søndag den 19. oktober 2014

Podcasts om litteratur, politik og historie (engelsk)

Hvis du oplever at eleverne har svært ved at læse nogle af de klassiske tekster vi ofte læser i engelskundervinsingen, eller hvis du er på jagt - enten til dine elever eller for din egen fornøjelses skyld - efter nogle interessante foredrag om engelsksproget litteratur eller historiske emner, så må jeg på det varmeste anbefale at du bruger en times tid en dag på at surfe rundt på www.learnoutloud.com. Her finder du 177 gratis oplæsninger af klassiske noveller (alt fra noveller af Poe til American Indian Fairy Tales til The Dubliners til Mansfield’s The Garden Party).

Du kan finde 155 digtsamlinger oplæst gratis, du kan finde 127 gratis ’contemporary literature’-værker oplæst, world classics, American classics, du kan finde gratis oplæsninger af forfatterne selv, blandt andet Margaret Atwood og Gertrude Stein. Du kan finde foredrag om historie som fx ’Causes of the Civil War’, en 35 minutters podcast fra en serie der går under navnet ’Modern Scholar’. Eller du kan finde podcasts der behandler emner på den politiske dagsorden som fx ’Death Penalty Reflection’.

Problemet med sitet er, at det ikke er helt gennemskueligt hvilke titler er gratis, og hvilke man skal betale for, før man faktisk har klikket ind på dem. Men der skal ikke herske tvivl om at sitet er et overflødighedshorn af solide gratis materialer på trods af denne uigennemskuelighed. Det kræver som sagt blot at man faktisk lige investerer lidt tid i at undersøge sitet selv.

Jeg forestiller mig - ud over de oplagte podcasts med oplæsninger af værker - at jeg ville kunne bruge flere af forelæsningerne herinde til enten min egen litteraturundervisning eller til tværfaglige projekter.

onsdag den 15. oktober 2014

15 ideer til at aktivere hurtige elever

På Facebook-gruppen for engelskundervisere så jeg et spørgsmål der drejede sig om hvordan man aktiverer de elever som bliver hurtigere færdige end andre elever. Altså, hvilke små (kontekstrelevante?) øvelser kan man sætte disse elever til at lave, mens de andre elever bliver færdige. Nu var det i engelskgruppen, jeg så spørgsmålet, så engelsk er mit udgangspunkt, men nogle af øvelserne må kunne være relevante for andre (sprog)fag også. Og jeg har prøvet at dele forslagene ind i to kategorier: Som pause fra grammatikøvelser, og som pause fra tekstlæsning (fx arbejdsspørgsmål). Det giver ikke helt mening kun at skelne sådan, men det hjalp mig med det kontekstrelevante, selvom nogle af ideerne selvfølgelig kan bruges i begge tilfælde, hvis ikke øvelsen behøver at ligge direkte i forlængelse af den opgave eleven er blevet færdig med.
Her kommer mine 15 forslag.

Det er grammatikøvelser, eleven er hurtigt færdig med

1) Luk computer/grammatikbog/læg ark væk/vend dig væk tavlen, og skriv reglen for det grammatiske fænomen I lige har arbejdet med, ned på et stykke papir. Hæng det på opslagstavlen.

2) Rejs dig op og stil dig til rådighed for klassekammerater, der måtte have brug for hjælp med øvelsen.

3) Lav en lille quiz over det grammatiske fænomen I har arbejdet med til dine kammerater på www.testmoz.com

4) Skriv fejlsætninger til dine klassekammerater. Du skal selv kunne komme med den perfekte grammatiske forklaring af fejlene.

5) Hvad er det næste grammatiske emne, du gerne vil arbejde med? Skriv en seddel med dette til din lærer. Prøv også at skrive hvad du ved om emnet - og hvad du synes du mangler at vide.

6) Vent på at en kammerat også bliver færdig. Spil så et slag ’quick, say the opposite’, hvor din lærer har klippet en lang række gloser ud, og du og din partner nu skiftes til at læse en glose op for hinanden og sige det modsatte. Gloser til øvelsen kan fx findes her

7) Test og træn dit ordforråd her, her, her, her, her, her, her eller her.

8) Spil et hurtigt spil Whizz Words

9) Lyt til en interessant TED-talk , fx er TED-ed videoerne af passende længde og meget fyndigt formuleret.

10) Lav en fyldeøvelse på Lyrics Training.


Det er arbejdsspørgsmål til en tekst, eleven er hurtigt færdig med

11) Skriv dine svar sammen i et resume på præcist 150 ord.

12) Omformuler tekstens tema til et dilemma a la Mads og Monopolet . Forbered dig på at være Mads i en diskussion af dette dilemma.

13) Skriv en indledning til en stil der skulle handle om denne tekst.

14) Kig på arbejdsspørgsmålene én gang til. Kig rundt på dine klassekammerater. Hvad tror du de har svaret? Skriv evt. hvad du mener de har svaret.

15) Research på teksten/forfatteren. Hvad kan du finde?


Og så har jeg skrevet om pausespil til både engelsk og dansk her.  
Nåja, og efter at have brugt ca. halvanden time på dette blogindlæg, opdagede at jeg har blogget om præcis det samme for 2,5 år siden her.

søndag den 12. oktober 2014

Kontakt forfatterne


Af flere omgange har jeg skrevet om at mine klasser har blogget med forfattere, fx Lars Husum og den canadiske forfatter Jessica Westhead. Men som Lene Baake mindede mig om på det tidligere omtalte motivationsseminar, så er det jo efterhånden blevet rigtig let at komme direkte i kontakt med flere forfattere, der bevæger sig på de sociale medier (eller selv har blogs, man kan kommentere).


