens diskussion.

5) Eller du kan bruge bingopladen i forbindelse med et retorikforløb: Jeg har i hvert fald selv tidligere sat elever til at holde taler på klassen, og i disse taler skulle selvfølgelig indgå nogle troper og figurer. På bingopladerne står der så udvalgte troper og figurer, som skal krydses af, når disse optræder i en tale. På den måde sikrer man sig også tilhørernes fulde opmærksomhed, og de lytter nu efter troperne/figurerne i aktion, fremfor bare et konkret ord, som de har stående på deres plade.

Måske ikke lige med det sidste eksempel her, men med de andre eksempler kan der samles op på bingopladen ved at lade elever skrive resumeer af timen, hvor alle de overkrydsede ord fra pladen skal indgå.

Ideen til at bruge bingopladsen har jeg faktisk fået fra dette blogindlæg om presentation bingo fra NspireD2 af Chris Clark

Bliv organiseret

2012-02-01T09:00:00.000+01:00

Med fare for at dette blogindlæg kommer til at lyde som ren damebladspsykologi, vil jeg alligevel prøve at videreformidle mine erfaringer med at få organiseret min forberedelse, min undervisning og mine administrative opgaver, så jeg får plads til alt det andet – så som at blogge. Jeg planlægger fordi det letter min hverdag, og selvom planlægningen i sig selv koster tid, så er det dråber i forhold til den tid jeg sparer fordi jeg til gengæld får overblik. Det sidste stykke tid har tanken strejfet mig mere end een gang, at det der med at planlægge måske ikke er så tosset endda i et job der kræver et stort overblik over mange forskellige arbejdsområder og opgaver, og i en hverdag der er så dynamisk som den er på den skole jeg arbejder på.

Derfor:

1) undersøger jeg læreplanen for hvert af mine hold inden skoleåret går i gang. Jeg gør mig det helt klart hvilke typer forløb og kompetencer lærerplanen kræver jeg skal igennem på det respektive år og det respektive niveau. Min kollega har produceret et skema for det treårige STX- danskforløb, hvilket betyder at jeg allerede når eleverne starter i 1.g, kan sætte krydser for alle tre år og gøre mig klart hvad de skal nå hvornår. Det giver overblik og ro. Du kan finde dette skema her (hvis du har problemer med at åbne det, så brug en anden browser end Internet Explorer), eller under materialer.

2) starter jeg året med at gøre mig klart hvor mange elevtimer der er på hvert enkelt af mine hold. Herefter laver jeg en helt simpel tabel i et word-dokument, som gør det ud for min skriftlighedskalender. Jeg plotter cirka-datoer, elevtimer og måske endda opgavetype ind for hver aflevering for hvert hold, og så giver jeg hvert hold en separat farve. På den måde får jeg et overblik over mine afleveringer og kan sørge for at de kommer ind lidt spredt.

3) danner jeg mig tidligt på året et overblik over skolens samlede årsplan, så jeg er på det rene med hvilke projekter og store opgaver jeg kan blive involveret i. Og så prøver jeg så tidligt som muligt at planlægge skriftlige afleveringer uden om dette (så godt det nu kan lade sig gøre) og sørge for at jeg ikke på samme tid med denne øgede arbejdsbelastning også skal opfinde dybe tallerkener i form af nye undervisningsforløb eller –ideer.

4) skriver jeg arbejdsplaner – oftest to-tre uger frem. Jeg bruger måske en time om ugen på at planlægge de kommende par ugers arbejde ved hjælp af mit skema, min skriftlighedskalender og årsplanen, som viser hvad der ellers er af aktiviteter på plakaten. For hver dag har jeg skrevet de specifikke arbejdsopgaver ned, og det inkludere helt præcist hvor mange stile der skal rettes, og præcis hvilke timer der skal forberedes hvornår. Det hjælper mig med at gøre mine arbejdsopgaver overkommelige, og jo mere specifik jeg er i hvad der skal nås, jo mere realistisk er det også for mig at jeg når det.

5) skriver jeg, hver gang jeg laver et forløb, grundige planer ned for hvert enkelt modul i et word-dokument (ja ja ja, jeg skal nok snart bare bruge Skyen). Altså, et dokument for en forløbsplan, der så indeholder alle moduler til det forløb. Fordelen er at det gør det meget let for mig at genbruge forløbet uden at jeg behøver genopfinde specifikke øvelser hver eneste gang. Jeg tilpasser selvfølgelig fra gang til gang, men skelettet er der. Og så kan jeg dele mit forløb med andre – ikke bare de tekster jeg har brugt, men hele ideer til hvordan den enkelte time er skruet sammen.

6) forbereder jeg sjældent et helt modul fra bunden fra dag til anden. Som oftest har jeg forberedt de store træk i et nyt forløb i de undervisningsfrie perioder. På den måde undgår jeg at blive desperat over hverken at have tekster eller ideer klar, når timen rykker tæt på. Det behøver ikke være meget jeg har tænkt inden. Bare jeg ved hvilken tekst jeg skal have fat i, og hvor jeg kan finde den, så har jeg ro til at kunne planlægge øvelserne.

7) er perfektionisme et no go for mig. Det synes jeg ikke der er tid til i min hverdag (og det er mit temperament nok bare heller ikke til). Jeg sætter pris på at være effektiv og få tingene fra hånden, og mine timer og andre af mine produkter (synes jeg i hvert fald selv) kan godt være ganske udmærkede uden at være perfekte. Det rækker endog!

8) indlægger jeg fridage og frie perioder i min arbejdsplan. Så ved jeg at jeg med god samvittighed kan holde fri.

9) er mine planer aldrig mere overtegnede end at der kan rykkes rundt med dem. Skriftlige opgaver skal kunne flyttes, forberedelsen til et modul skal kunne rykkes, og fritiden skal kunne nydes.

Du kan også læse denne lille artikel med gode råd til at holde sig organiseret 'the cloud-way'.

Hvordan holder du overblikket over din hverdag?

The 30 Goals Challenge: #2 Highlight Your Magic Teaching Moments

2012-01-30T13:49:00.000+01:00

Og det prøver jeg så med denne Animoto. Den fungerer bedst ved fuldskærmsvisning.

Du kan selv se hvad The 30 Goals Challenge går ud på her.

Lyrikundervisning – 3 ideer på 12 minutter

2012-01-28T09:39:00.000+01:00

Jeg opdagede kun lige forleden teflgeeks inspirerende blog, hvor David Petrie blogger grydeklare undervisningsideer. Et af de indlæg jeg faldt over, var denne video med undervisningsideer til lyrikgennemgang. Invester de 12 minutter videoen varer i at lade dig inspirere.

Her er f.eks. forslag til hvordan en wordcloud med digtets ord kan deles ud først, og derigennem kan eleverne i en sætning forsøge at spore sig ind på hvad der mon er på spil her, før de kaster sig ud i selve digtet. Og så præsenteres digtet tonight at noon, som jeg kunne tænke mig at bruge i en eller anden sammenhæng.

Downloadable flash-filer f.eks. til de interaktive tavler

2012-01-26T10:46:00.001+01:00

billede fra http://www.sandfields.co.uk/games/

Er du spil og tech kan du downloade flashspilskabeloner fra Sandfields. Når du har downloadet, kan du ændre i xml-filen, så du kan lave dine egen spørgsmål. Jeg er selv blevet ret tændt på Dictionary Duel, et slags Countdown hvor eleverne kan konkurrere mod computeren. Det smarte ved denne øvelse er at computeren linker til http://www.dictionary.com/, så man kan tjekke computerens svar (altså betydningen af de ord den har fundet), og der er altså ikke altid at der er tale om helt reelle ord.
Når du har lavet din fil, kræver det dog at du lægger spillet på en server et sted, så I reelt kan spille det.

PhotoMunchrs

2012-01-24T14:08:00.002+01:00

PhotoMunchrs er et lille flickr-baseret spil, som faktisk kan bruges som et rigtig fint glosetræningsværktøj fordi elever tvinges til også at se mere overførte betydninger af de forskellige gloser de møder. Spillet ligner en slags Pac-man hvor figuren ’spiser’ billeder der dækker over en given glose. Efter at have fundet 7 billeder der repræsenterer glosen, gives en ny glose, og spillet stiger løbende i sværhedsgrad.

Hvis du har fem-ti-minutter tilovers af en time og gerne vil bruge det til glosetræning, er dette det ideelle spil.
Tak til min kollega Brian for denne idé.

Me Manifesto - og The 30 Goals Challenge

2012-01-22T13:08:00.000+01:00

Så tager jeg udfordringen op og prøver at deltage i Shelly Terrells 30 Goals Challenge

#1 går ud på at skabe et ME Manifesto hvor jeg prøver at definere mig selv som lærer og de værdier jeg bringer ind i klasselokalet.

Her er resultatet lavet med Muzy. (Klik på billedet for at afspille).

Studieretningssamarbejde om Det amerikanske valg

2012-01-21T11:11:00.001+01:00

I går afsluttede vi et to-dages studieretningsprojekt i 1.a med engelsk, samfundsfag og matematik. Det overordnede emne var Det amerikanske valg, og selvom min klare erfaring er at det emne ikke er så simpelt at læse om på engelsk – og slet ikke for 1.g’er, så lykkedes det alligevel at få eleverne med på konceptet, som var at de skulle lave brandtaler for en organisation, en græsrodsbevægelse eller en præsidentkandidat, der spiller en rolle i USA's indenrigspolitik lige nu. Engelskfagets rolle var i den forbindelse at introducere retorik og argumentation. Efter hvert af de tre fag havde introduceret deres del af emnet, gik eleverne i gang med at fremstille deres produkter, som skulle være en brandtale, som sagt, leveret i en lille film. Her kan du se resultatet fra en Occupy Wall Street-gruppe. Need I say: Elevkreativitet styrer!

En mundtlig modaløvelse

2012-01-19T16:03:00.000+01:00

Få eleverne til at træne brugen af modalverber og konjunktion med denne lille samtaleøvelse. Skriv små sedler med dagligdagsproblemer (store eller små - du kan evt. lade dig inspirere af P3s Mads og Monopolet), og sæt et problem på ryggen af hver elev (eleven har altså ikke set sit eget problem). Det kunne f.eks. være 'my parents don't know my boyfriend is much older than me'.
Eleverne går nu rundt i klassen og hører gode råd fra deres klassekammerater som siger sætninger der indledes med 'if I were you, I would....' eller 'you ought to....' eller 'you should....' eller 'you might consider....' osv.
Når eleverne har vandret rundt mellem hinanden, delt gode råd ud og taget imod gode råd, prøver de til sidst at gætte hvad mon deres problem var, baseret på de gode råd de har fået.
Tak til Anja for ideen.

10 ting du gerne må med SMARTBoardet

2012-01-17T09:34:00.004+01:00

Inspireret af denne Top 10 no-nos of Interactive Whiteboards af The Innovative Educator tænkte jeg at den da måtte kunne vendes rundt og gøres til 10 ting du hellere end gerne må gøre med SMARTBoardet.

AV Hire London

1) Du må gerne gøre elementer større og mindre mens du står ved tavlen. Det kan være praktisk at skalere et element stort mens I taler om det, for derefter at gøre det mindre og måske endda placere det i et hjørne, når I er klar til at gå videre, så der er mere tavleplads fri til næste punkt. Eleverne kan godt huske hvad det nu formindskede element indeholdt, selvom det måske ikke ses helt tydeligt.

2) Du må gerne bruge SMARTexpress-softwaren til interaktive øvelser, så eleverne kan løse disse opgaver på deres computere frem for ved tavlen. Det gør det også let for eleverne at se tavlefiler I har brugt på klassen, hjemme uden at de behøver at downloade den temmelig tunge Notebook-software.

3) Du må gerne lade eleverne overtage tavlen når der f.eks. skal laves sorteringsøvelser eller lignende. Det giver dig en dejligt tilbagetrukket rolle i klassediskussionen.

4) Du må gerne lave din skrift (i hvert fald hvis du skriver ligeså ulæseligt som jeg gør) om til maskinskrift med tekstgenkendelsesværktøjet efter endt time.

5) Du må gerne stå sammen med boardet, mens du gennemgår en præsentation, i stedet for at stå helt henne ved computeren. På den måde skaber du et klart fokus på præsentationen og dig.

6) Du må gerne lade f.eks. halvdelen af elverne lave en opgave ved boardet, mens du selv tager den anden halvdel med ud af lokalet og gennemgår en anden opgave med dem. Eller endnu bedre: Hvis der er mulighed for det på din skole, kan du måske endda booke flere lokaler med boards og dele eleverne ind i endnu mindre grupper der arbejder ved hvert deres board, mens du underviser resten.

7) Du må gerne eksportere tavlefilen til PDF efter endt time, uploade denne fil på klassens e-lærings-platform og derigennem gemme klassens samlede noter.

8) Du må gerne skrive/tegne dynamisk. Du må hellere end gerne ændre på indholdet på tavlen, lave om og skrive til, efterhånden som timen udvikler sig.

9) Du må gerne bruge flere forskellige medier på tavlen, så du både har lyd, billeder, video og tekst samlet et sted.

10) Du må gerne dele dine bedste SMARTBoardfiler med andre lærere, ligesom du gerne må hente andre læreres filer eller lade dig inspirere af dem på SMART Exchange.

Undgå plankede opgaver

2012-01-15T19:32:00.002+01:00

Det er nok de færreste af os der ikke har oplevet irritationen over at sidde og rette hvad der helt sikkert ikke var elevens egne ord i en aflevering. Her kommer et par forslag til hvordan du kan undgå at dette sker.

1) Lav en metaopgave hvor eleverne skal forholde sig til en opgave fra f.eks. studieportalen. Måske skal de først kommentere en opgave du har fundet (f.eks. en litterær analyse eller en kronik/sagprosaanalyse), hvorefter anden del af opgaven så består i at omskrive stilen.

2) Er du sproglærer og træt af Google Translate, så giv eleverne den dårlige oversættelse af teksten fra Google Translate og bed eleverne finde fejlene i oversættelsen, forklare disse og rette dem, så oversættelsen bliver perfekt.

3) Stil opgaver i nye noveller fra forfatterskolens afgangsantologi, DSBs Ud & Se eller The New Yorker (de nyere tekster kræver abonnement, men du kan altså også finde noveller og artikler herfra som ligger i det gratis arkiv). Eller lav en opgave over en radio- og tv-udsendelse (som f.eks. Årets ord eller Læsegruppen Sundholm).

4) Lav opgaveformuleringerne om fra eksamensopgaver og giv dem et andet fokus, så eleverne ikke bare kan kopiere en anden opgaves indhold (i hvert fald ikke så det giver mening).

5) Brug andre skriftlige kanaler til at formidle i, f.eks. blogs eller wikis. Man kan sagtens træne både redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning i disse medier, og plagieringstrangen bliver af en eller anden grund mindre, er min erfaring, når eleverne skriver på disse platforme.

6) Omlæg det skriftlige arbejde. Lav vejledningsmoduler hvor elevernes tilstedeværelse er obligatorisk, og du hjælper dem med opgaven. Eller bed dem oprette Google-dokumenter som de så skal dele med dig, så du herigennem kan følge med i skriveprocessen og vejlede, når der er brug for det.

At lave sine egne opgaver kan virke som en stor mundfuld arbejde i en travl hverdag, men der går altså nogen tid før dine egne opgaver kommer i omløb på diverse portaler, og måske er det i virkeligheden den ekstra indsats værd, når du så til gengæld ikke skal bruge tid på at Google fra Herodes til Pilatus for at finde originalen, som du ved er derude.

Hvad er nøglen til en god time?

2012-01-13T15:59:00.000+01:00

Jeg håber på lidt interaktion fra læserne af denne blog og stiller derfor spørgsmålet lige her op til weekenden: Hvad er nøglen til en god time? Hvad er den vigtigste ingrediens?
Skriv dit bud i en kommentar.

Husk at Internet Explorer ikke spiller super sammen med Blogger og kan give problemer med kommentarerne. Må jeg anbefale at du bruger Google Chrome (som jo er gratis at downloade, hvis du ikke allerede har det), så du undgår problemer?

Tag brodden af prøven – og træn mundtligheden

2012-01-12T11:00:00.002+01:00

@escocesa_madrid

Jeg lavede en fuldstændig old-school diktat i går med en 1.g-klasse, og den skulle de selvfølgelig aflevere hvilket altid giver eleverne sved på panden, og jeg har aldrig været rigtig sikker på at denne form for sved på panden nødvendigvis er læringsfremmende – måske nærmere bare angstprovokerende. I hvert fald fandt jeg på at give dem muligheden for lige at tage brodden af deres værste usikkerhed: De fik et par minutter hvor de måtte spørge de omkringsiddende kammerater, hvordan de havde stavet et par forskellige ord, men der var to regler:

1) Der måtte ikke tales et ord dansk! (Dette var en engelsktime.)

2) Man måtte under ingen omstændigheder vise sit papir til naboen.

Eleverne blev altså nødt til at tale og lytte for at kunne få hjælp til deres besvarelse og ikke bare skrive af efter naboen.

Efterfølgende tænkte jeg at ideen kunne bruges i rigtig mange sammenhænge, før et produkt skal afleveres. I dag vil jeg gøre det med mine 3.g’er i engelsk, når de skal træne oversættelse, så de kan diskutere grammatiske forklaringer med hinanden.

Undervisningsideer til synonymlister

2012-01-10T16:07:00.000+01:00

Der er et hav af synonymlister på Daily Writing Tips, og bloggen spytter jævnligt nye ud. Men hvordan kan man bruge disse synonymlister i glosetræningen? Her kommer et par ideer til hvordan eleverne kan træne gloser fra disse lister:

1) Lav graduering af ordstriber. Sæt ca. 5 gloser fra listen i en SMARTBoard-fil og bed eleverne sortere de fem ord i en rækkefølge hvor det ’svageste’ står først og det ’stærkeste’ sidst.

2) Spil Outburst. Eleverne kan evt. studere synonymlisten på forhånd og så spille outburst hvor det netop gælder om at ramme lige præcis de 10 synonymer der står på game-masterens liste.

3) Eleverne skal selv lave synonymlister og se hvor mange af synonymerne fra Daily Writing Tips-listerne de kan komme på.

