onsdag den 26. november 2014

Kollaborative noter som lektie

Forleden skrev jeg om hvordan jeg havde brugt GoogleDocs-dokumenter til at lave en kollaborativ næranalyse af en hip hop tekst.

En anden måde at bruge det kollaborative skriveværktøj på, som jeg synes jeg har haft succes med, kommer her: Jeg gav et af mine engelskhold en ret svær sagprosatekst for som lektie. Jeg oplever ofte at eleverne har svært ved at finde hoved og hale i sagprosatekster, så jeg lavede et GoogleDocs-dokument hvor teksten var inddelt i afsnit. Sådan her:




Nu skulle eleverne ud for hvert afsnit, mens de læste derhjemme, skrive et sætning der samlede op på indholdet. Der kom selvfølgelig mange sætninger til hvert afsnit på den måde (men ikke helt de 29 som er det antal elever der er i klassen ;-)). Sådan her:


Selvfølgelig kan man fristes til at tro at de elever der læste til sidst bare kiggede efter nogle af de andre elevers besvarelse. Men det gjorde ikke så meget, for pointen var en helt anden: Pointen var at det var en stor hjælp til at finde ind til kernen i læsningen for især de elever der har svært ved engelsk. Det var ganske enkelt en god måde at lave understøttende læsning på, synes jeg.

torsdag den 20. november 2014

Kollaborativ analyse - virtuelt

Min søn var syg den anden dag, men jeg er presset på at nå det jeg gerne vil inden jul med mine hold, så det lykkedes mig hurtigt at få planlagt en time der kunne afvikles uden mig til stede - og samtidig fik jeg prøvet en ny ide af.

Mine 2.g engelskelever arbejder for tiden med et forløb om hip hop, og jeg vil gerne sætte fokus på at systematisere analyse og fortolkning af lyrik i det forløb. Det har betydet at vi har lavet flere tavlegennemgange af teksterne, end jeg tidligere har gjort med dem, og som oftest har de siddet individuelt og skrevet noter til den tekst vi arbejder med, inden vi samler op på klassen. Men der er jo aldrig tid til at få alle de noter de sidder med individuelt op på tavlen, og jeg har ofte tænkt at der går flere guldkorn tabt på den måde, så her er hvad jeg prøvede:

Jeg tog teksten til sangen de skulle arbejde med og satte den ind i et GoogleDocs-dokument, som var inddelt i en tabel. Hver linje (eller et par linjer sammen) fik så et felt i tabellen, og så var der en blank kolonne til højre. Sådan her:



I stedet for at eleverne sad med deres eget dokument og skrev noter til det de lagde mærke til i teksten, skrev de alle sammen i dette GoogleDocs-dokument, og på den måde blev alle deres noter samlet med det samme. Min oprindelige ide (hvis jeg havde været til stede) var så at vi med udgangspunkt i dette dokument nu kunne uddybe analysen og fortolkningen, men denne dag endte det så bare med at jeg sad hjemme i sofaen med et sygt bette pjevs og kunne følge med i hvad eleverne skrev samtidig med at jeg selv kunne skrive til hvor jeg synes tingene skulle uddybes.




Det er ikke noget nyt for mig at bruge GoogleDocs-dokumenter til at lade elever samle noter, men det er nyt for mig at bruge det så tekstnært som her. Jeg har ikke fået samlet op på det endnu, men jeg vil helt sikkert lave denne øvelse igen fremover, så eleverne netop, i stedet for at skrive deres umiddelbare betragtninger til teksten ned individuelt, med det samme skriver disse ideer ind i et GoogleDocs-dokument, hvor vi kan bruge dette som udgangspunkt for den videre analyse og fortolkning. 

lørdag den 15. november 2014

Nye blogs - værd at følge

Det er først lige nu at jeg er faldet over The Teacher James og All at C, to undervisningsblogs som jeg er sikker på jeg vil lade mig inspirere mig kraftigt af fremover.

All at C kredser om "video activities for advanced students", og selvom de fleste af emnerne synes lidt for løsrevne i forhold til de temaer jeg selv ville læse med mine engelskhold, så er der bestemt inspiration hvis man fx lige mangler et introduktionsmodul til et forløb om poetry i starten af 1.g. Der er også en del timeplaner om kortfilm, der måske kan bruges.

The Teacher James har en separat fane på sin blog med "lesson ideas". Jeg synes selv at ideen om Seven Word Biographies er skøn: Den kunne både bruges som introduktion til mødet med nye elever, men kan også omsættes til små remedieringsøvelser hvor eleverne skal skrive syv-ords-biografier til karakterer i en tekst, forfattere eller andre kulturbærere.

mandag den 10. november 2014

Brobygning om selfies

I sidste uge havde vi brobygning på mit gymnasium, og jeg havde to hold til et moduls engelsk. Sådan et modul (95 minutter) skal selvfølgelig introducere eleverne til hvad engelsk på gymnasiet vil sige, samtidig med at det møder gæsterne hvor de er. Så denne gang havde jeg forberedt et modul med udgangspunkt i selfies.

