mandag den 7. februar 2011

Teaching Shakespeare

Jeg nyder altid at undervise i Shakespeare - både i engelsk og i dansk. Der er noget særligt ved de aha-oplevelser eleverne får, når de knækker koden til det der umiddelbart virker ganske utilgængeligt. Og jeg synes efterhånden selv at mine Shakespeare-forløb er ret afpudsede, men jeg har også fået masser af hjælp og inspiration fra denne hjemmeside: Folger Shakespeare Library giver dig en stribe grydeklare modulplaner til masser af forskellige Shakespearestykker og -sonnetter.

Til Romeo og Julie har jeg haft meget fornøjelse af 17th Century Pick-up Lines som introduktion, og jeg sætter fokus på sonetten i The Prologue. På PBS' hjemmeside kan du også finde interessante ideer til undervisning i Shakespeare, f.eks. hvordan du bruger Petrachs sonettradition over for Shakespeares, og hvordan du sætter fokus på dette i den sonet som Romeo og Julie former sammen, da de først møder hinanden. Og herinde kan du selvfølgelig også spille The Shakespeare Game...

Når jeg kommer lidt videre i programmet, er næste skridt - hvis du er interesseret - at jeg uploader min forløbsplan for en gennemgang af Shakespeare-sonetter og Romeo og Julie på ca. 12 moduler.

0 kommentarer:

Send en kommentar