4) Bed eleverne skrive tekster hvor en stribe af ordene skal indgå, men hvert ord kun må indgå én gang. Gør det evt. til en konkurrence, og for hvert synonym der flettes naturligt i teksten, gives et point. Mangler du ideer til disse skriveøvelser, kan du måske finde inspiration i Busy Teachers Creative Writing Prompts.

5) Til en speed-dating-session (som er det nye sort!) kan du indskrive synonymer i en random text generator i SMARTBoardet og have nogle forskellige overskrifter til, f.eks. person, beboelse eller begreber der kunne beskrives med ordene i synonymlisten. På hver ’date’ får eleverne et synonym, og de skal nu diskutere med hinanden, hvordan en person der taler på denne måde, opfører sig, hvordan et hus der får denne betegnelse, ser ud osv.

6) I forbindelse med tekstlæsning kan I jo også kigge på en liste af udvalgte synonymer for netop at se hvilke gloser der ville passe på karaktererne i teksten, på miljøet, på temaet osv.

Elever vs. lærer - og en lille konkurrence

2012-01-08T14:29:00.000+01:00

Lad eleverne lave en quiz til dig samtidig med at du laver en quiz til dem. De må bruge lærebøger, Google, Wikipedia, biblioteket og alt hvad de ellers kan finde på for at stille dig spørgsmål i et af jeres gennemgåede emner (de skal naturligvis selv have svarene på det de spørger om), og du stiller ligeledes dem spørgsmål i et gennemgået emne. Se hvem der vinder. Tak til min kollega, Kristian, for den idé.

Og her kommer en lille blog-udfordring: Klik dig ind på We Are Teachers, del din bedste undervisningstime, og du er med i konkurrencen om 5 iPod Touch. Derudover er sitet en guldgrube af ideer for alle fag og niveauer.

Året der gik - årets ord

2012-01-06T13:47:00.000+01:00

De sidste par år har jeg brugt Årets Ord fra P1 (2009) som oplæg til essayskrivning i dansk. Og det fungerede ganske udmærket, da oplægget gav mulighed for undren, undersøgelse og refleksion, samtidig med at det var danskfagligt funderet. Og så kunne eleverne ikke bare uden videre planke opgaven.

Årets ord

Med udgangspunkt i Sproglaboratoriets ’årets ord’ (P1) skal du skrive et essay om sprogets afspejling af samfundet og samfundets afspejling af sproget. Du kan evt. inddrage din viden om kognitive metaforer, politisk retorik eller anden sproglig viden.

Jeg har flere ideer til hvordan man kan inddrage en årlige udsendelse om Årets Ord, men endnu ikke nogen konkret forløbsplan. Her er hvad jeg tænker, og har du andre ideer, så smid dem endelig i en kommentar!
1: Bed eleverne finde på 5 ord, de mener særligt afspejler 2011. De skal forklare deres begrundelse for at vælge disse ord ud fra et almengyldigt perspektiv. Altså, nok må det være personligt, men ikke privat. Præcis som et essay nok må være personligt, men ikke privat. På klassen kan eleverne efterfølgende sammenligne deres ord, der kan laves en liste over endeligt nominerede ord, og med udgangspunkt i deres viden om argumentation kan eleverne netop fremlægge deres synspunkter med henblik på at lige netop deres ord vinder prisen som årets ord.

2: Bed eleverne lytte til udsendelsen fra Sproglaboratoriet om Årets Ord 2011 som lektie, og bed dem notere hvilke argumenter for og imod de forskellige ord, der kommer på banen. Hvilke argumenter er de bedste og hvorfor?

3: Brug udsendelsen Årets Ord 2011 til at diskutere sprognormer og sprogforandring. Er der nogle af disse ord, som helt sikkert kommer til at dominere 2012 også? Eller er der nogle af disse ord, der er rene døgnfluer? Du kan evt. bruge denne artikel fra sprogmuseet til at lade dig inspirere til indspark til en sådan diskussion. Giv f.eks. eleverne en liste over ’de gamle ord’, og bed dem lave det arbejde Randi Benedikte Brodersen allerede laver i artiklen, nemlig at studere ordenes etymologi og se hvilke tendenser gør sig gældende. Ligeledes kunne man passende diskutere om nogle ord ind imellem vender tilbage til sproget, og ja, ligefrem bliver hippe igen, som f.eks. nice.

4: Er du engelsklærer, kan du bruge denne liste fra Daily Writing Tips som udgangspunkt for en lignende diskussion. Her kan eleverne også selv prøve at lave lister, og I kan bruge årets ord (også fra tidligere år), som startskuddet for et lille forløb om language history.

5: Hvis ikke det lige præcis er et enkelt ord du vil have i fokus, men begivenheder i 2011 mere generelt, kan du uden tvivl lade dig inspirere af Flocabularys 2011 rap. De forskellige begivenheder i rapteksten er linket til diskussionsspørgsmål som kan være rigtig fine oplæg til snakkeøvelser. Lav en speed-dating-session, hvor eleverne på hver date skal diskutere en af begivenhederne fra rappen i kortere tid. Eller gør som mig, sæt eleverne ind i grupper af fire, hvor de på skift tvinges til at lufte deres holdning til et at spørgsmålene, næste person i gruppen skal så kommentere og tilføje. Ved næste spørgsmål er det en ny person der lægger ud.

6: Fra N.Y. Times’ Learning Network følger der derudover en 2011 quiz, som du ville kunne bruge sammen med rapsangen. Denne quiz tvinger eleverne til at læse en masse forskellige nyhedsartikler (i mindre uddrag) og vil være god at bruge som udgangspunkt for glosetræning eller som udgangspunkt for at tale om nyhedsformidling.

Gør dine videoer interaktive i 'The Flipped Classroom'

2012-01-04T16:45:00.000+01:00

Jeg fik ideen her fra Jac de Haans blog Technology With Intention, hvor han netop demonstrerer hvordan man kan gøre videoer i Youtube interaktive ved hjælp af annoteringsværktøjet. Dette kan hjælpe til at gøre The Flipped Classroom lidt mere aktivt og lidt mindre ren skærmkiggeri, som det ellers ofte kritiseres for. Jeg eksperimenterede selv med at lave sådan en interaktiv instruktionsvideo (om adjektiver og adverbier), men må indrømme at det i hvert fald i dette første forsøg ikke er noget man bare lige gør. Rent teknisk er det ikke fordi det er så besværligt, men det tager alligevel lidt tid at få hele strukturen i videoen planlagt. Du kan se mit første resultat her.

Har du selv lyst til at lege videre med dette, kan du lige se denne video der viser hvordan du bruger Youtubes annoteringsværktøj.

Flipping the classroom

2012-01-03T10:08:00.000+01:00

Det er efterhånden ikke så nyt at tale om the flipped classroom hvor eleverne får de klassiske lærerforedrag serveret hjemme som lektie, og hvor tiden på klassen i stedet for bruges til at løse opgaver og på at sikre sig at de nødvendige kompetencer er erhvervet. For litteraturundervisningen synes jeg i og for sig ikke der er noget nyt i dette. Man kan vel sige at vi som udgangspunkt altid læser teksterne hjemme og diskuterer analysen og fortolkningen på klassen – altså netop træner kompetencen i mødet mellem lærer og elev.

Anderledes forholder det sig måske med grammatikundervisningen, hvor vi nok ofte forklarer grammatikken på klassen, eleverne løser opgaver hjemme som så efterfølgende rettes på klassen. Her kunne ’flipping the classroom’ måske tilbyde en ny måde at gøre tingene på. Jeg har til mine elever selv lavet nogle instruktionsvideoer omkring forskellige grammatiske problemstillinger. Dette gøres meget let ved en screenrecording med Screencast-o-matic af den SMARTBoardfil jeg alligevel bruger til at gennemgå emnet.

Jeg beder eleverne se videoen på Youtube hjemme (Screencast-o-matic giver dig mulighed for direkte upload til din Youtubeprofil, og du behøver ikke engang oprette dig som bruger). På klassen giver jeg eleverne mulighed for uddybende spørgsmål hvis der var noget i videoen (og den tilhørende grammatikbog), de ikke syntes de forstod. Herefter kan vi gå i gang med at løse opgaverne på klassen, og jeg kan gå rundt og hjælpe eleverne. Det jeg måske KUNNE gøre, som jeg ikke har prøvet af endnu, ville være at lave nogle små quizzer der skulle løses samtidig med at eleverne ser filmen hjemme. Dette kunne jeg f.eks. gøre ved hjælp af ESLvideo som giver mulighed for at knytte nogle multiple choice-spørgsmål til en video. Pointen ville så være at jeg inden timen kunne forberede mig på hvilke elever har problemer med det grammatiske felt, og dem ville jeg kunne give mere opmærksomhed, ligesom jeg måske endda i forvejen ville vide hvor præcis problemet lå. Dette kunne også gøres ved at tilknytte et Google spørgeskema til dagens lektie, som du kan se Ramsey Musallam gøre her.

Jeg kunne selvfølgelig også følge samme princip i forbindelse med undervisning i f.eks. litteraturhistorie og optage mine lærerforedrag som eleverne så ser hjemme i deres eget tempo, men egentlig synes jeg også her at min procedure ofte allerede har været ’flipped’. Jeg har ofte bedt eleverne læse i deres grundbøger om de litterære perioder, møde op på klassen og alle skrive et-tre centrale stikord fra dagens lektie på tavlen. Lektien har vi så i fællesskab gennemgået ud fra disse stikord.

Hvis du ikke selv synes du har tid eller overskud til at producere videoer for dine elever, kan du måske finde relevante videoer på Studieportalen, som har lavet rigtig mange af denne type instruktionsvideoer. Jeres skole kunne også købe en (dyr!) licens fra Restudy, et firma der netop specialiserer sig i ’pensum’ på video. Eller slutteligt kan du måske finde relevante videoer på Khan Academy. Du kan se Khan himself (manden som nærmest er blevet synonym med ’the flipped classroom’) fortælle om konceptet bag akademiet i en TED Talk fra 2011 her.

Web-værktøjer til det nye år

2012-01-01T14:00:00.001+01:00

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 11

2011-12-30T09:42:00.000+01:00

Jessica Westhead: And Also Sharks

11) Blog med Jessica Westhead og video-hilsner begge veje. Jeg ved godt at jeg efterhånden har nævnt denne blog en del gange, men det var altså en succes (hvis jeg selv skal sige det). Ikke bare fordi blog-mediet giver eleverne muligheder for at komme til orde på en anden måde end i den daglige undervisning, og ikke bare fordi eleverne får mulighed for at skrive i et kortere og mere personligt og autentisk format end de klassiske stile (som ofte er de eneste skriftlige produkter vi ser fra dem), men fordi vi i blog-processen virkelig fik øje på at vi ikke var reducerede til at være i et klasselokale med 4 vægge. Bloggen gav os muligheden for at sprænge lokalets rammer og nå en verden uden for skolen.

Måske skal vi som undervisere ikke være så forhippede på at det der sker i klasseværelset, bliver i klasseværelset, men at vi faktisk kan vække en motivation i eleverne ved netop at sætte dem i forbindelse med en verden udenfor.

I det kommende år (faktisk lige efter juleferien) sparker jeg et nyt blog-projekt i gang. Denne gang med en 1.g i dansk, hvor vi skal til at i gang med værklæsning. Jeg tænker at bloggen er et forrygende refleksionsværktøj i denne sammenhæng, som kan synliggøre elevernes læseproces – og fastholde dem i den. Vi skal læse Lars Husums Mit venskab med Jesus Kristus, og jeg påtænker at stikke små blogopgaver ud løbende, som eleverne så skal poste om. Jeg vender selvfølgelig tilbage når projektet er løbet af stablen.

Og det var så slut på årskavalkaden med highlights fra mit år som underviser. Vi høres ved i 2012.

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 10

2011-12-29T16:00:00.000+01:00

10) Brobygning og ambassadører. På gymnasiet hvor jeg underviser, har vi i halvandet års tid arbejdet med et brobygningsprojekt med kommunens folkeskoler, hvor elever fra gymnasiet bliver sendt ud til omkringliggende folkeskoler for at undervise i et bestemt emne. Jeg har to gange sendt elever afsted, og en tredje runde er i planlægningsfasen, mens jeg har kolleger der flere gange også har haft elever ude at undervise eller haft besøg af folkeskoleelever, der er blevet undervist af vores elever på gymnasiet. Projektet har kørt således at mine kolleger og jeg sammen udarbejdede et katalog over timer vores elever kunne udbyde. Folkeskolerne kunne så ønske fra katalogets undervisningstimer eller –sekvenser. I dansk er det blandt andet en time om udviklingen af fjernsynets nyhedsformidling, en time om kortfilm, i engelsk tilbyder vi både timer i grammatik, introduktion til Shakespeare eller filmanalyse f.eks. med udgangspunkt i Sex and The City.

Projektet har kørt så det enten er en hel klasse der er sat på at komme ned og undervise, eller at det blot er frivillige elever. Folkeskoleeleverne, siger evalueringen, har været meget positivt stemt over for at se nye ansigter i klasselokalet, og gymnasieeleverne oplever det at være formidlere af det stof de har arbejdet med på en anden måde end i deres normale klasselokale. Og så lærer de bare helt forrygende meget af at skulle forklare og tilrettelægge stoffet for andre. Folkeskoleeleverne får på denne måde også stiftet bekendtskab med gymnasiet, og når de senere skal i officiel brobygning hos os eller måske starte på gymnasiet, kender de oven i købet et par ansigter. Det har været en ren succes for alle parter.

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 9

2011-12-28T10:04:00.000+01:00

9) Vejledning i Google Docs. I forbindelse med den sidste engelske stil for mit 3.g-hold oprettede flere af eleverne et Google dokument, som de delte med mig. Jeg kunne ved blot at gå ind i min Google Docs-mappe se om der var sket noget i de enkelte dokumenter, og jeg kunne nu løbende kommentere og rette til hvor eleverne skulle uddybe eller omformulere osv. Resultatet var gode produkter og elever der virkelig knoklede igennem med den opgave. Som lærer sikrer man sig på denne måde at de faktisk tager ens kommentarer til sig og arbejder med dem. Problemet, som jeg virkelig skal arbejde med, er at det endnu ikke egentlig er omlagt rettetid for mig. Jeg bruger ikke mindre tid i selve rettefasen, selvom jeg har brugt noget af min tid på at vejlede (og selvom om jeg ved at det jo er det der er hele pointen med den omlagte tid). Men jeg har svært ved ikke at give eleverne ordentlig feed-back, når de nu netop har knoklet igennem og rettet til og rettet til. Det skal jeg øve mig på! En oplagt mulighed ville være at få eleverne til netop – med det færdige produkt – at udpege én ting, som de gerne vil have jeg skal kommentere, og så kun rette den færdige opgave ud fra dette. Er du i tvivl om hvordan du opretter et Google dokument og får det delt med en anden person, kan du se videoen nedenfor. Den er godt nok lavet til mine elever, men den skulle også vise dig hvordan man deler et Google dokument.

11 succesrige sekvenser fra '11 - nr. 8

2011-12-27T08:37:00.000+01:00

8) Afstemning på Facebook omkring valg af kommende emner. Jeg kan kun nå et enkelt emne mere med mine 3.g’er inden jeg går på barsel til marts, og da de jo har siddet og skrevet studieretningsprojekt , og jeg skal forberede det emne jeg skal læse med dem i min juleferie, oprettede jeg en afstemning på Facebook med de valgmuligheder vi har for emner. Det har egentlig skabt en ret god stemning omkring det vi skal læse: Flere er inde at kommentere og opfordre hinanden til at stemme noget bestemt, og flere er inde at synes om disse kommentarer. Der er klare regler om at flertallet bestemmer, men jeg synes alligevel det er rart at se et vist engagement i valget af emne, selvom det selvfølgelig ikke er alle der får deres ønske opfyldt.

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 7

2011-12-26T10:45:00.000+01:00

7) Lav et minuts inspirerende taler. På mit gymnasium læser alle klasser i grundforløbet Growing Up, og i den forbindelse besluttede jeg mig for at prøve Steve Jobs’ Commencement Speech af. Du kan se den forløbsplan nærmere beskrevet her. Efterfølgende så vi så Apple-reklamen ’Think Different’, først én gang uden lyd, hvor eleverne skulle gætte på hvad der blev sagt, og derefter med lyd. Endelig fik de til opgave selv at skabe en film på et minut, som skulle være et stykke livsvisdom til deres klassekammerater – altså, en inspirationsvideo til hvordan man kan leve sit liv på en god måde. Resultaterne var kreative, og jeg fik hørt alle eleverne tale engelsk i et sammenhængende minut.

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 6

2011-12-25T18:01:00.000+01:00

6) Evaluering som speed dating. Speed dating er et rigtig godt redskab i sprogundervisningen fordi alle snakker fremmedsproget hele tiden. Men det kan selvfølgelig også sagtens bruges i andre fag med præcis den samme begrundelse: At alle er på. Jeg har brugte det for-ganske-leden som evalueringsmodel. Jeg havde skrevet en række spørgsmål ind i et ’random text tool’ i SMARTBoardet. Spørgsmålene gik både på undervisningsformerne, på materialevalg og også på opsamlende spørgsmål omkring de tekster vi havde læst inden for bestemte emner. Eleverne sad over for hinanden to og to, og efter hvert spørgsmål rejste den ene række sig og rykkede en plads til højre. Hvert spørgsmål blev kun diskuteret i ca. 1 minut. Efterfølgende samlede vi op fælles på klassen med nogle af de mest centrale spørgsmål, og nu havde eleverne jo lige vendt deres egne holdninger til spørgsmålene, så de var klar til at komme på banen. Jeg skrev herefter en lille opsamling på diskussionen og lægge i evalueringsmappen på klassens e-læringsplatform.

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 5

2011-12-23T17:05:00.000+01:00

5) Lav balkonscener i Go Animate. I forbindelse med et forløb om Romeo and Juliet har vi brugt særligt meget tid på balkonscenen. Og efter af have læst scenen, besvaret arbejdsspørgsmål i audioboos, efter at have arbejdet med troper og figurer i scenen og efter at have arbejdet med tolkninger af scenen ved hjælp af forskellige filmklip fik eleverne til opgave at skrive deres egen moderne tolkning af balkonscenen i en Go Animate. Du kan se et eksempel her.

GoAnimate.com: Romeo and Juliet by WalkingWaffles

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It's free and fun!