Jeg lagde vægt på at eleverne fik produceret engelsk - både mundtligt og skriftligt, på at de fik mulighed for at anvende lidt teori på temaet og på at se på analyse og fortolkning.

Så her er modulet, som du gerne må låne hvis du selv skal have et modul med brobygning. Har du brug for SMARTBoard-filen, der lægger til grund for modulet, må du gerne skrive til mig for at få den.


Here goes:

-Eleverne fik at vide at de skulle arbejde med selfies, med Goffmans teori om Front Stage og Back Stage og med selviscenesættelse.

- Herefter skulle eleverne med skiftende partnere (1 minuts uafbrudt tale med hver partner) diskutere de følgende tre spørgsmål:

o Come up with three reasons why people take selfies.

o Describe what the perfect selfie looks like.

o Describe how to take the perfect selfie.

- Det næste på programmet var et kort lærerforedrag om Goffmans teori, hvor jeg på ca. 5-10 minutter forklarede hvordan front stage og back stage skal forstås, og hvordan en sammenblanding kan finde sted især på de sociale medier.

- Jeg viste dem nu disse tre selfies, én efter én.




Især ved den første diskuterede vi omstændighederne under hvilke billedet var taget. Om billedet (og omstændigheden) var front stage eller back stage, og hvorfor de troede at netop dette billede havde vakt så stor furore. Ved de andre to billeder fik eleverne blot lov til at gøre rede for om de var front stage eller back stage.

- Den første mere selvstændige opgave eleverne nu fik var at udfylde en analog Facebook-profil til én person i et af de følgende motiver. Eleverne måtte selvfølgelig selv vælge hvilken, men selve ’selfien’ skulle indgå i profilen, og profilen skulle afspejle tydelige skift mellem front stage og back stage.









 - Da profilerne var udfyldt, skiftedes eleverne i hvert par til at gå på udstilling, mens den anden sad og fortalte ’gæster’ om parrets Facebook-profil, og på den måde fik alle set kammeraternes profiler.

- Den næste del af timen havde jeg planket herfra:

- Jeg spurgte eleverne om de vidste hvem Kirsten Dunst var, inden jeg gav dem 2 minutter individuelt til at

1) finde ud af hvad ’Aspirational’ betyder, og

2) overveje hvad de troede ville ske i denne film, hvor Kirsten Dunst bliver genkendt af to kvinder.

- efter en hurtig opsamling, så vi filmen sammen.

- Jeg gav nu eleverne de første spørgsmål, som den timeplan hvor jeg så forløbet, foreslår, og så skulle eleverne tager noter til dette, mens de så filmen igen.

- To og to skulle eleverne nu tage en mobil telefon frem og optage deres svar til disse fire spørgsmål. Når de havde gjort dette, skulle de bytte telefon med et andet par, afspille dette pars svar, og i plenum samlede vi så op på hvordan ’de andre par’ havde besvaret spørgsmålene, og om man havde været enig i disse besvarelser.

- Jeg sluttede af med at samle op på temaet med de tre spørgsmål som Film English også foreslår.

Hvis der havde været mere tid (fordi ikke alle brobygningshold er lige samtaleparate), havde jeg også lavet en lille grammatikøvelse hvor eleverne kunne have skrevet alle de verber ned, de hørte i de optagede besvarelser på telefonerne, og herefter gå rundt til andre gruppers papir med disse verber og skrive disse om til datid.



fredag den 7. november 2014

anvendt grammatikrepetition - og ditto refleksion

Jeg vil gerne løbende have eleverne til at reflektere over de grammatiske regler vi har arbejdet med, og ikke kun når vi lige er ved at gennemgå dem - eller taler om tilbageleverede stile. Så jeg har i to forskellige klasser lige lavet følgende øvelse.
Eleverne brainstormer på alle de grammatiske regler de kan, fx "s på det finitte verbum i nutid i 3. person ental", eller "præpositioner kan ikke følges at that-sætninger eller infinitiver, men må omskrives med gerundium eller med ’the fact’, eller præpositionen må slettes", eller "adjektiver beskriver substantiver og pronominer, mens adverbier beskriver alle andre ordklasser", eller "adjektiver skal altid have støtteord på engelsk" osv osv osv. ALT hvad de kan huske af grammatik.
Jeg skriver bare deres regler på tavlen. (I disse to tilfælde sørgede jeg faktisk for at tage billeder af de overfyldte tavler og skrive disse rene, for så kan vi lave øvelsen igen, hvor de så skal føje endnu flere regler til de allerede nævnte).

Herefter skal de så nærstudere et eller to afsnit af en tekst som vi arbejder med. Og nu skal de forsøge at demonstrere så mange af reglerne fra tavlen som muligt med dette lille tekstuddrag. Dette gør de i par, og så samler vi op på klassen, hvor alle reglerne skal bevises ud fra teksten. 

