onsdag den 1. oktober 2014

Refleksioner over de gode eksempler

Jeg har tidligere skrevet lidt om nogle af mine skriftlighedsplaner for året og om at omlægge det skriftlige arbejde, og på nuværende tidspunkt har jeg lige afsluttet anden runde af andet stilesæt.

Det første sæt rettede jeg udelukkende ved hjælp af ’tomme kommentarer’ til grammatiske fejl, og et markeret ’godt afsnit’ og et markeret ’afsnit til forbedring’. Genafleveringen bestod i at forklare - og rette - de grammatiske fejl i kommentarfelterne, reflektere over det gode ved det gode afsnit og omskrive afsnittet til forbedring. Men jeg må indrømme at elevernes refleksioner ikke var så… well… reflekterede. Jeg tager den på min kappe, for jeg havde ikke klædt dem ordentligt på til det.

Ved næste sæt rettede jeg igen med tomme kommentarfelter ved grammatiske problemer, men jeg kommenterede indholdet mere grundigt inde i stilen: Overgange mellem afsnit, PEE-modellen brugt på citater, introduktionen der både skal introducere emnet lidt bredt inden teksten præsenteres med titel og forfatter, og indeholde en klar thesis statement. Og endelig om konklusionen fik samlet op ved at opridse grundtrækkene af analysen, samtidig med at der blev samlet op på hvordan thesis statement var besvaret.

Og så samlede jeg en liste med gode eleveksempler: eksempler på indledninger, forskellige dele af analysen og på gode konklusioner.

Jeg havde tidligere med en anden klasse forsøgt at bede dem kommentere gode eksempler i plenum, men det kom der så absolut intet ud af. Eleverne kunne slet ikke tale med om de gode eksempler. Jeg kunne til nød lokke et ord eller to ud af forfatterne, men ikke noget der rigtig battede, så i det tilfælde endte jeg med selv at ridse guldkornene op - og jeg er ikke sikker på at det egentlig var nogen øjenåbner. Det skulle ikke gentages.

I stedet blev denne præsentation af de gode eksempler ikke i plenum. I hvert fald ikke i første omgang. I stedet skulle eleverne til genafleveringen udelukkende korrigere grammatiske fejl og forklare disse, og så skulle eleverne ellers i grupper diskutere de gode eksempler, som de fik udleveret af mig. Der var 4 gode indledninger, 7 gode analyseafsnit (egentlig flere, men jeg ordkede ikke at lave flere Padlets), og 4 gode konklusioner. I gruppen - efter at have læst alle de gode eksempler grundigt igennem - skulle man nu blive enig om 1 indledning, 3 analyseafsnit og 1 konklusion, som man ville fokusere på. De skulle skrive mindst en forklaring på det gode ved eksemplet, og her skulle de tage udgangspunkt i den måde at kommentere på, som jeg havde gjort i deres egne stile. Altså, hvad er det jeg lægger vægt på i mine kommentarer, og hvordan kan man se dette afspejlet i de gode eksempler?

Jeg havde oprettet en Padlet til hvert eneste eksempel (ja, det tog noget tid - især fordi linkene til disse Padlets også skulle deles med eleverne), og de sætninger/stikord eleverne fik formuleret til hvert tekststykke, skulle de så skrives ind i den tilsvarende Padlet.

Da grupperne havde diskuteret frem og tilbage og skrevet stikord og sætninger, samlede vi op ved at kigge på 5-6 Padlets sammen: 2 til hver del, og nu kunne klassen pludselig lidt bedre være med i en diskussion, for nu havde de jo gennemtænkt eksemplerne og skrevet nogle kommentarer i forvejen. Men det bedste var egentlig at høre hvordan de diskuterede hvilke eksempler de overhovedet skulle arbejde med, og hvorfor: Hvorfor var det ene eksempel bedre end det andet.

Jeg bilder mig ind at øvelsen var med til at skabe en refleksion over hvad der gør en analyse god, og til at give dem inspiration til hvordan de selv kan gribe det an i næste stil.

søndag den 28. september 2014

hitliste - 5 bedste Smartboardtavler

Jeg indrømmer at det ikke er så meget nyt jeg finder på mere med SMARTboardet. Jeg bruger det faktisk mest efterhånden som tavle samlet med de relevante links, opstillede skemaer, arbejdsspørgsmål osv. som vi skal arbejde med i løbet af timen. Grunden er at jeg i langt højere grad bruger de nemme små web 2.0-værktøjer til at skabe interaktivitet med tavlen, hvor alle elever kan være med samtidig. Men der er nu alligevel et par gode SMARTBoardtavler jeg gerne vil have med i en hitliste over de tavler, jeg stadig vender tilbage til og lader eleverne røre ved.

1: Repetitionsspil

2: Digtlæsning på SMARTBoardet

3: Sorteringsøvelse til tekstlæsning

4: Glosetræningsspil

5: Et par af de hurtigere små interaktive øvelser fra Lesson Activity Toolkit, som eleverne altid synes er sjove i en stationstræningssession.

torsdag den 25. september 2014

hitliste - tekstlæsning

Tekstlæsning kommer vi heller ikke udenom. Her er mine fem favoritter, når det kommer til at få eleverne engageret i en tekst.

1) Gå til eksamen

2) Offline Facebook

3) Elev-workshops

4) Skriv med forfatteren - ideen kan jo føres over på danske forfattere, elever kan skrive på forfatteres Facebookside, tweete med forfattere, skrive på forfatteres eller avisers blogs. Så indlægget her er bare et indspark til at skrive til og med verden.

5) Læs forsiden - også selvom det kun lader sig gøre med visse genrer.

mandag den 22. september 2014

hitliste - IT-værktøjer

Her kommer så en liste over de fem IT-værktøjer, jeg nødigst ville undvære.

1) Todays Meet - se hvorfor her.

2) Google Docs dokumenter - se hvorfor her.

3) Screencast-o-matic - se hvorfor her.

4) Audioboo - se hvorfor her.

5) Tricider - (ja, det er nok en overraskelse!) se hvorfor her.

tirsdag den 16. september 2014

hitliste - snakkespil

De næste par blogindlæg bliver mine personlige hitlister. De er gamle kendinge, men jeg oplever selv at jeg kan glemme dem ind imellem, så det kan være godt nok lige at få øje på dem igen. I dag kommer listen med mine fem favorit-snakkespil.

1) Find én der….

2) Mads og monopolet

3) Alias

4) Læreren giver svarene

5) Parord

torsdag den 11. september 2014

Children's University

The Children’s University of Manchester er et ret interessant site for engelsklærere. Sitet er skabt af professor i Lingvistik på University of Machester, Kersti Börjars, og siden har til formål at formidle visse aspekter af lingvistikken for børn. Selvom selve layoutet røber at målgruppen ikke helt er vores gymnasieelever, så er der alligevel flere øvelser her, der udmærket passer til niveauet i en 1.g, når de skal introduceres til faget. Her er fx både idiom-øvelser, et ’adjective detective game’, og der er faktisk også en tidslinje over det engelske sprogs udvikling, som ville kunne bruges i et forløb om sproghistorie. Så gå endelig på opdagelse på siden.
Og nu vi er ved universiteter der laver grammatikspil til gymnasieelever, så glem endelig ikke VISL fra Syddansk Universitet.