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 4

2011-12-22T11:51:00.000+01:00

4) Toulmins argumentationsmodel. Jeg prøvede også Facebook af, da vi i 1.g gennemgik Toulmins argumentationsmodel. Efter på SMARTBoardet sammen at have løst nogle opgaver der tydeliggjorde modellen (forskellige dele af et argumentet stod i hver din tekstboks og skulle pusles på plads i modellen), var det elevernes opgave at skrive små tekster med så mange af de forskellige elementer fra modellen som de kunne. Jeg gav dem nogle påstande, hvis de ikke selv var i stand til at finde på én, så som:

Voksne over 40 har mindst lige så slemme alkoholvaner som gymnasieelever.
Liverpool er en klart bedre fodboldklub end Manchester United.
Det eneste rigtige for at forbedre undervisningsmiljøet på Midtfyns Gymnasium er at lukke helt for Facebook.
At stemme til folketingsvalg bør være obligatorisk, og det bør være strafbart ikke at stemme.

Eleverne skrev deres tekster i vores Facebookgruppe, og når de var færdige, skulle de finde én af de andres tekster at analysere og skrive resultatet af analysen som kommentar til teksten.

Det gav mig et hurtigt overblik over hvem der var med, og hvem der havde brug for ekstra støtte.

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 3

2011-12-21T10:47:00.001+01:00

3) Læs forsiderne. Det er en fantastisk måde at introducere (tidens) litteratur på. Jeg plejer at medbringe en stribe romaner fra det sidste års tid. Eleverne vælger i mindre grupper én af romanerne. De ’læser forsiden’, de læser den første side af romanen og kommenterer på både forside, stil og indhold for resten af klassen. Vi bruger det som springbræt til at læse seneste 5 års litteratur og ser om vi igennem forsiderne og elevernes kommentarer måske kan spore os ind på nogle tematikker og stilarter, der gør sig gældende for den nyeste litteratur. Da jeg i foråret lavede øvelsen, var det bl.a. disse romaner jeg bragte med:

Lone Aburaz: Den svære toer (2011)

Josephine Klougart: Stigninger og fald (2010)

Morten Kirkskov: Kapgang (2010)

Morten Ramsland: Sumobrødre (2010)

Lars Husum: Jeg er en hær (2010)

Kathrine Marie Guldager: Ulven (2010)

Birgithe Kosovic: Det dobbelte land (2011)

11 succesrige sekvenser fra ’11 - nr. 2

2011-12-20T13:51:00.000+01:00

2) Symboler. I grundforløbet i dansk, som vi kører parallelt i alle grundforløbsklasser, introducerer vi begrebet symbol. Jeg bruger i denne sammenhæng Astrid Saalbachs novelle ’Kødet’, som jeg denne gang brugte en CL-øvelse til at gennemgå. Eleverne sad i grupper af 4 med et stykke A3 papir i midten. Hver elev havde et hjørne hvor han/hun nu skulle skrive alle de symboler som han/hun mente var at finde i 'Kødet'. Efter et par minutters individuel brainstorm præsenterede hver elev i gruppen et symbol, og var de andre enige i at dette rent faktisk var et symbol (og kunne de diskutere sig frem til et par mulige betydninger af dette symbol), måtte de skrive symbolet i midten af papiret. Efter ca. 10-15 minutters gruppediskussion samlede vi op på klassen hvor grupperne på skift præsenterede et symbol de var blevet enige om, og hele novelleanalysen foregik altså ud fra gennemgangen af disse symboler. Ikke den klassisk strukturerede novellegennemgang, I know, men det fungerede! Timen sluttede af med at eleverne selv skulle finde en video (musikvideo eller reklame) på youtube, uploade denne i klassens Facebookgruppe med nogle kommentarer til hvilke symboler optræder i videoen, og hvad disse repræsenterer. Tak til Stinna for denne Facebook-idé.

11 succesrige sekvenser fra '11 - nr. 1

2011-12-19T20:21:00.000+01:00

Hvis jeg går igang i dag, kan jeg vist lige nå (julefrokoster fratrukket og så'n) en serie om 11 af mine yndlingsundervisningssekvenser i 2011. Så hver dag får du en sekvens, og ja, noget af det (måske endda det meste) har du sikkert læst om før herinde, men repetitio est mater studiorum, ikk'.

Art Spiegelman: Maus

1) Graphic Fiction. Jeg havde aldrig prøvet at arbejde med Graphic Fiction før, men det er en genre der virkelig fungerer i klasseværelset, fordi mange elever er rigtig rigtig dygtige til at læse billeder, og fordi denne indgang til litteraturen faktisk også, vil jeg vove at påstå, skærpede deres sproglige bevidsthed, når billeder og gloser netop smelter sammen.

Teorien baserede jeg i høj grad på Scott McClouds pædagogiske Understanding Comics, og ellers var det Art Spiegelmans Maus, der var hovedværket i forløbet. Du kan se alle forløbsplanerne til mine 11 moduler om Graphic Fiction her. Og du kan læse andre ideer til brugen af Graphic Fiction i undervisningen her.

Arbejdsark og hurtige opgaver til den travle hverdag.

2011-12-18T15:25:00.000+01:00

Mangler du nogle grammatikopgaver til den hurtige elev, eller mangler du bare nogle træningsopgaver til klassen, så er der hjælp at hente på Stickyball hvor der er adgang til arbejdsark og opgaver inden for alle mulige rammer som glosetræning, grammatik, snakkespil og så videre. Helt gratis.

På ESL Printables kan du downloade en virkelig bred vifte af grammatikopgaver, men det kræver dog at du også selv uploader noget for at optjene point til dine downloads.

På busyteacher (and who isn't?) kan du finde mange eksempler på aktiviteter til klasseværelset, bl.a. Creative Writing Prompts som jeg tænker man med fordel ville kunne bruge til små kreative skriveøvelser der kan afvikles på relativt kort tid i klasselokalet og sætte skub i den daglige skriveproces.

11 yndlingsindlæg i ’11

2011-12-16T11:30:00.000+01:00

Selvom jeg ikke er en del af den etablerede edublog-elite, kan man vel godt tage nogle af deres blog-udfordringer op, og det gør jeg herved med mine 11 yndlægsindlæg fra 11.

1) Skriv med forfatteren – et blogeventyr
Se hvordan en klasse blogger med en canadisk forfatter - og sender videohilsner.

2) Hvordan man udvikler sig som lærer – og hvor inspirationen skal komme fra
Læs et par tips og tricks som gør det overskueligt at udvikle sig som lærer, finde nye undervisingstilgange og finde materialer.

3) Integration af blyanter i undervisningen
Bliver du ligesom mig træt, træt, træt når lærere stadig vil diskutere relevansen af IT og Web 2.0 i undervisningen? Så læs lidt der kan give dig inspiration til at tage til genmæle her.

4) 4 små skriveøvelser der nærmer sig det lyriske
Her kan du læse om nogle øvelser der kan hjæpe med at få skriftlighed ind i mindre sekvenser i enkelte moduler.

5) Slår vi kreativiteten ihjel? Sir Ken Robinsons inspirerende TED Talk
Hør det fantastiske foredrag, der giver masser af stof til eftertanken om den måde vi som både samfund og som lærere strukturerer vores undervisning på.

6) Et minuts foredrag
En god idé til at træne struktureret mundtlighed, og et link til en inspirerende 1 minuts foredrag om poesi fra University of Pennsylvania.

7) Digital Storytelling
Få nogle ideer til at bruge digital storytelling i undervisningen.

8) Små historier
Træn kompostition, analyse og fortolkning og skriftlighed med Små historier.

9) Hold eleverne i gang 1-3 og Hold eleverne igang 4-5
Et par bud på hvordan du sikrer dig høj elevaktivitet.

10)Teaching Shakespeare
Links til virkelig solide undervisningsmaterialer som kan få eleverne til at elske enhver Shakespearetekst.

11) Læs forsiden
Introducer eleverne for litteratur på denne visuelle måde, som giver en god bevidsthed om et værk inden I går igang. Det kan være med til vække interessen for værket allerede inden I går igang.

11 Web 2.0-værktøjer jeg nødig ville have undværet i 2011

2011-12-14T17:50:00.000+01:00

Se præsentationen, og tilføj hellere end gerne en side med dit/dine yndlings-Web 2.0-værktøjer fra 2011. (Kan du ikke se præsentationen, så luk Internet Explorer og åben bloggen med Google Chrome eller en anden Internet browser)

Komma-quizzer

2011-12-12T18:19:00.000+01:00

Ja, ja, ja. Endnu en reklame for Daily Writing Tips. Men denne gang er der altså links til tests og quizzer, som har både med gloser og kommatering at gøre. De er ikke så simple, men kan være en rigtig fin ekstra udfordring for den hurtige og dygtige elev, eller eleven der bare gerne vil arbejde med at udvide sit ordforråd.

Mere Magnetic Poetry

2011-12-11T09:49:00.000+01:00

En af de første blogposts her på bloggen handlede om www.triptico.co.uk og deres online version af Word Magnets. Så vidt jeg kan se skal triptico nu downloades til computeren (altså deres word magnets findes slet ikke i en online version mere), men det gør ikke så meget, for programmet kan stadig downloades helt gratis. Men er du én af dem, der nægter at downloade og vil arbejde i skyen, så har Magnetic Poetry lanceret deres egen online version, som du finder her.

PSFYN

2011-12-09T18:59:00.000+01:00

Vi havde forleden besøg af PSFYN på Midtfyns Gymnasium, som gav os en optræden og indføring i forskellige Poetry Slam-genrer. Og det var helt forrygende. Jeg blev i den forbindelse også opmærksom på deres hjemmeside, hvor der findes masser af videoer fra de forskellige optrædener i PSFYN, ligesom du her også kan finde reglerne for poetry slam konkurrencerne, der kører i hele landet. Tekster kan du også finde her, og en ordmaskine der spytter computergenereret lyrik ud.
Jeg har tidligere blogget om at bruge poetry slam-genren iundervisningen, men egentlig vil jeg gerne arbejde med et helt forløb om denne genre, og måske i den forbindelse også inddrage noget om rap-genren, da de to genrer har nogle centrale berøringsflader. Hvis du har erfaringer, må du endelig smide en kommentar. Du kan læse mere om hip-hop og rap i undervisningen på Sune Weiles blog her.

Shakespeak

2011-12-08T14:06:00.000+01:00

I rigtig lang tid har jeg ledt efter et program, der kan lige præcis det Shakespeak kan: Et program der gør det muligt at deltage interaktivt i helt almindelige PowerPoint-præsentation, altså et program der gør det muligt hurtigt og let at samle svar fra publikum (eller eleverne) i en præsentation via sms’er fra mobiltelefoner. Selvfølgelig kan jeg også bruge back channels til denne slags ting, men det er altså ikke altid at eleverne har en computer med, og det er heller ikke altid at nettet fungerer optimalt, og derfor har jeg netop drømt om at finde en måde hvorpå min computer kunne snakke sammen med deres mobiltelefoner. Du kan se lidt om hvordan Shakespeak fungerer her:

Men, for der er et stort men, det er ikke gratis! For en underviser/skole koster det omkring 10 € for 100 credits, og en credit svarer til et elevsvar i en præsentation. Man kan også købe et månedsabonnement, men prisen på dette kan jeg ikke lige huske.

Hvis der er nogen der kender til gratisversioner af denne type program, altså et program hvor sms’er kan registreres på klassens skærm, så vil jeg rigtig gerne høre om det!

Tal-lyt-skriv-tal

2011-12-06T21:13:00.000+01:00

Jeg savner at få mere fokus på en kombination af skriftlighed og mundtlighed – og det gælder sådan set både engelsk og dansk. Så måske kan denne lille øvelse hjælpe. Bed eleverne diskutere et fagligt emne i ca. 60 sekunder (individuelt eller to og to), og de skal optage deres diskussion (f.eks. i www.audioboo.fm eller www.soundcloud.com).
Herefter skal de lytte til deres indspilning. De skal nu skrive ned hvad de hører ganske præcist, rette deres fejl, føje til eventuelle mangler, og så skal hele diskussionen indtales igen. Dette kan være med til at skabe en bevidsthed om hvor de kommer til at lave mundtlige fejl, og det skærper forhåbentlig deres ører for disse fejltyper.

Organiser dit digitale liv

2011-12-05T15:56:00.000+01:00

For ca. 8 måneder siden, blev jeg for første gang introduceret til delicious, et book-marking site, som skulle hjælpe mig med at huske og holde styr på alle de fantastiske links jeg stødte på igennem de blogs jeg følger, de foredrag jeg hører osv. Jeg satte rigtig mange links ind i min delicious-konto, og selvom det alligevel ikke var så ofte at jeg gik ind for at finde linkene frem igen, var det betryggende at vide at de var der. MEN, så skete det der aldrig må ske på online tjenester hvor man gemmer værdifuldt materiale: Sitet flyttede server, og, ja, et eller andet gik i hvert fald galt med min konto, for jeg kan på ingen mulig måde finde tilbage til den. Så meget for alle de fantastiske links, jeg havde fået samlet sammen og gemt. Det er nu ikke fordi jeg endnu virkelig har mærket savnet af den forsvundne konto, men det fik mig alligevel til at tænke over, hvordan vi organiserer vores digitale liv, hvordan vi holder styr på de sites vi støder på i vores daglige arbejde, som inspirerer os og som rykker os – endnu længere ind i en digital hverdag.

Derfor har jeg i dag samlet nogle forslag til hvordan du kan organisere dit digitale liv, og hvordan du endda kan dele dette med andre, så også de kan få glæde af lige netop de links du synes er helt uundværlige, eller som du i hvert fald tror kan blive det.

På Symbaloo kan du selv designe opsætningen af de links du samler inden for et emne (kaldet et webmix). Det er et lækkert og overskueligt site, som er rigtig nemt at bruge, og du kan se en webmix fra mig med materialer jeg har brugt (og stadig bruger med største fornøjelse) til et forløb om Romeo and Juliet her. Eller her nedenfor:

De blå felter er Youtube-videoer jeg bruger (en enkelt afspilningsliste er der i blandt til den del af forløbet der handler om sproghistorie – noget jeg plejer at indlede forløbet med), de røde er de online materialer med konkrete timeplaner og undervisningsideer, som jeg har tyvstjålet størstedelen af mit forløb fra. De gule er lydfiler, som måske kan anvendes i forløbet (nogle af ’lydfilerne’ er youtubevideoer, men bør afspilles uden den visuelle del), og de grønne er felter er links, tests og spil. Endelig er der de lyserøde felter, som intet har med Shakespeare at gøre, men måske kan bruges i kreative øvelser, f.eks. en øvelse hvor eleverne selv skriver sonetter (f.eks med hjælp fra rhymezone) eller selv skal lave en lille tegnefilm, der fanger essensen af The Balcony Scene.

I en webjog som faktisk bare en link-liste kan du nemt og overskueligt samle en række links, som du f.eks. vil have at eleverne skal besøge i en webquest. Du kan til hvert link også knytte lidt tekst, f.eks nogle arbejdsspørgsmål som eleverne skal besvare ud fra hvert link.

Delicious er up-and-running igen. Jeg har vendt dem ryggen, men det behøver jo ikke betyde at du skal lade dig skræmme af min dårlige oplevelse. På delicious kan du samle links under etiketter (tags), som gør det nemt for dig at få et samlet overblik, når du gerne vil finde dine egne links til et specifikt emne. Du kan også søge på tags, og se hvilke links andre delicious brugere har tagget under de forskellige emner. På den måde er det rigtig hurtigt at finde relevante links. Et alternativ til Delicious kunne være Diigo.

Scoop.it som jeg også har blogget om tidligere, giver dig også et virkelig flot layout, som minder mest om et decideret web-magasin. Her kan du også samle væsentlige links, videoer osv. under bestemte emner, og fordelen ved scoop.it er at man faktisk kan se en mindre del af selve det site der linkes til. Det giver dig et hurtigt overblik over hvad indholdet på det site nu var.
Et nyt site, der i denne forbindelse også kunne være interessant, er dropmark. Her kan du også netop organisere og dele både links, billeder og dokumenter. Og du kan se en lille video om hvordan det virker her.

Ideer til jul og nytår

2011-12-03T13:44:00.000+01:00

Og så blev det december… Så her kommer to tanker om jul og nytår i undervisningen.

1: Du behøver ikke nødvendigvis være engelsklærer for at nyde MacMillan’s Advent Calendar. Hver dag giver kalenderen en lille undervisningside, som du måske selv kan brygge videre på, eller et citat til eftertanke eller inspiration. Det er i hvert fald hvad der har været at finde i kalenderen indtil nu, men jeg har jo heller ikke åbnet mere end 3 låger.

2: En kollega gav mig denne ide til at sætte fokus på det skriftlige arbejde: Få eleverne til at indtale en lille audioboo med deres nytårsforsætter for deres skriftlige arbejde (eller for deres arbejde med grammatik, mundtlighed, aktive deltagelse eller hvad det måtte være du gerne ville sætte fokus på). Du kan (hvis du holder dig til det skriftlige arbejde) bede dem se deres allerede rettede opgaver igennem, og derigennem kan de skabe sig et overblik over, hvad de særligt gerne vil have fokus på i skriftligt arbejde i det nye år. Den lille lydfil kan du tage frem og lytte til, næste gang du skal rette. Tak til Peter for den idé!

Dogme i sprogundervisningen

2011-12-01T18:43:00.000+01:00

Inspireret af Dogmefilmsprojektet fra 1995, finder man projektet om DOGME i sprogundervisningen, men her stopper ligheden til filmprojektet også. Hovedpointen med DOGME er at lære sprog gennem fokus på kommunikation, og derudover at være kritisk med brugen af lærebøger, som alle skrives fra et ideologisk og kulturelt perspektiv, som kan gøre læringen snæversynet.

Jeg er langt fra erklæret Dogme-tilhænger, men ikke desto mindre synes jeg der udspringer nogle interessante tanker og ideer fra projektet, som jeg bestemt ser et potentiale i, og som jeg har lyst til at prøve af i min undersivning. Et par af de ideer der delvist er udsprunget fra Dogme, er at finde her.

Jeg forestiller mig at ’pen’-øvelsen og ’slogan’-øvelsen bestemt er noget jeg kunne tænke mig at prøve af og arbejde videre med.

Gloser og grammatik

2011-11-29T19:19:00.000+01:00

Her kommer en lille samling af links som alle har med glose- eller grammatiktræning at gøre.