Og så vil jeg lige indskyde her til sidst at jeg ufortrødent fortsætter mit arbejde med omlagt skriftligt arbejde, peer-rettelser osv. på trods af denne artikel. Og jeg glæder mig til til ved juletid at kunne skrive en opdatering over dette halve års arbejde med skriftlighed.

mandag den 3. november 2014

Vernacular English

Denne blogpost startede egentlig med at jeg havde samlet nogle ressourcer som måske kunne bruges til at undervise i forskellige engelske (især britiske) dialekter. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvordan de præcis kunne bruges. Bare at de måske ville kunne være relevante, når man skal undervise i sproglig variation.
Så det følgende er ikke gennemtænkt eller researchet, og måske burde det i virkeligheden være to helt forskellige indlæg: Én bare om filmene nedenfor og en anden om det forløb jeg her leger med tanken om at de kan sættes ind i.

Men man kunne måske forestille sig et interessant forløb om dialekt i litteratur (med forfattere som Roddy Doyle, Steinbeck, Dickens, Twain, Alice Walker, John Agard og måske også Junot Diaz bare for at nævne en lille promille); et forløb der sætter fokus på tone, stil og personkarakteristikker. Og her kunne disse små film måske være af interesse. Jeg har ikke noget relevant teori på gymnasielt niveau lige ved hånden om ’vernacular Englishes’, men hvis nogen lader sig inspirere og strikker et godt forløb sammen, er jeg meget interesseret.

Her følger først to videoer som gennemgår - i lynfart - forskellige dialekter på de britiske øer.





Den følgende video demonstrerer nogle forskelle mellem britisk og amerikansk, og eleverne kan passende selv forsøge sig med at lave mundtlige ‘gloselister’ for ord der er interessante at udtale med en henholdsvis britisk og amerikansk accent.


Er der i højere grad fokus på sociolekter er disse to digte af hhv. Jamilla Lyiscott og John Agard værd at overveje at inddrage. Jamilla Lyiscotts video, som er produceret til rækken af TED-Talks, er måske også relevant i et forløb om socialklasser i USA og generelt om Amerikanske samfundsforhold.






Og endelig kan Grammar Girl’s podcast om at skrive med accent og dialekt måske være til inspiration, hvis eleverne til sidst i forløbet selv bedes skrive om karakterer baseret på ’vernacular Englishes’. 

torsdag den 30. oktober 2014

5 Minute English

5 Minute English er et fint ESL-website hvor du med god samvittighed kan sende eleverne hen, hvis de er hurtigt færdige med et stykke arbejde som de andre elever stadig arbejder på, eller hvis I har 5 minutter tilovers af en time.

Under "lessons" er små øvelser inden for kategorierne grammar, reading, vocabulary, listening, pronunciation og slang/idioms. Alle øvelserne er godt nok noget bygget over samme skabelon og er traditionelle indsætningsøvelser (som måske ikke har den store læringseffekt i det lange løb), men især ved fx idiomerne, kan eleverne i det mindste stifte bekendtskab til disse idiomer, og jeg synes også lytteøvelser og intonationsøvelserne er fine til små faglige afbræk.

Mere interessant er måske Q&A-sektionen, hvor eleverne kan finde svar på nogle klassiske sprogspørgmål andre har stillet. Denne sektion vil jeg bruge til en øvelse hvor eleverne individuelt skal vælge et spørgsmål og læse svaret. I grupper af tre skal de så - med computeren slået ned - genfortælle deres spørgsmål og svar.

Men det 5 Minute English egentlig inspirerede mig til, var at få mine elever til at lave deres egen sproglige Q&A: De skal løbende selv finde på et grammatisk sprogligt spørgsmål, som de så også skal finde et svar til. Enten kan eleverne på skift få forsom lektie at de skal finde på et spørgsmål, og klassen kan så i fællesskab prøve at finde svar, eller - som en slags stafet - skiftes eleverne til at finde på et spørgsmål, som videregives til en klassekammerat, og han/hun har så for som lektie at besvare spørgsmålet skriftligt og præsentere svaret mundtligt for klassen den efterfølgende time og så finde på et nyt spørgsmål som gives til en ny kammerat. Spørgsmål og svar skrives ind i et fællesdokument, en klasseblog eller en anden platform som hele klassen har adgang til.

Og så kunne det jo være cool at få eleverne til at lave deres helt eget 5 Minute English-site, således at eleverne efter hvert grammatisk emne laver små øvelser til emnet, der så postes på en fælles wiki eller et website. Det er jo sådan set ikke noget nyt. Jeg har før lavet en grammatik-wiki med mine elever, men at kunne lave en lidt mere struktureret site med elevernes egne øvelser, der langsomt blev tilføjet og udbygget hen over årene, kunne være sjovt at få prøvet af. 

Nu har jeg godt nok ikke en 1.g i engelsk i år - til gengæld har jeg en 1.g i dansk. Så måske skulle jeg bare konvertere ideen til danskfaget og lave vores eget sprogsite i dansk. Det bliver dog først efter jul når grundforløber er slut.