søndag den 24. august 2014

Verbaltennis

Jeg er i gang med at repetere verbalsystemet med mine 2.g-elever i engelsk - og det er der godt brug for. Jeg har vist dem pædagogiske skemaer med verbets former og verbets tider, og så lavede vi en klassisk ’find alle verberne i teksten’-øvelse hvorefter eleverne skulle plotte disse ind i et verbalskema. Jeg brugte uddrag fra den samme tekst som de havde læst på hjemmefra, og som de skal arbejde videre de næste par gange. Vi nåede desværre ikke meget mere, end at eleverne lige gik i gang med at gå på verbaljagt i teksten. Dette fortsætter vi så med næste gang, inden vi tjekker resultatet sammen på tavlen, og så skal der spilles verbaltennis:

Eleverne finder en modstander hver. De får et stykke papir til deling, og når jeg viser et verbum/verballed af dem vi lige har arbejdet med, skal eleverne nu på skift bøje det i andre former og tider - både aktiv og passiv. Eleverne skal ligeledes ud fra hver bøjning (de bestemmer selv hvad verbet skal bøjes i) skrive hvilken tid/form/diatese verbet er sat i. Dette betyder altså at en elev bøjer verbet, skriver tid/form/diatese ud for, og at modstanderen nu returnerer ved at bøje i en ny tid/form/diatese. Den elev der først må give fortabt eller bøjer forkert taber et point (som kan blive til et parti, hvis man er stærk i tennistællerregler - og ellers kan du få dem repeteret i videoen her. Det er vel nærmest en lytte-og-forståelsesøvelse i sig selv).




torsdag den 14. august 2014

Diskursanalyse - en introduktion

En kollega fortalte mig i dag om det første modul til et forløb om diskursanalyse. Her skulle eleverne afdække gymnasiets egne diskurser ved først at undersøge gymnasiets hjemmeside, og derefter fik de så en guided tour (af min kollega selv) rundt på skolen. Her blev forskellige artefakter og arkitektoniske kendetegn for skolen blev udpeget og analyseret. Fx blev det påpeget hvordan alle skolens lokaler har fået store glasfacader for at understrege den transparens skolen bryster sig af, hvordan tid og præcision spiller en central rolle både i placering af urene på skolen og i italesættelsen af tidsfrister på skolens hjemmeside, og hvordan bestemte kunstværker er placeret på skolens arealer og i forhold til hinanden. Og så selvfølgelig at skolen både arkitektonisk og organisationsmæssigt er fladt konstrueret.

En ganske håndgribelig og relaterbar måde at introducere dette emne på synes jeg. Så tak til Jeppe for den ide.

lørdag den 9. august 2014

Facebook-opdateringer til at lære de nye elever at kende

Så starter de nye elever. De kommer vrimlende ind ad døren på mandag, og det er altid rart at have en øvelse klar som både du og eleverne kan lære hinanden at kende med. 

De fleste af vores nye elever har jo nok en aktiv Facebook-profil, og eleverne kan så - både på dansk eller på fremmedsprog - udvælge 10 statusopdateringer fra hele deres Facebook-tidslinje, som de så skal forbinde og sammenskrive til en lille fortælling om sig selv. De kan selvfølgelig også udvælge 10 statusopdateringer, give dem til en ny klassekammerat, de ikke kender på forhånd, og så digte en lille historie om den person, hvis statusopdateringer, de har fået. Har en eller flere elever ikke en Facebook-profil, kan disse opdigte ti statusopdateringer fra deres liv, som de så skriver ud fra.