På Shepperd software kan du finde en mindre række grammatikspil, som kan bruges til at træne grundlæggende ordklasser på engelsk, mest velegnet til starten af 1. g. Men der er også en enkelt øvelse som er velegnet til introduktionen af kommatering på engelsk.

Daily Writing Tips blogger rigtig tit nyttige gloselister, som kan bruges til at sætte fokus på sproglig nuancering i engelsk. F.eks. kan du her se en liste over idiomer der alle har med hænder atgøre. Skriv hvert idiom på en seddel, hvor idiomet både står forklaret og indgår i en sætning. På skift trækker eleverne en seddel, læser sætningen med idiomet højt for makkeren, som med egne ord skal prøve at forklare betydningen. Højtlæseren (der jo også har en forklaring på sin seddel) kan sige om forklaringen er korrekt eller hjælpe forklareren med at spore sig nærmere ind på den rigtige forklaring. Når parret har været alle sedler igennem, kan de sætte sig sammen med et andet par. Giv nu eleverne en række generelle spørgsmål om holdninger og værdier (du kan evt. finde inspiration til spørgsmål her), og bed dem på skift trække et spørgsmål og besvare det. For hver gang man anvender et af de netop gennemgåede idiomer korrekt og naturligt i sin besvarelse, får man et point.

På siden om 50 coolest onlinetools for word nerds finder du masser af link til programmer og småspil der kan bruges i glosearbejdet.

Hvis du gerne vil arbejde med at visualisere gloser eller udtryk kan du måske prøve vizlingo af. Her kan du taste ord eller små sætninger ind, og siden sammensætter så billeder og videoklip for dig, som på én eller anden måde illustrerer dine ord og sætninger. Du kan få flere ideer til hvorda du kan bruge sitet helt konkret på Nik Peachey’s Quickshout.

En lille reklame for Canada

2011-11-27T11:03:00.000+01:00

I går udkom Anglofiles – Journal of English Teaching med et temanummer om Canada. Jeg har i dette nummer skrevet to artikler, den ene sammen med Robert C. Thomsen om hvorfor studiet af Canada stadig er spændende, og hvordan man kan undervise i dette i gymnasieskolen, og så har jeg skrevet en artikel om Jessica Westheads novellesamling And Also Sharks.

Besøg endelig det site jeg har oprettet i forbindelse med artiklerne, hvor du både kan finde arbejdsspørgsmål, links til videoklip og radiointerview, links til artikler og links til skønlitterære tekster og billeder, der kan bruges i undervisningen.

Og nu hvor du er i gang med at klikke dig rundt på nettet, så klik forbi lit2blog, en blog hvor 3.a på Midtfyns Gymnasium blogger om og med Jessica Westhead. De sidste tre indlæg på bloggen består af 13 spørgsmål fra eleverne, 2 videoer fra Jessica Westhead, hvor hun besvarer elevernes spørgsmål, og 3 videohilsner fra eleverne til Jessica Westhead. Bloggen kan måske give lidt inspiration til hvordan blogs kan anvende i undervisningen.
Du får lige en forsmag her på novellesamlingen her. Spil den for eleverne samtidig med at du viser den forsiden af novellesamlingen, og diskuter ud fra både 'cover' og trailer, hvad de centrale temaer i denne novellesamling er, hvilke typer af karakterer vi kommer til at møde osv.

Oxymoroner

2011-11-26T12:59:00.000+01:00

Endnu engang fandt jeg et guldkorn på Daily Writing Tips: Noget om oxymoroner. Jeg har endnu ikke selv prøvet et mere fokuseret arbejde med denne figur af, men som Daily Writing Tips foreslår, så kunne det være oplagt i arbejdet med Shakespeare. Vi læser for tiden Romeo and Juliet, og i et grundigt arbejde med troper og figurer, ville det være oplagt måske at gøre lidt ekstra ud af netop oxymoronerne, f.eks. ’parting is such sweet sorrow’ eller ’mishapen chaos of well-seeming forms’. Når vi har set på oxymoroner i teksten og diskuteret effekten, tror jeg, jeg vil bede eleverne selv finde på oxymoroner og skriver små tekster over disse, inspireret af Romeo and Juliet. Mangler eleverne inspiration kan de måske kigge på The Biggest Little List of Oxymorons Online. Jeg blogger videre, når denne sekvens er prøvet af.

Go Animate, Xtranormal og andre tegnefilmsprogrammer

2011-11-24T14:47:00.000+01:00

De små tegnefilmsprogrammer, hvor du selv kan designe hvad karaktererne skal sige, hvordan de skal se ud, og hvor de skal befinde sig, kan sagtens bruges til faglige formål. Brug et program som GoAnimate eller Xtranormal til at

1: samle op på et lærerforedrag. Få eleverne til at lave disse små tegnefilm med de mest centrale informationer fra lærerforedraget eller dagens lektie.

2: samle op på et helt emne. Hvad var det centrale i dette emne, og hvordan kan de forskellige tekster forbindes?

3: nyfortolke svære tekster. Eleverne skal samle op på det centrale i en tekst med en tegnefilm. Se f.eks. disse eleveksempler på en (meget!) moderne balkon-scene (xxx language - consider yourself warned).
GoAnimate.com: Emma & Slaine by slaine.c

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It's free and fun!

GoAnimate.com: Romeo and Juliet by WalkingWaffles

Like it? Create your own at GoAnimate.com. It's free and fun!

4: forklare grammatiske regler, eller regler for hvordan man skrive en redegørelse, for hvordan man løser en anden opgave.

5: evaluere. Bed eleverne lave små film der diskuterer og kommenterer undervisningen.

Selvom det umiddelbart ligner en tivolisering (tak, Rikke, for det ord), så mener jeg der er en interessant faglighed i at få essensen formuleret i intet mere end 10 x 180 tegn, og at få essensen formuleret i en helt anden genre end den oprindeligt blev formidlet i.

Alternative præsentationsprogrammer: Træt af PowerPoint?

2011-11-22T15:54:00.000+01:00

Savner du indimellem nogle alternativer til PowerPoint, enten fordi du synes PowerPoint er for lineært eller fordi du savner mere kollaborative muligheder i det at skabe præsentationer? Her kommer et forslag til 3 andre præsentationsprogrammer, som måske kan fungere som et alternativ. De har hver deres fordele og ulemper, men du kan jo selv prøve dem af.

Prezi har en glidende, næsten 3-D effekt, og gør det muligt at zoome ind på elementer, der er særligt centrale, og du har mulighed for at indlejre youtube-videoer. Se denne lille video fra Paul Hill om hvordan du virkelig udnytter Prezis potentiale.
Slide Rocket har også lækkert design og giver mulighed for kollaborativt at skabe præsentationer.

Google Presentations har den fordel at du har adgang til at lave disse ved at logge ind med din Google konto, og også her er det muligt at dele og samarbejde om at lave præsentationer. Du kan se Google Presentations i brug her hvor Jane Hart præsenterer Top 100 Tools For Learning.

Lidt skørt til en søndag

2011-11-20T16:32:00.000+01:00

Det behøver måske ikke altid være helt alvorligt. I dag er der så to lidt mindre alvorlige indslag på plakaten. Først en lille video:

Og her på New Tools kan du måske få et par crazy ideer til hvilke emner du kan undervise med hvilke undervisningsformer.

The Dickens Game

2011-11-18T16:07:00.000+01:00

Wikipedia

Hvis du står en dag og skal undervise i Victoriatiden og Charles Dickens, så bliver jeg nødt til lige at anbefale dette fine onlinespil, hvor man skal overleve i Viktoriatidens og Charles Dickens’ London. Her har eleverne mulighed for at møde mange af Charles Dickens’ karakterer, samtidig med at de lærer om periodens sociale og kulturelle forhold. Bed eleverne tager noter til det de lærer, og når spillet er slut, kan de sammenligne informationer og på den måde stykke et mere helt billede af Dickens og perioden sammen.

Occupy-bevægelsen

2011-11-16T15:40:00.000+01:00

Det er jo lige her og nu det sker. Occupy-bevægelserne. Og hvis du skal i gang med et tværfagligt forløb og ikke ved hvad emnet skal være, så kunne du måske lokke en samfundsfagslærer med på dette emne. Eller hvis du bare står med et par moduler du ikke ved hvad du skal gøre med, så spring ud i det. Diskuter demokratiet!

Uden at have prøvet noget af det af, har jeg er samlet et par links med ideer som måske kan prøves af i et forløb om Occupy-bevægelserne.
The Learning Network New York Times har deciderede undervisningsplaner klar.

På Free English Lessons Online finder du en lille video med tilhørende små spørgsmål, som måske kan bruges som en kort introduktion.

På Facebookgruppen om Occupy Wall Street finder du relevante videoklip, lydoptagelser og andet du kan bruge i undervisningen.

På ESL Library kan du finde denne podcast om Occupy Wallstreet-bevægelsen, som kan give dine elever den mest nødvendige baggrundsinformation.
På http://www.audioboo.fm/ kan du søge på tags som ’Occupy’ og finde lydfiler fra forskellige Occupy-begivenheder rundt om i verden. Her er én fra Occupy Wall Street.
Jeg har ikke været i stand til at finde en færdig tidslinje over Occupy-bevægelsen, så måske kan du sætte eleverne til at lave research på historikken og udfylde en tidslinje på xtimelines

Du kan også bede eleverne samle de bedste materialer (avisartikler, Youtube-videoer og andet) i PDF-filer, som I gemmer i Youblisher og diskuterer ud fra.

Du kan høre om Occupy-bevægelsen i Danmark i P1Agenda her.

Hvorfor jeg bruger Facebook med eleverne – og hvordan jeg bruger det.

2011-11-14T14:59:00.000+01:00

I modsætning alle de andre platforme vi arbejder på (Fronter, Lektio, Ludus eller hvad de nu alle sammen hedder), så er eleverne altid på Facebook, ser opslag lynhurtigt, og har sjovt nok aldrig problemer med at komme på. Det er virkelig det sted jeg oplever som den hurtigste vej til at komme i kontakt med alle elever. Men udover at være en kontaktflade, så kan Facebook også bruges som reelt undervisningsværktøj. Her kommer 8 forslag til hvordan.

1: Brug Facebook som en vejledningsplatform. Her kan eleverne stille spørgsmål til skriftlige opgaver eller til lektierne. Og da alle kan se spørgsmål og svar (hvis ikke eleven vælger at kontakte dig i chatten eller via besked-funktionen som er privat), så er der mulighed for at andre elever også kan byde ind med svar eller ikke selv behøver at spørge om præcis det samme.

2: Facebook er et sted hvor det er meget let at dele mediefiler. En undervisningside jeg fik at en kollega den anden dag, gik ud på at eleverne fandt en musikvideo eller reklame de holdt særligt af på Youtube og linkede til den i Facebook. Herefter skulle de finde symboler i deres musikvideo (symboler var timens fokus) og skrive disse symboler som kommentar til deres vedhæftede musikvideoer. Nu er alle 30 videoer og kommentarer samlet et sted, lige til at se.

3: Facebook har også en synkronskrivningsfunktion i Facebook Docs, som jeg dog ikke har prøvet meget af endnu. Det kan efter sigende dog slet ikke det samme som Google Docs, men man kan altså på denne måde være inde på en samme platform hele tiden. Synkronskrivning er ideelt til f.eks. brainstorms og til karrusellen.

4: Facebook er et ideelt sted at undersøge sproghandlinger eller sociolekter i dansk.

5: Facebook kan bruges kreativt til at skrive statusopdateringer for personerne i en tekst. Vil man skrive under personernes navne og ligefrem oprette profiler for disse, så skal det dog ikke gøres på Facebook (for den slags er ikke tilladt), men på my fake wall.

6: Der er mulighed for at lave små afstemninger på Facebook, som f.eks. kunne omhandle elevernes ønsker om tekster der skal læse, om arbejdsformer i undervisningen eller andre ting, der skal evalueres. Afstemningerne kunne også gå på mere faglige spørgsmål, f.eks. omkring dagens lektie, så du på den måde kan se hvor mange har forstået de centrale problemstillinger, eller hvor du bør sætte ind.

7: Upload små quizzer til eleverne, som fra Facebook er lette at tage. Disse quizzer kunne evt. være designet på Classtools.net eller EFL Classroom 2.0

8: Brug Facebook som back-channel, og bed eleverne deltage i klassediskussionen på Facebook samtidig med at diskussionen kører mundtligt, hvis de ikke selv lige kommer til orde. På den måde kan du også få et overblik over elever der reelt gerne vil deltage, men måske er for generte.

Skriv med forfatteren – et blogeventyr med Jessica Westhead

2011-11-12T19:19:00.000+01:00

And Also Sharks - Cormorant Books

I forbindelse med NACS-konferencen (The Nordic Association for CanadianStudies) i Aarhus i august i år, blev jeg introduceret til en mase nye canadiske forfattere, som vakte min interesse med det samme. Herunder Jessica Westhead og hendes novellesamling fra 2011 And Also Sharks, som jeg fik med hjem fra konferencen. Jeg fik straks lyst til at bruge hendes noveller i undervisningen, og jeg fik faktisk også kontakt til både hende og hendes redaktør, da jeg også havde sat mig for at skrive en artikel om novellesamlingen til Anglofiles.

Resultatet af denne kontakt blev at jeg med en 3g-klasse oprettede en blog, hvor vi løbende bloggede om teksterne, om vores reaktioner på teksterne, bloggede en enkelt kreativ øvelser vi lavede i forbindelse med teksterne og så videre. Og Jessica Westhead kiggede med og kommenterede også. Til sidst bloggede eleverne 13 spørgsmål til Jessica Westhead, og hun kvitterede ved at indspille to små videoer, hvor hun besvarer deres spørgsmål. Se dem endelig på bloggen. Det er forrygende, og hun kan sgu noget!

Det har været storartet at se litteraturen leve på denne måde hos eleverne. De har været fascinerede af kontakten til en virkelig forfatter, og de har udvist en entusiasme for teksterne, som jeg sjældent ser i litteraturundervisningen. Du kan se vores blog her, ligesom du også her kan se Jessica Westheads video. Vil du gerne vide mere om Jessica Westhead, kan du klikke ind på dette link, som er en materialesamling jeg har lavet i forbindelse med Anglofiles-nummeret om Canada, som udkommer inden for de nærmeste dage. Her finder du bl.a. et link til en professionel dramatisering af Jessica Westheads novelle ’Community’, ligesom du finder traileren til ’And Also Sharks’, en novellesamling jeg anbefaler på det varmeste.

Én af mine pointer med dette blogindlæg er også at huske mig selv på – og opfordre andre lærere til – at turde at bruge forfatterne mere i undervisningen. De par gange jeg har haft direkte kontakt til forfattere, har jeg set en dynamik og et engagement i elevernes tilgang til litteratur, som er det hele værd. Hvis det er det der skal til for at vække lysten til læse, så er det vel værd at overveje.

Bryd rytmen!

2011-11-10T19:09:00.000+01:00

Efter en interessant pædagogisk dag med udgangspunkt i elevtrivsel føler jeg mig vældig inspireret til at skrive lidt om dagens hovedbudskab. Vi havde i bedste OD-ånd hyret 4 elever til at komme og fortælle om deres syn på den store elevtrivselsundersøgelse foretaget sidste år. Hvordan kunne vi som lærere gøre det endnu bedre (her var udelukkende tænkt på undervisning). Eleverne lagde især vægt på et ønske om at vi som lærere bryder rytmen! Til sidst på dagen havde vi besøg af Jens Arentzen som blæste os helt omkuld med sin energi, sine historier og sine pointer, som netop lå fint i tråd med alt det eleverne havde sagt tidligere på dagen: Fortyrrelsen var for ham kodeordet. Det er i forstyrrelsen, bruddet på rutinen, at ordet bliver levende, og at mennesker når hinanden på en måde de ikke glemmer.

Og selvom forstyrrelser og ændrede rytmer lyder legende let, er det det jo ikke altid. Men måske findes der alligevel et par greb, der kan tvinge os til at forsøge at bryde rytmen, hvad enten det er med nye materialer, nye arbejdsformer eller bare vores egne vaner.

- Sæt dig for at du hver anden eller tredje gang finder på en ny måde at gennemgå dine materialer på. Her kan du som tommelfingerregel sige til dig selv at de ting du plejer at lave arbejdsspørgsmål til, absolut ikke må tilrettelægges med arbejdsspørgsmål, og det du plejer at holde lærerforedrag om, må absolut ikke fortælles gennem lærerforedag. Hvad sker der så?

- Sæt dig for en gang imellem at indføre en xxx-måned hvor du har fokus på at sætte dig ind i et nyt materiale, et nyt emne, nogle nye web 2.0-værktøjer eller noget helt andet. Det at afsætte en hel måned til projektet (men stadig afgrænse det til ET projekt i EN måned) kan være med til at gøre projektet overskueligt.

- Udnyt nogle af de fantastiske muligheder Web 2.0-værktøjer giver til at gøre tingene anderledes. Saml f.eks. op på gruppearbejder ved at bede eleverne indtale små podcasts på max 3 minutter der samler op på de mest centrale aspekter af de spørgsmål de har diskuteret. Sørg for at alle elever i gruppen siger noget. Dette giver et noget mere skarpt fokus end den til tider umanerligt kedelige fremlæggelsessituation på klassen. Eleverne kan bruge audioboo eller soundcloud til at optage med.

- Gør noget uventet: I dag forklarede jeg f.eks. eleverne hvad ’console’ betyder ved at give en elev et knus.

- Smid små faglige quizzer ind, når blodsukkeret daler. Brug dem til at samle op på hvor vidt eleverne stadig er med og forstår det i taler om. En quiz behøver ikke tage mere end 5 minutter, og du kan evt. bruge skabelonerne fra Classtools eller ESL Classroom 2.0

- Få fysisk aktivitet i gang:

o Lav en stafet, hvor eleverne løber ned og får et spørgsmål. Kan de svare får de et point, svarer de forkert minus et point, men de kan også vælge at løbe tilbage til gruppen, der står med bogen og slå op efter svaret.

o Fire-på-stribe behøver ikke foregå på et stykke papir. Spred 20 A4 ark ud på et gulv, hvert ark har et ord på med et verbum, der knyttes naturligt til en eller flere præpositioner. Eleverne spiller nu i sammen i grupper af 12 mod hinanden (6 mod 6). Én elev ad gangen hopper op på et stykke papir og siger en sætning med dette ’phrasal verb’. Det gælder nu for eleverne om at få fire elever på stribe.

o Find pladsen i en sætning (god til syntaks og kohæsion). Eleverne får alle en del af en sætning eller en tekst udleveret og en gruppeleder skal nu forsøge at sætte eleverne ’rigtigt’ sammen, således at de danner den rigtige rækkefølge for den sætning eller det tekststykke. Eleverne må gerne læse deres tekststykker højt, men ikke sige andet og ikke vise deres tekststykker til nogen, og kun gruppelederen flytte rundt på resten af gruppemedlemmerne.

o Findén der-øvelser fungerer også som en god fysisk aktivitet.

- Vend undervisningen om, og lad eleverne undervise for en dag.

- Tving dig selv til ikke at give lektier for. Kan det rykke på dine undervisningsmetoder? For hvad gør du nu?

- Flyt rundt på bordene og tildel eleverne pladser andre pladser end dem de plejer at vælge. Det kan gøre underværker for klassedynamikken. Bare husk at sætte bordene på plads igen efter endt time.

Min påstand vil til enhver tid være at der er mindst 111 måder vi kan variere på uden at gå på kompromis med det faglige indhold.

Grammatikwiki i 3.g

2011-11-08T19:19:00.000+01:00

3g ENG grammatikwiki

Det er efterhånden nogen tid siden jeg først bloggede om Wikis, og i dag hvor mine elever netop er blevet færdige med en grammatikwiki, havde jeg derfor lyst til lige at vise hvordan en sådan kan se ud. Vær sød ikke at skrive til eller slette noget i wikien, men blot at være gæst.

Eleverne blev delt ind i 6 grupper, der hver valgte sig ind på et grammatisk emneområde, som de syntes de havde særligt svært ved. Opgaven var at skrive nogle regler for dette grammatiske felt (skulle bare skrives på dansk), henvise til eller selv lave nogle træningsøvelser til dette gramamtiske område og endeligt at lave en lille instruktionsvideo, som kunne stå som supplement til teksten.

Nogle af de pædagogiske overvejelser jeg har haft i forbindelse med processen, har været hvor meget jeg skulle rette af det udgivede. Eleverne har arbejdet selvstændigt med hvert deres tildelte område, og jeg har kun været virtuelt, asynkront tilstede. De har derfor kun forhørt sig om mindre problemfelter hos mig, og resultatet er at wikien selvfølgelig ikke er fejlfri. Der er nogle forklaringer og eksempler ind imellem, som jeg ikke er helt tilfreds med. Nu er det jo heldigvis sådan med en wiki at den lige præcis aldrig behøver at være et færdigt produkt, og vi derfor løbende kan bearbejde den, der hvor der måtte være fejl og mangler. Sværere er det med de film, eleverne har produceret og indlejret på siden. Det kræver noget mere arbejde at få dem lavet om eller rettet til. Men jeg mener nok også netop at denne type produkter skal have lov at stå som elevprodukter, der ikke nødvendigvis er fuldstændig finpudsede af læreren.

Hvis copyright ikke er fuldt overholdt i alle tilfælde, vil jeg gerne vide det, for eleverne havde faktisk fået at vide at forklaringerne skulle være deres egne ord, og hvis du har kommentarer eller spørgsmål til processen eller produktet her, så vær ikke bleg for at smide en kommentar til mig.

Lav pamfletter og plakater online

2011-11-07T20:57:00.000+01:00

Smore giver mulighed for at lave flotte plakater og pamfletter med mulighed for at inddrage både videoklip, lyd og billeder – og skrift. Her er fem ideer til hvad du kan bruge Smore (og andre online collage-programmer til)

1) Elverne laver leksikonsider omkring en litterær periode, kanonforfattere, forskellige historiske begivenheder, grammatiske koncepter osv.

2) Eleverne fremstiller temaer fra en roman eller en novelle eller fra et helt emne, som de efterfølgende præsenterer for hinanden i en show and tell.

3) Eleverne kan lave lækre invitationer til forskellige projekter og events, som folk udefra inviteres med til, og disse invitationer kan deles på Facebook, Twitter, skolens hjemmeside eller hvilke sociale platforme eleverne nu engang er på.

4) Eleverne kan fremstille en collage som en reklame, en promotion af en politiker eller et politisk budskab osv. og derigennem arbejde med formidling, genre og målgruppe.

5) Elever kan bruge platformen til at lave deres egen lærebog med de mest relevante materialer og (hjemmelavede) gode opgaver til et bestemt emne. Læreren kan nu vælge de bedste par collager ud og bruge dem som udgangspunkt for undervisningen.

A Cupcake Story from Smore on Vimeo.

EFL Classroom 2.0

2011-11-05T11:48:00.000+01:00

Jeg har efterhånden et par gange blogget om forskellige små online spil du selv kan lave til undervisningen, men her kommer den store samlede oversigt over alle mulige spil: På EFL Classroom 2.0 kan du finde ideer og skabeloner til alle mulige spil.

Fling the Teacher: Et lille sjovt spørgsmålsspil med 15 spørgsmål, som er velegnet til repetition af et forløb, en gloseøvelse eller noget andet, som du også kunne have lavet med multiple choice. Eleverne skal svare rigtig på alle 15 spørgsmål før de får lov til at ’fling the teacher’. Der findes på siden en manual til hvordan du laver din egen Fling The Teacher. Det eneste det kræver er at du downloader ’Fling The Teacher Generator’, som er ganske gratik. Der ligger også allerede nogle spil klar på sitet, men de har nødvendigvis den store relevans for lige præcis din undervisning.

What the Wordle: Fantastisk ide til brugen af Wordle. Lav ’Wordle’-filer inden for bestemte emner, og få eleverne til at gætte temaet bag denne wordle. Du kunne evt. tage udpluk af tekster I har læst og få eleverne til at gætte forfatter og tekst. Eller du kan tage udpluk fra forskellige tekster fra en periode og få eleverne til at gætte denne periode. Eller tage forskellige udpluk fra en grammatikbog og få eleverne til at gætte den grammatiske regel. Eller tage ord som særligt bruges til at karakteriserer personer, miljøer eller sprog. Ordbillederne kan være med til at skabe associationer for eleverne på en lidt anden måde end den daglige undervisnings, og på den måske være med til at få viden til at sætte sig endnu mere fast.

BAAM: Et spil lidt a la Hit med Sangen, hvor du udfylder en skabelon med spørgsmål, men et par af brikkerne på spillepladen er BAAMs, som gør at et hold mister alle sine point. På skabelonen til spillepladen der findes her, er der også regler for selve spillet.
Wordle kan i øvrigt generelt bruges til f.eks. at sætte fokus på ord fra semantiske skemaer i en tekst, og med udgangspunkt i Wordlen kan man diskutere overordnede temaer. Du kan også få eleverne til at lave Wordles med karaktertræk for forskellige personer i en tekst og få andre elever til at disikutere hvilken karakter der er tale om, og hvorfor netop disse ord optræder i en Wordle for denne person.

Nå ja, og så er det kommet en ny feature på bloggen. Du kan give din mening tilkende for hvert indlæg ved et enkelt klik. Se lige nedenfor!

Hvorfor jeg hverken vil undvære den interaktive tavle eller kridttavlen i klasselokalet

2011-11-03T18:37:00.000+01:00

På det seneste har jeg flere gange taget mig selv i at tænke at de interaktive tavler på mange måder allerede er en forældet teknologi. Ved hjælp af rigtig mange web-baserede programmer kan man alligevel lave de samme typer øvelser som på de interaktive tavler, og tavlerne, har jeg altid syntes, kræver en vis mængde organisering, når man skal have eleverne derop. Luften går altså bare af ballonen hvis 30 mand alle skal have lov til at røre ved tavlen. Men så er der altså andre ting, som de interaktive tavler gør knaldgodt. Og samtidig er der ting som kridttavlen gør knaldgodt. Dette er altså et lille indlæg som skal ses som en opfordring til ikke at afskaffe tavlerne – hverken de interaktive eller dem af skifer. De to typer skal supplere hinanden, ligesom alle andre undervisningsmaterialer skal supplere det andet materiale vi i forvejen har adgang til.

For IWB

- Noter kan altid gemmes, og elever kan koncentrere sig om at være med i diskussionen eller høre efter lærerforedraget, frem for at sakke bagud på grund af egen notattagning (læs: afskrift fra tavlen).

- Mindre tekster kan stå side om side med noterne, og ja, noter kan endda integreres direkte i teksterne. Man må jo ikke skrive til i lærebøger, men her kan det hele samles, så alle kan huske hvor den enkelte note hørte til.

- Farver, overstregninger og understregninger kan være med til at give et visuelt indtryk af en tekst, som gør det meget lettere at forstå og følge med for visse typer af elever.

- Den fysiske berøring af ord der kan flyttes rundt, noter der kan flyttes rundt osv. gør det endnu mere synligt for eleverne hvordan progressionen i f.eks. en analyse og fortolkning af en tekst foregår, ligesom det kollaborative element bliver meget mere fremtrædende, når vi kan diskutere os frem til hvor bestemte noter skal stå ved bare at flytte rundt på dem, klone osv.

- Pladsen er uendelig. Ja, her er faktisk alle de sider du overhovedet vil bruge uden at du behøver at slette noget af det andet du har skrevet.

- Jeg er af den overbeviste holdning at det holder elevernes fokus på en anden måde, at jeg ikke behøver at gå hen til computeren, hver gang jeg skal på en ny web-side, et nyt dias i mit PowerPoint eller noget andet, der kræver klik. At stå direkte ved tavlen og nu ud til alle disse kanaler giver en meget mindre afbrudt præsentation og undervisning.

For kridttavlen

- Det går stærkt med bare lige at skrive en enkelt glose eller note. Her er ingen opstartsproblemer eller ventetid.

- Flere kan skrive på samme tid, og her er rigtig god plads til mange mennesker.

- Indimellem er det praktisk at have en regel eller oplysning stående tydeligt på tavlen hele timen igennem, uden at denne nødvendigvis skal gemmes. Dette er alt andet lige lettere på en kridttavle end på IWB, hvor jeg jo zapper imellem flere sider og gemmer alt.

Hvis du har argumenter for den ene eller den anden tavle på rede hånd, så hører jeg dem gerne. Smid endelig en kommentar.

Elev-workshops

2011-10-31T20:04:00.000+01:00

Jeg har tidligere blogget om, hvordan man jo også engang imellem kan lade eleverne forberede undervisningen, og dette indlæg er lidt i samme dur, men i stedet for at planlægge et hel time (eller en hel gennemgang af en tekst), kan du bede eleverne forberede en lille aktivitet, som kan indgå i et ’workshop-katalog’ til gennemgang af dagens tekst. Det kan jo være alt fra et sæt arbejdsspørgsmål, en instruktion til en dramatisering af teksten, en kreativ skriveøvelse, en lille quiz eller hvad elevernes kreativitet nu fører dem ud i. Hvordan man lige præcis organiserer alle disse workshops sideløbende, har jeg måske ikke det helt perfekte svar på, men dette var hvad jeg gjorde:

Jeg startede med at give eleverne lidt tid på klassen til at forberede den aktivitet jeg havde bedt dem finde på hjemmefra. Jeg havde medbragt tuscher, papir, saks, lim, tape og computer hvis nogen nu skulle få brug for disse ting. Eleverne renskrev nu deres arbejdsspørgsmål, skrev instrukser til deres workshops osv. De ville nemlig ikke selv være tilstede i workshoppen når den skulle afholdes. Da alle workshops var forberedt, havde vi en kort præsentationsrunde hvor alle præsenterede deres workshops. Og så gjaldt det ellers bare om at workshop-shoppe. Eleverne gik nu fra workshop til workshop (ikke deres egen) og løste de tilhørende opgaver. De steder hvor der var et produktkrav (i form af besvarelse af arbejdsspørgsmål eller et kreativt produkt), blev udgangspunktet bagefter for en fælles opsamling på analysen og fortolkningen af teksten. Jeg havde tapet nogle af de arbejdsspørgsmål fra workshops op på kridttavlen, og bedt elever der besvarede disse spørgsmål, besvare spørgsmålene på tavlen, så vi alle kunne se deres noter bagefter.
Nogle elever havde også lavet deres øvelse på deres computer, og her kunne resultatet så uploades på klassens fælles e-læringsplatform efterfølgende.

Andre lærere og IT

2011-10-29T15:05:00.000+02:00

Ok, så jeg tager lige den nemme udvej i dag. Til gengæld lover jeg at der snarest kommer et – synes jeg selv – ret spændende blog-indlæg om et blog-projekt jeg har kørt med et 3.g hold. Og med den cliff-hanger: I dag vil jeg blot henvise til to andre websteder som giver solide bud på samlede oversigter over drabeligt nødvendige webprogrammer til undervisning. Klik ind på Sylvia Tolisanos 70 tools in 70 minutes, og når du er færdig der, så hop over til Ozge Karaoglus Web Tools That Every Educator Should Have in The Bag.

Back channels til undervisningen – 5 ideer

2011-10-27T18:41:00.000+02:00

Med back channels kan du give eleverne mulighed for at synkronskrive, og ved at sætte klassens projekter til en computer, der er knyttet til denne back channel, kan I også følge med, selvom nogle af jer måske er i fuld gang med at lave noget andet. Jeg har vist tidligere nævnt Type With Me som er een type af sådanne backchannels, men her kan kun 16 elever være online samtidig. Det kan dog løses ved at du blot opretter 2 dokumenter, og halvdelen logger så på det ene og halvdelen på det andet. Et andet program er TodaysMeet, og et tredje er SimpleMeet. Hvis du har brug for en lille instruktion i hvordan SimpleMeet fungerer, kan du med fordel gå ind på Nik Peachey’s Quick Shout, hvor du finder en fin introduktion til back channels. Her kommer fem ideer til hvordan du kan bruge fænomenet:

1) Under en klassediskussion skriver elever stikord eller noter i deres back channel-program, og på den måde får I et samlet referat af diskussionen. Man kan også her selvfølgelig poste spørgsmål eller diskussionsindlæg, som andre så kan tage fat i. Man behøver altså ikke nødvendigvis vente på at man af læreren får lov til at få ordet. Har man en pointe lige her og nu, kan den bare postes, og så kan man evt. uddybe senere.

2) Du kan også lave afstemninger eller evalueringer ved hjælp af back channels og derigennem få et hurtigt overblik.

3) Brug back channels som et alternativ til at tone timen ned: Få elever til at skrive et centralt stikord fra dagens time, og med udgangspunkt i de samlede stikord kan I så tone timen op. Det samme kan man gøre med dagens lektie: Bed eleverne skrive et centralt stikord fra dagens lektie i en back channel, og gennemgå den så ud fra stikordene. Jeg har tidligere også blogget om denne íde, men fordelen ved at skrive i en back channel er, at I let kan gemme stikordene.

4) Vælg en referent eller to eller tre, som skal tage notater til et lærerforedrag eller andre elevforedrag. På den måde kan elever følge med i referatet, samtidig med at det skrives, og er flere elever på, kan de supplere hinanden, mens resten kan koncentrere sig om at lytte efter. Igen kan I selvfølgelig gemme resultatet. Du kan jo også bede alle elever skrive noter til lærerforedraget på samme tid i den samme back channel.

5) Lav den stressede brainstorm direkte i en back channel. Du kan på forhånd have skrevet de spørgsmål ind som eleverne skal arbejde med, og på denne måde kan de sammen udfylde og besvare arbejdsspørgsmålene. Bagefter kan I så samle op samlet på klassen.

Film i undervisningen

2011-10-24T17:59:00.000+02:00

I dag vil jeg lige præsentere et par links til film og filmsites, du måske synes du kan bruge i din undervisning. Ja, de fleste hører nok til engelskundervisningen, men der er også dokumentarfilm fra andre sprogområder på Documentary Heaven, og Grockit kan bruges i alle fag, der bruger Youtube en gang imellem.

Documentary Heaven er stor samling af (ikke så mærkeligt!) dokumentarfilm, og mon ikke der er én om lige netop det emne du er i gang med. Det samme er der på Documentary.net og Documentarytube.
På Snag Learning, som også er spækket med undervisningsfilm, faldt jeg (gennem en andens blog, som jeg desværre ikke kan huske hvem er) over denne interessante film ’Disconnected’, som handler om en gruppe unge studerende der, så længe de kan holde det ud, ikke må bruge computere. Filmen er velegnet til dokumentaranalyse, og så lægger den op til en solid diskussion om det at være ’connected’. Men hvordan man nærmere kan anvende filmen og i hvilken sammenhæng, har jeg stadig ikke tænkt på. Ikke andet end jeg virkelig godt kunne tænke mig at bruge den engang.

Kalinago English giver her et bud på 10 mundtlige øvelser i forbindelse med brugen af film i undervisningen – helt uden forberedelse.
En anden video du måske kan bruge i engelskundervisningen er denne temmelig sjove video af Ali G (a.k.a. Sacha Baron Cohen) der holder tale på Harvard. Her kunne eleverne jo omskrive talen til standard engelsk, og de kunne endda rette nogle af grammatisk forkerte sætninger som fejlsætninger.
På grockit har du mulighed for at lave spørgsmål og svar direkte i en youtube-video. Har du brug for en instruktion i dette, kan du finde en glimrende én af slagsen på Nik Peachey’s Quickshout.

4 ideer til opsamling af emner

2011-10-22T11:25:00.000+02:00

Netop hjemvendt fra skøn skøn ferie i Rom, 4 kvinder – 4 dage, er jeg herligt inspireret, så her kommer 4 ideer til hvordan man kan samle op på emner og sikre sig at de centrale pointer i emnet er slået fast (tak til Pernille for opfordringen!).

1: Lav en planche. Eleverne laver i grupper en planche hvor de forholder sig til hvad de har lært, eller hvad de mener er det mest centrale i emnet. Når planchen er færdig, gives den til nabogruppen, som nu kommentere 3 ting ved planchen: A) noget der overrasker dem. B) noget de er imponerede over. C) Noget de undrer sig over. Det er så disse 3 ting fra hver gruppe der diskuteres på klassen og samles op på samlet. (Tak til Kamilla for den ide).

2: Send eleverne op til tavlen og få dem til at skrive et stikord fra forløbet ned, som de mener er helt centralt. Du kan nu selv vælge nogle stikord ord som du gerne vil have eleverne til at uddybe, eller du kan måske vælge at holde et lille hurtigt lærerforedrag baseret på elevernes stikord (hvis du tør at improvisere på den måde).