Teksterne kan enten postes på en online væg, eller de kan læses op for hele klassen. Og vil man gerne bruge dem som et springbræt til mere fagligt indhold, kunne det være oplagt at tale om sætningskonstruktioner (Hvad er en helsætning? Hvad er en ledsætning? Hvordan skaber man variation i en tekst? Hvordan skal statusopdateringer omskrives for at indgå i en præsentationstekst, som er en anden genre?) For en Facebookopdatering er ofte en meget fragmenteret sætningsdel, og det kan altså netop være en god anledning til at sætte fokus på, hvordan den type tekst, som eleverne kommer til at skrive i deres gymnasietid (og i rigtig mange andre sammenhænge her i livet), skal indeholde helsætninger.

tirsdag den 5. august 2014

Gør lektielæsningen autentisk

Lektielæsning er en af de større gordiske knuder for rigtig mange gymnasielærere. Hvordan får vi eleverne til faktisk at løse de opgaver, vi beder dem om at løse uden for skoletiden, og hvordan sikrer vi, at undervisningen ikke skal laves helt om, når vi møder eleverne på klassen, fordi halvdelen alligevel ikke har løst lektien? Jeg bilder mig ingenlunde ind at have et endegyldigt svar, men vil alligevel vove at fremsætte to teser: Det skal være væsentligt at læse lektier, og lektierne skal tydeligt indgå i timen. Af samme grund spørger jeg aldrig mine elever, hvor mange eller hvor få har læst. Jeg går selvfølgelig ud fra, at de har læst, for øvelserne jeg har forberedt bygger klart på lektien. Har man ikke læst, kan man dårligt deltage i øvelserne.

Ja ja, siger du, selvfølgelig kan man ikke løse opgaven uden at have læst lektier. Men, hånden på hjertet, vi har da nok alle sammen ind imellem prøvet at gennemgå lektien for eleverne, så de strengt taget faktisk ikke havde behøvet at læse, for vi genfortalte jo lektien alligevel.

Jeg spørger heller aldrig mine elever, om de har læst, fordi jeg simpelthen ikke vil give det frie lejde til at sige nej. Det er min egen idiosynkrasi er jeg ganske klar over, men ikke desto mindre åbner jeg med et sådant spørgsmål op for muligheden for ikke at have læst. Og det vil jeg ikke. Selvfølgelig kommer eleverne ind imellem og fortæller mig, at de af den ene eller anden grund ikke har læst, og det accepterer jeg så i mere eller mindre grad, men det er aldrig mig, der åbner op for ballet. Så det er altså udgangspunktet for nedenstående 6 ideer til, hvordan man måske kan få lektien indarbejdet tydeligt i timen og derved gjort den væsentlig.

1) Giv altid eleverne et fokuspunkt for lektielæsning. Skal de læse en tekst, hvad skal de så bruge denne læsning til? Skal de kunne besvare nogle vedlagte spørgsmål? Skal de kunne genfortælle teksten? Skal de have en ide om tekstens tema? Sørg for at eleverne altså ved, hvad de skal læse efter.

2) Lad eleverne stå til ansvar for deres forberedelse. Dette kan fx ske ved at eleverne starter timen med at udveksle svar på læsespørgsmål fra lektielæsningen på speeddates, eller ved at eleverne holder små præsentationer på klassen.

3) Få eleverne til at besvare arbejdsspørgsmål - eller lave arbejdsspørgsmål til en (differentieret?) lektie inden timen i et Google Docs-dokument, en Padlet eller et andet synkronskrivningsværktøj - eller i hvert fald et værktøj, som de kan dele med dig. Brug så disse svar eller spørgsmål som springbræt til den videre diskussion, når I ses på klassen. Hvis de skal lave spørgsmål, er det jo oplagt, at eleverne skal lave autentiske undrespørgsmål til teksten. Altså, hvad studser de selv over.

4) Gør lektien overskuelig for mere fagligt udfordrede elever, og sig fx at eleverne skal læse 20 minutter på en lektie frem for at sige, at de skal læse så og så mange sider. Dette kræver selvfølgelig at de efterfølgende opgaver på klassen er differentierede, men én opgave kunne jo være at starte med, at de elever, der nåede det hele, skal genfortælle resten af teksten for de elever, der nåede mindre. Er det en helt central, kernefaglig tekst, kan de, der allerede har læst teksten færdig, arbejde med at lave en remediering af teksten som lektie til den efterfølgende time, mens de, der stadig mangler lidt, får som lektie at få læst teksten færdig.