3: Lav en stoledans-øvelse med arbejdsspørgsmål, som samler op på forløbet. Hver elev arbejder med et spørgsmål i et antal minutter før han eller hun rykker hen til pladsen ved siden af, hvor et andet spørgsmål ligger klar med den forrige elevs noter og besvarelser. Den nye elev skal nu ikke bare forholde sig til spørgsmålet, men også til det der allerede er skrevet af tidligere elever. Det er en stor fordel at sørge for at alle dokumenter (når I er færdige) lægges op i klassens fælles e-læringsplatform, så alle har adgang til de fælles noter (og ja, jeg går ud fra her, at man arbejder med spørgsmålene på computer). Man kunne også bruge et nyt Google-dokument til hver af spørgsmålene. Så behøver eleverne ikke flytte sig fra computer til computer, men behøver bare at åbne et nyt dokument for hvert spørgsmål der skal besvares. I kan samle op mundtligt ved at du beder hver elev til sidst læse det samlede dokument de sidder med igennem og præsentere de væsentligste pointer for klassen.

4: Du kan også selv finde på de mest centrale stikord fra forløbet. Giv eleverne et stikord ad gangen, og bed dem (individuelt) skrive ned hvorfor dette stikord er centralt, hvad de har lært om dette stikord osv. Når de har fået et minut eller to til at skrive ned, kan de sammenligne deres besvarelse med naboen, og du kan så spørge ud i klassen hvilket par der mener, at de har en besvarelse der bør deles med resten af klassen. (Tak til Anja for denne fine ide).

Lidt uvidenskabelig AP-forskning

2011-10-15T20:00:00.000+02:00

Så blev det ferie, og det betyder samtidig at jeg er færdig med mit forløb i Almen Sprogforståelse, danskdelen. Jeg vil fra det forløb lige dele en enkelt time, som jeg og klassen faktisk havde ret meget fornøjelse med. I timen, hvor vi ville gennemgå sociolekter og dialekter, brugte jeg fra serien Kampen om sproget, afsnittet ’dialekterne’.

Men inden jeg startede filmen, bad jeg dem udfylde et lille skema, hvor de skulle give forskellige dialekter karakter. De skulle gøre det helt ud fra deres fordomme om disse dialekter, og fik altså ikke lov til at høre dem i første omgang. De skulle bare stikke ’københavnsk’, ’sønderjysk’, ’vestjysk’, ’fynsk’, ’sjællandsk’ og ’bornholmsk’ en karakter mellem 1 og 10 (1 skidt, 10 dejligt).

Jeg viste nu klassen de første 14 minutter og 20 sekunder af filmen (indtil sprogforsker Jens Normann Jørgensen kommer på), og herefter stoppede jeg filmen og minimerede. Imens eleverne havde set filmen, havde jeg selv tastet resultatet fra den første ’undersøgelse’ ind i et regneark, og fundet gennemsnitsværdien for hver dialekt. Præcis som Jens Normann Jørgensen senere i filmen røber, så scorede københavnsk lavest.

Nu gik vi så i gang med anden del af vores eksperiment (eller mit eksperiment med klassen). Jeg gik ind på denne hjemmeside fra København Universitet med dialekter og spillede nu de nye optagelser med de samme 6 dialekter som før. Dog uden at fortælle eleverne hvilken dialekt var hvilken. De skulle bare give en karakter mellem 1 og 10 til hver af de 6 dialekter.

Jeg samlede besvarelserne sammen og viste nu resten af Kampen om sproget-afsnittet. Mens eleverne så resten, tastede jeg de sidste resultater ind, og da filmen var slut, kunne jeg vise dem resultatet af deres egen undersøgelse, som faktisk godt kunne pege lidt i samme retning som Jens Normann Jørgensen forudser i sidste del af serien: At når folk rent faktisk hører de forskellige dialekter, så ligger københavnsk højere end det først blev vurderet til. Og det gjorde den sandelig også hos mine elever. Jeg tror de synes det var skægt at prøve eksperimentet på egen krop, vi fik en fin diskussion om dialekter og vores forhold til dem, og serien kan klart anbefales. Tak til Jakob, som introducerede mig for den!

Med de ord, rigtig god ferie, og nu tager jeg til Rom.

Red liv med din tegnsætning

2011-10-13T20:57:00.000+02:00

På Daily Writing Tips har der for ganske nylig været en lille ’punctuation saves lives’-kampagne, og eftersom jeg ind imellem virkelig savner at gøre grammatik og tegnsætning noget mere visuelt, faldt jeg straks for de billeder der her blev præsenteret. I den sammenhæng har jeg lånt et billede af min bror, som han allernådigst har givet mig lov til at blogge: Et billede taget fra rockerborgen ved Nørresundby (se nedenfor). En samling af sådanne billeder kunne gøre det ud for en glimrende fejlsætningsanalyse til en delprøve 1 i engelsk. I sommer, da jeg var på Egeskov Slot med familien, kunne jeg også have ønsket mig et kamera, for her var en hel del grydeklare billeder til tegnsætningsøvelser og stavetræning i dansk! Ja, det var ikke alle skilte (mildt sagt) på Egeskov der var skrevet efter den danske retstavning. Hvis du nu ligger inde med billeder af denne type, og du ikke har noget imod at dele, så er du meget velkommen til at sende dem til mig. Jeg vil så prøve at få samlet et lille katalog vi alle kan få glæde af. Så det er bare om at dele og stjæle!

Steve Jobs - undervisningsideer

2011-10-11T19:25:00.000+02:00

Den sidste uges tid har nettet været fuldt af Steve Jobs-mindevideoer og artikler om Apple. Steve Jobs' tale til afgangseleverne på Stanford University er blevet viral, og måske ligger der faktisk noget rigtig godt undervisningsmateriale skjult her. Så jeg kiggede de blogs jeg selv abonnerer på, igennem, og ganske rigtigt, her er masser af materialer til at bruge Steve Jobs’ tale eller Apples ’Think Different’-kampagne i undervisningen. Hvis du har et forløb (som mange af os engelsklærere starter med i 1.g) om Growing Up, kunne du nok bruge ideerne her i den forbindelse.

På Janet’s Abruzzo Edublog fandt jeg den første idé. Hun foreslår at man starter med at lave en word cloud over alle de ’phrasal verbs’ som reklamen indeholder, og derefter beder eleverne definere disse udtryk med eksempelsætninger som de selv finder på. Herefter kan I se filmen sammen, se hvordan Steve Jobs bruger udtrykkene og diskutere tilhørende spørgsmål. Se spørgsmål og en lidt grundigere timebeskrivelse her.

På ESL-Library kan du også finde forslag til arbejdsspørgsmål til samme film. ESL-Library er i øvrigt en superfin blog med masser af undervisningsideer til English as a Second Lanaguage, inden for mange forskellige grene af denne disciplin. Jeg er selv netop begyndt at abonnere på bloggen og er ikke bange for at blive skuffet.

En tredje mulighed for at finde inspiration til at arbejde med Steve Jobs' tale er fra New York Times egen ’education’-side ’The Learning Network’, som også fungerer som en blog med jævnlige indlæg med undervisningsideer. Her er der også arbejdsspørgsmål og forslag til arbejdet med Steve Jobs.

Endelig kan man også at bruge Apples 'Think Different'-kampagne. Se evt. filmen først uden lyd på, og bed eleverne finde på en tekst til filmen eller bare gætte på tema og budskab. Herefter kan I så se filmen med lyd på og sammenligne med jeres egne tekster, inden I går til en retorisk og måske endda filmisk analyse af kampagnen.

Here’s to the Crazy Ones.
The misfits.
The rebels.
The troublemakers.
The round pegs in the square holes.
The ones who see things differently.
They’re not fond of rules.
And they have no respect for the status quo.
You can quote them, disagree with them,
disbelieve them, glorify or vilify them.
About the only thing that you can’t do, is ignore them.
Because they change things.
They invent. They imagine. They heal.
They explore. They create. They inspire.
They push the human race forward.
Maybe they have to be crazy.
How else can you stare at an empty canvas and see a work of art?
Or, sit in silence and hear a song that hasn’t been written?
Or, gaze at a red planet and see a laboratory on wheels?
We make tools for these kinds of people.
While some may see them as the crazy ones, we see genius.
Because the ones who are crazy enough to think that they can change the world,
are the ones who do.

Blogs med skriveøvelser

2011-10-08T09:40:00.000+02:00

Et af mine nyt(skole)årsforsætter er at bruge mere tid på små skriveøvelser i klassen, som kan sætte fokus på refleksion, tage brodden af skriveblokader (fordi lidt er rigeligt), og som ganske enkelt kan være med til at sætte fokus på udvidelsen af ordforråd (både i dansk og engelsk).
På B's life with English fandt jeg 5 hurtige små ideer, og B linker videre til Writing Forward, hvor du også kan finde masser af ideer til skriveøvelser og skriftlige projekter. Daily Writing Tips er også en blog der er værd at kaste et blik på, især fordi bloggen rigtig tit giver lister med ord som enten er gode at kunne i forskellige sammenhænge, ord man let blander sammen, interessante synonymer, præpositioner i forbindelse med bestemte udtryk osv. Alt sammen noget der kan pudse et 3. g A-niveauholds engelsk herligt af. Har du et par gode ideer til interessante skriveøvelser, der kan afvikles på klassen, så smid en kommentar. Jeg vil så prøve at samle ideerne til en inspirationsliste i et senere indlæg.
Har du i øvrigt gode ideer til undervisningen, som du vil dele, eller har du ønsker om et emne jeg skal tage op, er du også mere end velkommen til at sende en kommentar eller skrive til mig. Måske kunne du endda have lyst til at skrive et gæsteindlæg på bloggen?

Eleverne finder materialerne

2011-10-06T16:51:00.000+02:00

Måske er det ikke altid læreren der behøver at finde materialerne, og måske er der faktisk materialer derude, som eleverne meget lettere kan forstå, end det vi lige giver dem. Hvad med at prøve at få eleverne til selv at finde materialerne til en givent emne (tak, i øvrigt, til Claus Jensen for ideen her).
Forklar eleverne at de skal undervises i et bestemt emne, f.eks. et bestemt grammatisk område, en litteraturhistorisk periode, noget om sproghistorie, hvordan man skriver en litterær analyse, eller hvad ved jeg, og fortæl dem så det er deres opgave at finde de 3 bedste videoer på youtube, som forklarer dette emne (eller de tre bedste artikler på nettet). Gør det til en lille konkurrence. Du kan bede eleverne sende dig deres links til deres materialer inden og vælge det ud du synes er bedst - måske endda også vælge nogle af de materialer ud der slet ikke holder. Brug så disse materialer som udgangspunkt for undervisningen. Spørg eleverne hvorfor de netop mener at disse materialer er særligt gode, og du som lærer er selvfølgelig garant for at det faglige indhold i videoen er i orden. Du kan også vise nogle af de mindre gode materialer og forklare, hvorfor disse ikke holder. God fornøjelse, og giv lyd hvis du har eller får erfaringer med dette, som du vil dele.

Facebook i undervisningen

2011-10-04T13:45:00.000+02:00

Har du brug for ideer til hvordan du kan integrere Facebook i undervisningen? Så kan du melde dig ind i denne Facebook-gruppe, oprettet i forbindelse med Gymnasiedage 2011, og se hvilke ideer andre har postet her. Du kan jo også selv poste dine gode ideer.

På Gymnasiedages hjemmeside kan du også finde andre PowerPoints mm. fra de forskellige oplæg og workshops, så var du forhindret i at deltage kan du stadig finde inspiration her.

Livebinder og Web 2.0

2011-10-02T14:45:00.000+02:00

Er du i tvivl om hvilke web 2.0-værktøjer der er tilgængelige og som egner sig til dine fag? Så klik ind på Livebinders – free web 2.0 tools for secondary teachers

Her finder du en rigtig fin oversigt over hvilke web 2.0-værktøjer som kunne egne sig til din undervisning, og her er fagene endda listede, så du kan se hvilke værktøjer passer til dine fag. Meget nemmere bliver det ikke.

Graphic Fiction - modul 11

2011-09-30T20:35:00.000+02:00

Det var meningen at dagen i dag skulle være sidste modul i dette forløb, men vi nåede ikke alt det vi skulle, så jeg fylder et ekstra opsamlingsmodul på næste gang.
I dag kiggede vi på de paneler i kapitel 2, bog 2 af MAUS hvor Art bliver interviewet af journalister, mens han bliver mindre og mindre, og de paneler hvor han taler med sin psykolog. I alle disse paneler har både Art og psykologen musemasker på. Jeg bad elever skrive et ord hver på tavlen som de syntes kendetegnede dagens lektie, og ud fra disse stikord gennemgik vi så teksten. Jeg sørgede for at komme ind på hvorfor mon Art i dette kapitel er tegnet som et menneske med musemaske, og hvorfor der er fluer og lig og endda et vagttårn uden for vinduet i Arts arbejdsværelse. Vi var også inde på symbolikken i at Art bliver mindre og mindre, og vi diskuterede hvad Arts problem i dette kapitel er, og hvad det er han kæmper sådan med.
Herefter lavede jeg en karrusel, hvor eleverne skiftede partner til hvert af disse arbejdsspørgsmål (After Reading)
Vi samlede op på klassen, der hvor eleverne havde lyst til at høre hvad andre grupper havde svaret til et bestemt spørgsmål.
Da vi var færdige med spørgsmålene her, var vi faktisk også færdige med MAUS, så nu skulle der samles op på analyse af graphic fiction generelt. Vi lavede derfor sammen en analysemodel på SMARTBoardet: Eleverne brainstormede på alle de ting en analyse af et stykke graphic fiction kunne indeholde, og bagefter systematiserede vi deres brainstorm i en analysemodel. Resultatet ses her nedenfor.

Og så nåede vi faktisk ikke mere. Jeg havde ellers planlagt at vi også skulle nå at kigge på Art Spiegelman’s tegneserie om lidt af sin vej til at blive tegneserietegner.
Jeg ville have hørt eleverne hvilke ligheder og forskelle de ser mellem denne tegneserie og MAUS, og så ville jeg ellers gerne gå i detaljer med en analyse og fortolkning her. Derudover havde jeg også planer om en lille prøveeksamen, hvor eleverne selv får lov at agere lærere og censorer (og selvfølgelig elever), men det venter jeg også med til næste gang, hvor jeg stadig leger med tanken om at eleverne kan ’gå til eksamen’ i de tegneserier, de netop har skrevet en stil om også.

Graphic Fiction - modul 10 - virtuel time

2011-09-28T19:30:00.000+02:00

Nogen succes er jeg ikke helt sikker på timen var (der var i hvert fald højt fravær), men du får alligevel de korte træk af hvad der foregik her. Jeg havde lavet et styret læringsforløb på en ganske almindeligt word-dokument, som eleverne fik adgang til via Fronter. Her stod 6 opgaver som eleverne skulle løse så mange af som muligt på 90 minutter. Svarene skulle uploades i Fronter. Samtidig var jeg virtuelt tilstede i en Facebook-gruppe, som jeg har oprettet for klassen. Den skal tages i brug senere på året også i andre sammenhænge, men i denne time gav dem bare mulighed for at spørge mig eller at eleverne kunne chatte med hinanden om de forskellige opgaver (de brugte den dog kun til at tale med mig). Du kan få adgang til det styrede læringsforløb her eller gennem materialer. Jeg har været inde og se elevernes besvarelser igennem, rettet en ganske lille smule og givet feed-back.

Brug en Bot

2011-09-26T16:32:00.000+02:00

Når jeg ikke lige har en native speaker ved hånden, indtaster jeg gloser til f.eks. en homophone dictation i en Bot (en slags ’robotter’ uden krop, men med kunstig computerintelligens, som f.eks. kan konvertere tekst til tale eller faktisk føre en samtale med dig).

Jeg bruger så Bot’en til at læse diktater højt. Så kan eleverne også selv styre tempoet. Du kan f.eks. bruge en voki til dette, som både er en text to speech-converter, men også giver mulighed for at du selv kan indtale lyd og få vokien til at sige din indtalte tale.

En lille ordforklaringsøvelse

2011-09-24T15:01:00.000+02:00

Giv eleverne nogle sedler med sætninger hvori en glose I har arbejdet med indgår, eller et begreb indgår som eleverne skal kunne definere eller noget i den dur. Sæt glosen/begrebet i kursiv, del eleverne ind i grupper af tre og giv hver gruppe en bunke sedler som placeres ’face down’ på bordet. Find nu ’spinneren’ i SMARTBoardet (gå ind i galleriet og søg på ’spinner’), del den ind i tre rubrikker med tre forskellige farver. Bed hvert gruppemedlem vælge en farve, og klik nu på spinneren. Medlemmet med den valgte farve skal nu tage en seddel, læse sedlen højt for de andre og forklare ordet i kursiv med egne ord for de andre.

Graphic Fiction - session 9

2011-09-21T13:44:00.000+02:00

Igen i dag var der fokus på analyse og tekstdiskussion, så jeg havde delt de uddrag af Maus, kapitel 5, som var dagens lektie, ind i mindre afsnit (vist nok 6 i alt), og fordelt disse afsnit på særskilte ark rundt om i klassen. Jeg bad nu eleverne rotere mellem disse forskellige afsnit og for hver station skrive et tema ned, som de mente kom til udtryk i afsnittet. Da alle elever havde været ved (næsten) alle stationer, fordelte eleverne sig igen imellem stationerne, og her skulle de nu for hvert tema prøve at argumentere for hvordan dette tema kommer til udtryk i afsnittet, både grafisk og sprogligt. Jeg havde sat de mest centrale paneler ind i en SMARTBoard-fil, og eleverne præsenterede nu på skift deres afsnit med temaer og grafisk og sprogligt udtryk.

Efterfølgende zoomede vi ind på panelerne hvor de tre børn forgiftes af Anjas søster for at undgå at blive sendt koncentrationslejr. Vi lyttede herefter til det lydklip, hvor Vladek fortæller Art om denne episode
Vi diskuterede i den forbindelse om Maus er fiktion eller en biografisk tekst, og vi diskuterede hvad effekten er ved at blande de to genrer.