5) Hvis der er mulighed for det, kan eleverne selv finde den lektie, de skal læse. Dette har jeg fx brugt i forbindelse med et Yahya Hassan-forløb, hvor eleverne selv skulle finde og læse en artikel om Yahya Hassan, og jeg gjorde det samme da vi læste Grundtvig, hvor eleverne selv skulle finde en Grundtvig-salme, de ville arbejde med. Det kunne måske især give mening at bede eleverne finde og læse deres egen artikel som introduktion til et nyt emne, hvor eleverne så netop kan præsentere deres artikler for hinanden. På den måde akkumuleres forhåbentlig en hel del mere viden, end hvis alle bare havde læst den samme artikel, som du havde fundet.

6) Flip the classroom. Egentlig er jeg ikke nogen overbevist fan af dette. Jeg synes det passer glimrende til et skolesystem/undervisningssystem, der er præget af en forelæsningskultur. En sådan kultur ligger langt fra den gymnasiedagligdag, jeg kender til, hvor lange forelæsninger er undtagelsen (og nærmere er endnu en variationsmulighed), og eleverne i stedet hyppigere bedes om at være aktive i at komme frem til en fælles forståelse af materialet, vi arbejder med. Men det er en helt anden diskussion. I lektiesammenhæng tænker jeg dog, at man kunne bruge timen på klassen til netop at tvinge eleverne til at læse, læse, læse (en beskæftigelse mange faktisk desværre ikke længere har så let ved). Lærerens rolle ville her være at hjælpe undervejs i læsningen, hvor der eventuelt kunne være problemer med at forstå teksten. En elev ville så måske kunne henvende sig til læreren, så snart der var noget i teksten, der spændte ben for forståelsen. Pointen er desuden, at læreren kan hjælpe eleverne med at skabe den ro som læsning kræver, og med at skabe den tid læsning tager. Og så kunne eleverne jo hjemme forberede den analyse og fortolkning af teksten, som vi ellers plejer at arbejde med sammen på klassen. Disse analyser/fortolkninger kunne man så arbejde med i den efterfølgende time, hvor eleverne skal præsentere deres lektier for hinanden og sammen skabe et produkt, der leverer en formfuldendt analyse og fortolkning.

onsdag den 2. juli 2014

7 hurtige, nemme og effektive

Så er min sommerferie også for alvor skudt i gang. Den starter i dag efter et oplæg på Vordingborg Gymnasium i går om de 7 nemmeste og hurtigste Web 2.0-værktøjer; de værktøjer jeg vil vove at påstå at alle kan bruge, også selvom de måske ikke besidder de største IT-kompetencer. Og det fine ved disse 7 programmer er, at de (bortset fra Screencast-o-matic og Audioboo, som også er de mest komplicerede) ikke kræver noget log-in eller nogen form for brugeroprettelse af eleverne. Og det kan jeg lide. Det nemme og det effektive.

Flere af programmerne er gode til at få den lille skriftlighed ind i den daglige undervisning, programmerne er gode til at lade alle komme til orde, og så er de driftssikre!

Du kan se min præsentation fra i går her, og til sidst i præsentationen finder du også nogle relevante links i en web-jog, hvor jeg har samlet links fra min blog med undervisningsforslag til de forskellige programmer.


Og med de ord holder bloggen nu sommerferie helt midt-august. Rigtig god sommer derude!

tirsdag den 24. juni 2014

Gæsteblogindlæg

Dagens blogindlæg foregår et helt andet sted, nemlig på IT i gymnasiet. Her har jeg skrevet et indlæg om feedback og omlagt skriftligt arbejde. Læs endelig med.

torsdag den 19. juni 2014

Lærer til lærer

Jeg har netop modtaget en meget interessant mail fra et nye website www.laerer-til-laerer.dk. Sitet
henvender sig i første omgang til folkeskolelærere, men mon ikke også gymnasieundervisere kan finde en god ide her i ny og næ. Pointen med sitet er at alle undervisere selv kan poste deres gode ideer - og finde ideer fra andre helt gratis (og hvis gymnasieundervisere også begynder at poste ideer her, kunne der måske blive et særligt søgeområde for os også). Så hvis du har ideer du gerne vil dele ud af og ikke selv ligefrem vil starte din egen blog, så er dette måske en god platform at poste på.

Klik selv ind på sitet, og se om der måske er nogle pædagogiske og faglige ideer du kan bruge.