Lidt mere muntert end det meget dystre kapitel af Maus sluttede vi timen af men 10 minutters Countdown, og næste gang bliver en virtuel time, hvor eleverne skal løse ca. 5 opgaver online ved hjælp af Audioboo, Google Docs, lydklip og små essayopgaver. Jeg vil selv være virtuelt tilstede i en Facebook-gruppe, som jeg netop har oprettet for klassen. Mere om det senere.

10 ting du (måske) ikke vidste om SMARTBoard

2011-09-19T11:38:00.000+02:00

Her kommer en lille liste over nogle tips og tricks til SMARTBoardet, som du måske ikke kendte til. Nogle har jeg vist nok nævnt tidligere på bloggen, men altså, repetitio est mater studiorum.

1) Vidste du at Notebook-softwaren har en screen recorder-funktion, som kan bruges til at optage andet end blot det der sker i Notebook-softwaren? Find den ved at højreklikke i det grå område efter ikonerne i ikonbjælken. Så kommer rubrikken ’tilpas værktøjslinjen’ frem, og her slæber du bare ’SMART optager’ op til din værktøjslinje. SMARToptageren er meget let at bruge: Den kan optage et vindue, hele skærmen eller et tilpasset område, du kan indtale lyd ind over, og det hele kan gennem i WMV-format.

2) Vidste du at Notebook-softwaren har en videoafspilningsfunktion, som er drønpraktisk til medieanalyse? Du finder videoafspilleren samme sted som SMART optageren (se ovenfor). Videoafspilleren giver mulighed for at tegne på de enkelte stillbilleder, og mulighed for at lade tegningerne forsvinde af sig selv efter et givent antal sekunder. Du kan ’spole’ frem eller tilbage i filmen, billede for billede (meget praktisk, når det drejer sig om at se detaljer eller finde de helt præcise screenshots), og du kan selvfølgelig hive screenshots ud og over i en almindelig notebook-fil. Ulempen er at afspilleren ikke kan læse almindelige kodede DVD-film, og selvom der står at den kan læse filmklip fra internetadresser, så har jeg nu aldrig kunnet få den til det. Det havde da været skønt om jeg bare kunne smække Youtube-adressen ind i afspilleren, så kunne arbejde direkte med Youtube-videoen. Men det er altså kun de mest klassiske film-formater afspilleren kan arbejde med: WMV, AVI, mpeg, mpg og så videre. Måske findes der en konverter, der kan få afspilleren til at læse andre formater.

3) Vidste du at du sagtens kan indsætte dine egne flashfiler, hvis du nu er en haj til at lave sådan nogen – f.eks. med Mediator. På den måde kan du lave flash-spil a la dem der er i Lesson Activity Toolkit, men med flere valgmuligheder for eksempel. Jeg har prøvet det en enkelt eller to gange, men synes nu ikke helt den investerede tid står mål med resultatet.

4) Vidste du at du kan lave små objektanimationer i Notebook-softwaren? På den måde kan du få forskellige elementer til at bevæge sig ind og ud af siden, f.eks. ved klik. Lidt a la PowerPoint. Vælg dit objekt, og vælg ’objektanimation’ i egenskaber. Dette bruger jeg selv, hvis jeg gerne vil skjule noget tekst eller lignende fra starten. Så sætter jeg en kasse med udfyldt farve hen over og indstiller denne kasses objektanimation til at tone ud, når der klikkes. Så forsvinder kassen, og teksten står tilbage.

5) Vidste du, at du på http://express.smarttech.com/# enten kan åbne Notebookfiler online eller downloade en gratis ’light’-version af Notebook, som giver mulighed for at åbne og arbejde med Notebook-filer uden at have den tunge version at Notebook. Mine elever har brokket sig rigtig meget over at skulle downloade den tunge Notebook, og de er derfor meget glade for at kunne bruge denne light-version i stedet. Det giver mig mulighed for at de selv kan arbejde videre med filer jeg har lagt op til dem.

6) Vidste du at du på http://exchange.smarttech.com/ kan finde masser af Notebook-filer fra forskellige lande (bl.a. Danmark) og forskellige klassetrin (der er dog ingen danske gymnasielærere der har lagt nogen filer op endnu). Selvom filerne måske ikke lige passer til dit klassetrin eller dine fag, så kunne man måske alligevel finde inspiration til hvordan Boardet også kan bruges. Det kræver at du opretter et gratis medlemsskab.

7) Vidste du at du meget let kan linke ikke bare til internetsider eller lyd- og billedfiler, men også f.eks. worddokumenter fra en Notebookfil? Bare klik på papirklipsikonet (normalt i venstre margin), og vedhæft det dokument, du gerne vil linke til.

8) Vidste du at der kan være pædagogiske fordele og ulemper ved at have sidevisningen fremme under en SMARTBoard-præsentation. Hvis du har sidevisningen fremme er tavlen selvfølgelig mindre. Tilgengæld kan der være en pædagogisk pointe i at eleverne kan følge med i hvad der skete på de forrige sider, og de kan let bede dig hoppe tilbage til en præcis side, hvis der er noget der de gerne vil have uddybet.

9) Husk at du selvfølgelig kan flytte værktøjslinjen ned i bunden af tavlen ved at klikke på dobbeltpilen. Det betyder at tavlen lige hæves ti centimeter, hvilket kan være praktisk for elever der sidder bagest i klassen, og det betyder at du og eleverne ikke skal strække armene af led, hver gang I skal nå et nyt ikon.

10) Husk løbende under ’hjælp’ at tjekke om der er kommet opdateringer til din Software. Smarttech arbejder hele tiden på at forbedre softwaren og udvikle nye funktioner, og hvis noget ikke fungerer, skal du endelig bare kaste en mail i deres retning.

Samme blog - nyt design

2011-09-17T16:10:00.000+02:00

Trængte til forandring - så jeg ændrede designet lidt. Indholdet er det samme.

Graphic Fiction - session 8

2011-09-17T10:44:00.000+02:00

Dagen i dag var præget af klassediskussion, men når eleverne er så optagede af teksten, som jeg faktisk synes disse er, så er det bestemt til at leve med. Vi startede gennemgangen af kapitel 4 i MAUS med en rundt-om-bordet-øvelse hvor jeg havde delt eleverne ind i grupper af 4, og gav hver person i gruppen et ark med én af følgende overskrifter (som jeg også havde bedt eleverne skrive noter til hjemmefra): Characterize Art, Characterize Vladek, Themes so far, choices – pros and cons. Eleverne skrev nu ét stikord på deres stykke papir, inden de sendte arket videre til sidemanden. Arkene gik rundt om bordet et par gange, og da der var omkring 15 stikord på hvert ark, skulle hvert ark samles op af én person i gruppen (som måtte spørge sine gruppemedlemmer, hvis der var et stikord man ikke helt forstod eller kunne forklare). Vi samlede så op på klassen, og gruppemedlemmerne der havde arket med stikord til et bestemt emne, var ansvarlig for at præsentere dette emne for resten af klassen. Jeg skrev noter på SMARTBoardet imens. Jeg sluttede af med to ekstra spørgsmål: What ’nooses’ are tightened in this chapter? Why are Art’s mother’s diaries so important to him, and why does he want them so badly?

Vi kiggede også lidt på panelerne af de hængte mus, og på panelet af Vladek og Anja og den lille Richieu der sidder hjemme og de forvredne ansigter af de hængte mus i baggrunden. Dette udgjorde det faktisk for dagens billedanalyse.

Ud over selve tekstarbejdet, repeterede vi i dag også brugen af ing-former og lavede et par SMARTBoardøvelser med verber der følges af gerundiver (ing-form). Efter tekstarbejdet bad jeg så eleverne kort sige så mange af de verber vi havde arbejdet med som muligt. En lille hurtig måde at repetere disse verber på, og jeg vil starte med samme repetition næste gang.

Drill sergeants

2011-09-15T09:45:00.000+02:00

Sir, yes, sir. Øvelsen her er noget mindre diktatorisk end den lyder, og jeg siger straks tak til min kollega Kristian for ideen. Han fortæller mig, at han ind imellem beder om 10 frivillige elever (afhængig, selvfølgelig, af klassens størrelse), som skal uddannes som hans ’drill sergeants’. De andre elever sendes udenfor med en opgave, og dette kan være alt fra en grammatisk øvelse, analysespørgsmål til en tekst, en historisk tidslinje der skal sættes i orden eller noget helt andet. De ti ’drill sergeants’ instrueres samtidig helt deduktivt af læreren i svarene på de spørgsmål, som resten af klassen er i gang med at arbejde med. Man sikrer sig dog hele tiden at sergenterne forstår det materiale man præsenterer, og forklaringerne bag.
Når sergenterne føler sig uddannede (og læreren også synes det), sendes de ud til grupperne, hvor de nu overhører gruppens svar og retter på bedste lærervis ved at stille uddybende spørgsmål og få eleverne til selv at korrigere mulige forkerte svar.
Det kan selvfølgelig hænde at en sergent trods sin uddannelse ikke er helt så meget inde i stoffet som en menig, men det giver bare mulighed for en god diskussion i gruppen.

Graphic Fiction – modul 7

2011-09-13T14:39:00.000+02:00

Eleverne havde til i dag læst kapitel 2 af Maus (bog I), og jeg havde bedt dem inddele kapitlet i afnsit. Det resulterede i en inddeling på 6 afsnit:

1 – Art + Vladek – pills, health and communism (28-31)

2 – premature births (31-32)

3 – Anja depressed + trip to sanatorium (and Swastika) (33-35)

4 – days at sanatorium (36-37)

5 – war breaks out (38-40)

6 – the glass eye (41-42)

Jeg delte herefter eleverne ind i 6 grupper, og hver gruppe fik til opgave at bruge ca. 15 minutter på at analysere deres afsnit i deltaljer med særligt forkus (hvis det var relevant for deres afsnit) på Art, Vladek, sproget, visuelle effekter, symboler, ’panels, gutter and closure’ og selvfølgelig de centrale temaer der kommer til udtryk i afsnittet. Eleverne skulle også have fokus på at bruge de fagbegreber vi har arbejdet med.

Da grupperne var færdige, hængte de deres afsnit (som de havde arbejdet med på separate ark) op forskellige steder i klassen, én fra hver gruppe var nu museumsinspektør og blev tilbage for at fortælle besøgende om sit afsnit, mens de andre gik på ’udstilling’, og hørte de andre grupper præsentere deres afsnit en efter en. Hver person var museumsinspektør af 2 omgange, og nej, alle elever kom ikke forbi alle udstillinger, men det gjorde ikke så meget. De centraler pointer fra dagens kapitel, de centrale virkemidler og symboler kom alligevel frem.

Vi samlede kort op på klassen, inden jeg sendte halvdelen af klassen ud for at arbejde med nogle flere spørgsmål til teksten i Google Docs. Jeg brugte et sammensurium af spørgsmål som jeg havde fundet på Web English Teacher hvor der i øvrigt er masser af materialer til Maus. Derudover fik disse elever også til opgave at de skulle forestille sig at de var redaktører på et forlag, og at Art Spiegelman netop havde sendt dem dette kapitel fra sin nye bog, som han gerne ville havde udgivet. De skulle nu give ham gode råd om karakterernes udvikling, om tegningerne, om plottet, om sproget osv. for at bogen ville blive til en bog, som de havde lyst til at læse videre i.

Den anden halvdel af klassen lavede jeg grammatik med.

Og så byttede vi. Jeg har endnu ikke været inde og se deres produkter i Google Docs.

Næste gang er kapitel 4 og et resume af kapitel 3 på plakaten, ligesom eleverne hjemmefra på baggrund af dette kapitel skal skrive fem tillægsord om henholdsvis Art og Vladek, prøve at tænke over hvilke valg der skal træffes i dette kapitel og lave en lille liste over fordele og ulemper ved disse valg.

Speed-dating

2011-09-11T19:28:00.000+02:00

At lade eleverne møde hinanden, to og to som derefter skifter til nye par, i korte og koncentrerede møder giver mulighed for en masse samtale (både på fremmedsprog eller modersmål), og en masse meningsudveksling. Her kommer nogle forslag til hvad speed-dating kan bruges til:

1) Som gloseøvelse. Eleverne skal lynhurtigt forklare en glose for hinanden. Du kan jo lade gloserne afsløres en efter en på smartboardet. Når en glose er forklaret, finder eleverne nye partnere og forklarer enten samme glose eller en ny glose. Det giver nok god mening at lade eleverne forklare de samme gloser et par gange, men med nye partnere.

2) Besvarelse af arbejdsspørgsmål. Hvert par får ganske kort tid til at besvare et arbejdsspørgsmål inden de rykker videre til en ny partner med hvem de skal diskutere det næste spørgsmål. I kan samle kort op på klassen til sidst.

3) Løsning af grammatisk problem. Kan bruges til fejlsætninger eller oversættelse. Giv hvert par en fejlsætning de skal løse, eller en sætning der skal oversættes. Eller de kan forklare forskellige grammatiske regler for hinanden i deres par.

4) Brainstorms. Ved at brainstorme med forskellige partnere får eleverne mulighed for at fortælle både egne og andres ideer om et emne videre.

5) Til repetition. Eleverne skiftes til med nye partnere at repetere begreber og koncepter som de er blevet introduceret for.

Graphic Fiction – modul 6

2011-09-08T11:36:00.000+02:00

Vi lavede i dag den gloseøvelse eleverne efterlyste sidste gang. Jeg havde skrevet de mest centrale af de begreber vi har arbejdet med i forbindelse med teorien ind i en ’random word chooser’ i SMARTBoardet, og efter af have givet eleverne ca. 10 minutter til individuelt at skrive et par stikord ned til hver af gloserne (de måtte spørge både sidemanden og mig, hvis de var i tvivl), lavede vi en speed-dating session, hvor eleverne blev parret, og hvor jeg nu valgte et ord på ’random word chooser’ som eleverne forklarede for hinanden. De skiftede partner efter af have forklaret to ord for hinanden.

Herefter gik vi i gang med at brainstorme på MAUS. Først arbejdede vi kort med nogle gængse bevægelsesverber og nogle gængse adjektiver der knytter sig til dyrene hund, kat, mus, gris og frø (som alle optræder i MAUS), og herefter talte vi om hvilke andre kvaliteter eleverne forbinder med disse dyr.

Jeg havde scannet bogens omslag ind i SMARTBoardet også, og den næste opgave var at læse forsiden: Hvad så eleverne? Hvordan ville de karakterisere genren? Hvad forventede de sig af denne bog? Og så gættede vi lidt på hvorfor mon Spiegelman har valgt at portrættere sine karakterer som katte, mus og andre dyr. I den forbindelse var det meningen at vi skulle have talt lidt om propaganda, og her ville jeg faktisk have vist dem denne tegneserie fra Looney Toones (men det nåede vi desværre ikke).

I stedet nåede vi at kigge lidt symbolikken knyttet til følgende ord: Atropomorphism, eyes, cats and mice, masks, circles/moons, smoke stream (also from Art’s cigarette) and trains.
Endeligt nåede vi at læse introduktionen til MAUS, hvor vi møder Art som barn, og Vladek Spiegelman der fremsætter en ret barsk holdning til hvad venskab er. Vi diskuterede her, hvad vi lærte om Art og Vladek, og vi diskuterede hvilke konflikter vi kan forestille os Art vil opleve i produktionen af sin bog.

Jeg har bedt eleverne læse kapitel 2 af MAUS til næste gang, og bedt dem forsøge at dele kapitlet ind i afsnit.

Hvordan udvikler man sig som lærer – og hvor skal energien komme fra?

2011-09-06T13:12:00.000+02:00

Okay, hvor energien ligefrem skal komme fra, kan jeg nok ikke svare på, men måske har jeg et par tips til hvordan det at udvikle sig som lærer bliver mere overskueligt. Her kommer et par tips til hvordan du – et skridt ad gangen – kan arbejde med nye aspekter af det at være lærer.

1) Bestem dig for en xxx-måned, hvor du vil sætte dig ind i dette eller hint. For eksempel vil du bruge denne måned på at lære at blogge og finde på måder du kan gøre dette med eleverne, eller du vil bruge måneden på at udvikle et nyt forløb, eller du vil gøre måneden til Smartphone-måned og arbejde med at bruge Smartphones i undervisningen. Du behøver selvfølgelig ikke nye projekter hver eneste måned, og tanken om at det kun er et projekt der er på programmet denne måned (og kun i en måned), kan give dig rum til fokusere.

2) Del med kolleger. Jeg har aldrig forstået hvorfor nogle lærere holder deres materialer så tæt ind til kroppen at ingen andre kolleger må se dem. Hvorfor er man bange for at dele sine succeser og fiaskoer med kolleger der skal ind og undervise i det samme. Jeg faldt over et i den forbindelse rammende citat den anden dag: "Teachers reinventing the wheel every night is so early 90s." (Men ingen ved rigtig hvem der har sagt det). Hvis man er bekymret for, at det man har lavet ikke er tilstrækkeligt, så opret en worst practise-bank. Del alle de erfaringer I har gjort jer, som absolut ikke virkede, og brug disse erfaringer til at rette til. Det er MINDST lige så værdifuldt, som en best practise-bank, og måske noget mindre intimiderende.

3) Smid ikke væk bare fordi en enkelt time går dårligt. Prøv dit materiale af tre gange før du endelig beslutter dig for at det bare ikke virker (men tilpas selvfølgelig gerne ind imellem). Husk, du skal også selv arbejde dig ind i materialet, før det fungerer optimalt, du skal kende materialets styrker og svagheder, og disse kender du ikke nødvendigvis inden du har prøvet det af sammen med eleverne et par gange.

4) Lad være med at opfinde alle dybe tallerkener på én gang. En kollega gav mig engang følgende tip: Han fortalte at han altid var i gang med et (og kun et) nyt forløb, resten af de forløb han underviste i, var gengangere. På den måde blev bunken alligevel langsomt vendt.

5) Sig fra! Det er ok ikke at være med i alle udenomsaktiviteter på skolen. Men vælg et par ting ud som du kan engagere dig helhjertet i.

Graphic Fiction - modul 5

2011-09-04T20:19:00.000+02:00

Det giver altid en helt særlig herlig stemning i klassen, når man som lærer dukker op med en spand tuscher og papir. Elevernes begejstring over at de på et tidspunkt skal tegne overrasker mig altid glædeligt. Men vi startede ret traditionelt med at samle lidt op på dagens lektie: Hvordan kan man – ifølge McCloud – udtrykke tid i tegneserier? Hvilke virkemidler er der til dette fænomen? Herefter holdt jeg et lærerforedrag om hvordan man kan udtrykke følelser i tegneserier (jeg havde baseret dette på kapitlet om det samme i Understanding Comics), og jeg havde scannet et par af McClouds eksempler ind i en SMARTBoard-fil, sammen med nogle eksempler fra billedkunsten (Munchs Skriget, Van Goghs selvportræt, Picassos Guernica). Vi talte om hvilke følelser kom til udtryk i disse billeder og hvilke virkemidler der vakte disse følelser i os.

Herefter gav jeg de elever der ikke kan lide at tegne og foretrækker at skrive, en lille stribe på fire paneler fra KAZ’ Underworld (fra Graphic Fiction, vol. 1) og bad disse elever beskrive de fire paneler (og forholdet imellem dem) meget detaljeret ved hjælp af den fagterminologi vi har arbejdet med. Imens gennemgik jeg grammatik med resten af klassen. Da skrivegruppen var færdig, uploadede de deres produkt på klassens e-læringsplatform, hvor de elever der gerne ville tegne, nu skulle læse beskrivelserne og – uden at se striben – følge instruktionerne som skrivegruppen havde lavet til dem. Imens gennemgik jeg grammatik med skrivegruppen.

Endelig, da tegnerne var færdige, kom de ind og præsenterede deres tegninger for skriverne (i mindre grupper) og diskuterede produkterne, inden tegnerne fik lov til at se originalen og diskutere ligheder og forskelle.

Det var det sidste modul af teorien. Fra næste gang går vi i gang med at læse uddrag af Art Spiegelman’s Maus, og jeg er meget spændt på at se hvordan eleverne reagerer på denne graphic novel. Her skal vi selvfølgelig bruge den teori, eleverne har lært indtil nu, og da jeg spurgte dem om de syntes de havde helt styr på teorien, var der et par stykker som bad om på en eller anden måde at arbejde med et overblik over de gloser der er knyttet til. Så jeg skal lige i gang med at finde på en gloseøvelse til dem.

Graphic Fiction - modul 4

2011-09-03T14:40:00.000+02:00

Timen her fungerede helt godt. Hvis jeg altså selv skal og må sige det. Efter en start af forløbet som måske egentlig har været mere traditionel end jeg umiddelbart havde tænkt, var eleverne godt på banen i dag. Jeg havde skrevet de centrale begreber ned fra dagens McCloud-tekst (closure, gutter, action-to-action, moment-to-moment, subject-to-subject, scene-to-scene, aspect-to-aspect, non-sequitur), og lagt disse begreber op i en SMARTboardfil. På næste side af SMARTboardfilen havde jeg lagt en tom ’keyword match’, og det hele havde jeg så lagt på klassens e-læringsplatform, hvorfra jeg bad dem downloade filen (også selvom de IKKE havde Notebook-softwaren på deres computer). Herefter brugte jeg for første gang – og med stor succes – Notebooks ’light-version’ eller rettere Notebook Express

Eleverne kunne nu –online og uden at downloade noget som helst – åbne den fil jeg havde lagt til dem og selv redigere i den keyword match, som var en del af denne fil. Jeg bad eleverne skrive de 8 begreber ind som keywords og bad dem – med deres egne ord – skrive en forklaring til hvert begreb under descriptions. Det tog dem lidt længere tid end jeg lige havde beregnet, men til gengæld har jeg nu en helt klar fornemmelse af, at de har begreberne inde under huden. Da de havde konstrueret deres quizzer, gik de rundt til hinanden og løste hinandens quizzer.

Jeg havde egentlig haft planer om at vi skulle nå at læse Lynda Barry Smell (Graphic Fiction, vol 1), men det nåede vi simpelthen ikke. Har stadig ikke besluttet om teksten skal udgå af mit forløb eller om jeg skal bruge den på et senere tidspunkt.

Til sidst i dag trænede vi så et par af de gloser som eleverne har arbejdet med indtil videre, og som de er stødt på igennem mødet med Mr. McCloud. Jeg havde skrevet de komplicerede gloser på smartboardet med danske oversættelser, men dækket de danske oversættelser med én af de mere farverige, tykke pennestreger. Eleverne oversatte eller forklarede på skift en glose, og var forklaringen rigtig, afslørede jeg svaret ved at viske pennestregen væk. Da alle gloser var oversat til dansk eller forklaret, malede jeg de engelske gloser over med den tykke, farverige pennestreg, og nu så vi så om eleverne kunne huske de engelske gloser. Endeligt bad jeg eleverne danne hele sætninger med hver af gloserne. En lille hurtig måde at træne gloser på.

Næste gang skal vi se på McClouds forklaringer omkring illustrationen af tid og følelser i tegneserier.

Graphic Fiction - modul 3

2011-08-31T14:20:00.000+02:00

Timen I dag startede med en brainstorm over den temmelig svære tekst eleverne havde læst, nemlig McClouds kapitel om hvorfor vi fordyber os sådan i tegneserier, og om McClouds teori om forholdet mellem tegneserier og ’iconic representation’. Det viste sig at være lidt svært for eleverne at få teorien ind under huden, så det endte mest med et kort lærerforedrag, efterfulgt af en mere grundig gennemgang eller forklaring af McClouds Big Triangle over tegneserie, som også findes i Understanding Comics.

Herefter fulgte en læsning af Mark Newgarden Love’s Savage Fury (fra Graphic Fiction, vol 1), som netop illustrerer den symbolske effekt af stregerne i de forskellige hjørner af McClouds trekant. Jeg havde et par arbejdsspørgsmål til eleverne til teksten, som jeg havde sat ind i kasser på smartboardet, og så var jeg sekretær, mens eleverne gav deres svar til hvert af spørgsmålene. Eleverne diskuterede bl.a. forholdet mellem ord og tegninger i striben, og vi sluttede af med at prøve at definere hvilke forskellige elementer af graphic fiction kan være relevante at inddrage i en analyse.

Til næste gang har jeg bedt eleverne læse om graphic fictions brug af ’closure’ og om de forskellige ’panel-to-panel-transactions’ som McCloud præsenterer i Understanding Comics.

8 ideer til screencasts og audiocasts

2011-08-28T13:19:00.000+02:00

At lave screencasts eller lydfiler er let og gratis. Med programmet Jing kan du lave op til 5 minutters screencast (og det er alligevel de færreste der gider at se mere end det), som du så får et direkte link til på nettet.
På Audioboo kan du laver lydfiler nemt og enkelt – ja, faktisk tror jeg det er det site jeg har prøvet af denne type, der har været allermindst bøvl med. Ligesom med Jing får du et link til din Boo, og du har selvfølgelig også mulighed for at indlejre (embed) både Boo og Jing-fil i en blog eller lignende. Men hvad kan man bruge screencasts og lydfiler til i undervisningen? Her kommer nogle forslag:

1) Brug screencasts til at demonstrere et grammatisk fænomen, gennemgå et program eleverne skal bruge, demonstrere en opgave de skal løse eller andet der på en eller anden måde kræver instruktion.

2) Få eleverne til at screencaste en grammatikbog ved at dele klassen ind i grupper, som hver skal demonstrere et grammatisk problem i en fem minutters screencast.

3) Brug screencasts som retteværktøj. Lav en screencast hvor du gennemgår f.eks. indledningen af elevernes afleveringer i stedet for de klassiske røde streger.

4) Lad eleverne besvare arbejdsspørgsmål på en kreativ måde i Audioboo. Du kan f.eks. bede eleverne indspille et fiktivt radiolitteraturprogram over en tekst I har læst.

5) Indspil en stribe forskellige gloser i Audioboo (du kan her differentiere mellem gloser og lade nogle Boos indeholde mere eller mindre svære gloser), og brug dine Boos som diktater. På denne måde kan eleverne skrive individuelle diktater.

6) Kender du (eller er du selv) en native speaker? Måske kan du få vedkommende til at indspille et afsnit af en tekst i Audioboo, og få eleverne til at træne intonation og oplæsning ved at efterligne indspilningen. Da man også let kan importere Boos i iTunes, kan du også bede eleverne lytte til dagens tekst frem for at læse den (hvis du altså kan lokke en native speaker til at indspille hele teksten).

7) Lav en alternativ aflevering. Få eleverne til at indtale deres essays i stedet for at skrive dem.

8) Få eleverne til at lave 'lydbøger' over dagens tekst. Lad dem indspille teksten med dramatiske stemmer. I kunne f.eks. også forestille jer at teksten skulle laves om til et radiospil, hvilket også ville kræve nogen omskrivning af teksten.

Graphic Fiction - modul 2

2011-08-26T17:37:00.000+02:00

I dag – dagen hvor folketingsvalget endelig blev udskrevet – har jeg så haft andet modul i forløbet om Graphic Fiction.

Vi startede med at forsøge at definere nogle af de begreber som bruges når man taler om det jeg på dansk ville kalde ’tegneserier’ (som som heller ikke er et særligt dækkende eller rammende begreb). Hvad er forskellen mellem comic strips, sequential art, graphic novels, graphic fiction, cartoons osv. Eleverne fik lov til at brainstorme på forskellene mellem de forskellige begreber, og til sidst gav jeg min begrundelse for valget af begrebet graphic fiction. Herefter brugte vi et par minutter på at brainstorme hvordan graphic fiction adskiller sig fra billedkunst – og fra litteratur. Og hvad med billedet af Roy Lichtenstein fra sidst? Hvor hører det til? Endelig brainstormede vi i et par minutter hvad vi kan lære af denne genre, og hvorfor vi kan forsvare at arbejde med den under akademiske forhold.
Jeg havde egentlig tænkt på at bruge denne Twitter-tråd, men droppede det alligevel i øjeblikket.
Da vi havde brainstormet på klassen, sendte jeg eleverne på udstilling. Jeg havde kopieret s. 2-10 af Scott McClouds Understanding Comics på A3 stykker papir og hængt dem op to steder på skolens opslagstavler. Jeg bad eleverne formulere 3 sætninger om hvad de lærte på udstillingen (hvad Scott McCloud fortalte dem), og herefter havde jeg givet dem et par udvalgte strips fra Brunetti, Ivan (ed): An Anthology of Graphic Fiction, Cartoons and True Stories (vol 1 and 2). Yale University, 2006
Eleverne skulle bruge disse strips til at diskutere – i et Google Docs-dokument – hvordan de forskellige strips adskilte sig og lignede hinanden (jeg havde valgt nogle strips med markant forskellige streger), og de skulle diskutere hvilke elementer de kunne forestille sig at en analyse og fortolkning af graphic fiction kan indeholde.

Vi nåede desværre ikke at få samlet op på resultatet af diskussionen i dag, men næste gang skal vi selvfølgelig i gang med at se på hvilke analysegreb man skal tage på graphic fiction.

Graphic Fiction - modul 1

2011-08-23T20:38:00.000+02:00

Et af mine nyt(skole)årsforsætter var at lave et forløb om Graphic Fiction, og i dag startede jeg så introduktionsmodulet til dette forløb (som også er en optakt til et efterfølgende forløb om American Postmodern). Jeg har tænkt at jeg efter hvert modul vil blogge om dagens plan, og skulle du så få lyst til selv at prøve forløbet af skal du være så velkommen til at kopiere det du kan bruge. Jeg har til formålet oprettet en ny etikette ’forløbsplaner’, og her vil jeg så også i fremtiden katalogisere egentlige modulplaner.

Introduktionsmodulet i dag startede med at jeg viste eleverne Magrittes billede Ceci n’est pas une pipe, og jeg spurgte eleverne om dette var en pibe (skriften nederst på billedet havde jeg dækket). Diskussionen for og imod satte fokus på repræsentation af virkeligheden over for virkeligheden og satte derved også spot på postmodernismens forholden sig til sig selv som kunst.

Herefter gav jeg eleverne mulighed for hver at vælge et af følgende 6 billeder som de havde lyst til at arbejde lidt med: Warhols Marilyn Monroe, Jeff Koons' Michael Jackson and Bubbles, Warhols Campbell Soup, Banksys No Ball Game, Roy Lichtensteins Blam og Duchampes Mona Lisa.

Eleverne fik 5 spørgsmål til billederne, som de fik tre minutter til at besvare skriftligt. Herefter satte de sig sammen med klassekammerater der havde samme billeder og på skift skulle de nu – ud fra deres noter – tale uafbrudt i 1 minut om billedet (og skrive noter til det de andre fortalte).

Til sidst skulle en person fra hver gruppe blive ved billedet, mens de andre gik på ’udstilling’ til de andre billeder og hørte om disse, og særligt skulle de tænke over hvilke temaer var repræsenteret i de forskellige billeder. De skiftede selvfølgeligt jævnligt 'udstiller', så alle fik lov at tale om deres billede, og alle kunne gå rundt og lytte til andre billeder.

Vi samlede op på temaer sammen, og her kom temaer som ’mass production’, ’the mundane’, ’breaking traditions’, ’bending rules’, ’copying’ og ’elevation of pop culture’ frem. Alt i alt et godt afsæt til en forståelse for nogle postmoderne tendenser.

Næste gang går vi i gang med at se på nogle af de teorier om comics som Scott McCleod præsenterer i Understanding Comics.

Google Docs - hvad kan det bruges til

2011-08-22T11:29:00.000+02:00

Det bedste ved at starte på arbejde igen efter en lang sommerferie er mødet med de nye topmotiverede elever. I mit tilfælde drejer dig som om ca. 120 nye ansigter, og selvom den første uge kræver større mængder energi fordi man skal huske ansigter og lære navne, så opvejes det til gengæld af elevernes fuldstændige engagement i disse første moduler. Jeg gør mig ikke nødvendigvis forhåbninger om at de holder niveauet gennem hele skoleåret, men en god start er ikke at kimse af – det tegner lyst.
Jeg har startet året i den ene klasse med at bede eleverne give mig den emailadresse de har knyttet til deres Google-konto, for jeg har planer om at arbejde en lidt mere med Google Docs i år. Her kommer seks små forslag til hvad du kan bruge Google Docs til:

1: Skriv kollaborative noter. Måske har du delt klassen og bedt nogle af elverne besvare nogle arbejdsspørgsmål til en tekst, mens du selv arbejder med resten af klassen om noget andet. Du kan jo bede eleverne skrive deres besvarelser i Google Docs, så du på den måde også har let adgang til resultatet, og eleverne kan sammen udfylde arbejdsspørgsmålene uden at de nødvendigvis alle behøver at skrive præcis det samme ned. De kan kommentere hinandens besvarelser og uddybe. Google Docs ville også være ideelt til en stoledansøvelse, så alle dokumenter bagefter er tilgængelige for alle – og så behøver eleverne heller ikke fysisk flytte sig, selvom det jo er en del af morskaben ved stoledansen. En anden pointe her er at I sammen laver det perfekte notesæt.

2: Brainstorm. Brug Google Docs-dokumenter som brainstorming-platform, fordi alle jo kan skrive til på præcis samme tid.

3: Brug Google Docs-forms til at lave afstemninger og små tests. Her kan du hurtigt få et overblik over svarstatistik og lignende.

4: Brug Google Docs-præsentationer kollaborativt. Dette er et nyttigt værktøj hvis eleverne har for som lektie at forberede et oplæg sammen. Her kan de nemlig synkront forberede en præsentation virtuelt. Den har stort set de samme funktioner som PowerPoint.

5: Brug Google Docs-præsentationer til at lave huskelister. Her kan du let og overskueligt lave lister over f.eks. fejl de ikke må lave til eksamen med eksempler. Meget mere overskueligt og lækkert i design end i et word-dokument.

6: Brug Google-Docs dokumenter som et vejledningsværktøj. Opret et dokument for hver elev du vejleder, og del dokumentet med denne elev. Eleven kan nu skrive til hver gang han/hun har fundet nye materialer eller fået nye ideer til projektet, ligesom eleven kan skrive løbende dispositioner og andet, som du kan kommentere. Fidusen ved at bruge Google Docs her er at du får et hurtigt overblik, hver gang der er sket noget nyt i dokumentet, og da de dokumenter der sidst er redigeret, altid vil ligge øverst, har du også mulighed for at se det, hvis en elev ikke gør sit arbejde, og derfor kan du hurtigt tage fat i denne elev. Samme taktik har jeg faktisk tænkt mig at bruge til stileskrivning for at hjælpe eleverne med dispositionsfasen og hjælpe dem mere konkret med strukturen i deres stile. Her behøver I jo ikke være synkront online for at du løbende kan hjælpe og vejlede. (Tak til Maria Grangaard Nyby for den idé!)
Har du selv erfaring med Google Docs i undervisningen? Smid endelig en kommentar.

Valget

2011-08-20T12:02:00.000+02:00

Der går jo ikke lang tid før der er valg, og her kommer et par tips til hvordan du kan arbejde med valg i hhv. engelsk (og evt. andre fremmedsprogsfag) og dansk.

- Se nogle forskellige videoer fra forskellige engelsktalende lande om de forskellige valgsystemer. På Free English Lessons Online kan du finde videofilm om hhv. det britiske valgsystem og det amerikanske.

- Lav lister med ligheder og forskelle mellem de forskellige valgsystemer.

- Diskuter en række spørgsmål i denne forbindelse om fordele og ulemper ved de forskellige systemer.

- Kan man evt. også snakke lidt om historiske baggrunde for disse systemer?

- I dansk: Gå sammen med samfundsfagslæreren og lav et forløb om politisk retorik, hvor eleverne slutter af med at lave deres egne valgvideoer for ’fiktive’ partier.

Som altid er jeg meget interesseret i at høre DINE ideer til, hvordan valget kan indgå som en del af undervisningen, så vær ikke bleg for at smide en kommentar.

Integration af blyanter i undervisningen

2011-08-17T19:36:00.000+02:00

Skolen er begyndt igen og med den diskussionen om IT i undervisningen, hvordan og hvorfor. Jeg kan slet ikke forestille mig længere hvordan mine timer ville se ud uden internetadgang, interaktive tavler og elevernes bærbare PCer, men det er ikke altid lige let at overbevise skeptikere om at IT hører til i klasselokalet. Måske kan Tom Johnson's adventures in pencil integration hjælpe med at tage brodden af diskussionen rundt omkring. Jeg så bloggen nævnt på The Innovative Educator, som altid lader skarpe input til nye måder at anskue undervisning på poppe op i min Google Læser.

Du kan også se denne lille opfordring til at passe på blyanter...

Ode to #Pencilchat: Technology Integration in the Classroom
by: MiddleLevelEd