Asta Olivia Nordenhof er fx meget aktiv på Facebook, ligesom Caspar Eric er det. Og Naja Maria Aidt og Kaspar Colling Nielsen er der også. 


Olga Ravn er på Twitter (@olgaravn), og det er Josefine Klougart også (@jklougart). Engelsksprogede forfattere er også lettere at finde her end på Facebook. Det gælder fx Lena Dunham (@lenadunham), Joyce Carol Oates (@JoyceCarolOates) og Nick Hornby (@nickhornby). Bare for at nævne et lille bitte dryp i havet af profiler på Twitter.



Olga Ravn har sin blog på www.olgaravn.blogspot.com. Maren Uthaugh finder man på www.marensblog.dk. Dorthe Nors på www.dorthenors.dk Og Lars Bukdahl kan man læse på www.bukdahl.blogspot.dk.

Så hvad med at bruge de sociale medier hvor forfatterne allerede befinder sig til at engagere eleverne i en diskussion med forfatterne direkte?

onsdag den 8. oktober 2014

Tegn et læringsnetværk

Copyright: Alec Couros
I mandags var jeg på kursus om motivation, og selvom jeg gerne vil undgå fuldstændig at planke oplægsholdernes gode ideer i mine indlæg på bloggen, vil jeg alligevel gerne dele et par af de talrige ideer jeg fik med hjem. Jeg hørte blandt andet Lene Baake fra Skive Handelsskole fortælle om sit arbejde med sociale medier i undervisningen - erfaringer hun blandt andet havde gjort sig gennem sin deltagelse i SME-projektet som handelsgymnasiet gennemførte i samarbejde Michael Paulsen og Jesper Tække.

Hun forslog blandt andet at synliggøre læringsnetværker for eleverne. Hun bad dem lave et mind-map over deres læringsnetværk - altså hvor får de hjælp, og hvor kan de få hjælp (det kan være alt fra familie, Facebook, Politiken.dk, lektieværksted, Twitter, blogs, Infomedia osv.) Og så laver læreren selvfølgelig også et mindmap. Eleverne præsenterer deres mind-maps for hinanden, og udvikler på den baggrund måske endda et fælles mind-map. På den måde kan de forhåbentlig være med til at inspirere hinanden med gode ideer til hvor man henter viden og hjælp. Hvis en elev fx aktivt følger forskellige nyhedsmedier som Jyllandsposten, New York Times og Huffington Post, kan dette måske inspirere andre til at gøre det samme. Og de kan gennem dette mind-map også få lidt bredere input til at gribe litteratursøgning an til større opgaver, så disse ikke strander ved Google og Wikipedia.

Tusind tak til Lene Baake for den idé!

lørdag den 4. oktober 2014

Illustration af taksonomi


Jeg har fået en ide. Bogstaveligt talt. Af Annette Kjærsgaard på Aarhus Købmandsskole. Og selvom jeg stadig ikke har haft mulighed for at prøve den af, så glæder jeg mig til at gøre det, for jeg kan se at den bare må fungere godt.

Ideen går ud på at vise eleverne hvordan man læser en tekst på forskellige taksonomiske niveauer. Eleverne bliver sat i en rundkreds midt ind på gulvet i lokalet. Bag hver elev står en stol, og lidt længere ude i rummet står bordene.

Eleverne skiftes nu til at sige en betragtning på det redegørende niveau. Bliver denne betragtning accepteret som en redegørende iagttagelse (af læreren), må eleven rejse sig op. I anden runde skal eleverne nu på skift komme med en betragtning på et analyserende niveau, og accepteres denne betragtning, må eleven sætte sig op på stolen. Og endelig skal eleverne i sidste runde komme med fortolkende betragtning, og lykkes dette, må eleven sætte sig op på bordet.

Hvis man arbejder med CAIP-analysemodellen, kan man bruge denne til at inspirere eleverne med spørgsmål på de forskellige niveauer.

Øvelsen kan være god til at få en snak i gang om hvilke svar er rent faktisk hører til på de forskellige taksonomiske niveauer. Ideen kan også være med til at vise eleverne hvad der kræves for at opnår et bestemt karakterniveau.

Tusind tak til Annette for den ide!

onsdag den 1. oktober 2014

Refleksioner over de gode eksempler

Jeg har tidligere skrevet lidt om nogle af mine skriftlighedsplaner for året og om at omlægge det skriftlige arbejde, og på nuværende tidspunkt har jeg lige afsluttet anden runde af andet stilesæt.

Det første sæt rettede jeg udelukkende ved hjælp af ’tomme kommentarer’ til grammatiske fejl, og et markeret ’godt afsnit’ og et markeret ’afsnit til forbedring’. Genafleveringen bestod i at forklare - og rette - de grammatiske fejl i kommentarfelterne, reflektere over det gode ved det gode afsnit og omskrive afsnittet til forbedring. Men jeg må indrømme at elevernes refleksioner ikke var så… well… reflekterede. Jeg tager den på min kappe, for jeg havde ikke klædt dem ordentligt på til det.

Ved næste sæt rettede jeg igen med tomme kommentarfelter ved grammatiske problemer, men jeg kommenterede indholdet mere grundigt inde i stilen: Overgange mellem afsnit, PEE-modellen brugt på citater, introduktionen der både skal introducere emnet lidt bredt inden teksten præsenteres med titel og forfatter, og indeholde en klar thesis statement. Og endelig om konklusionen fik samlet op ved at opridse grundtrækkene af analysen, samtidig med at der blev samlet op på hvordan thesis statement var besvaret.

Og så samlede jeg en liste med gode eleveksempler: eksempler på indledninger, forskellige dele af analysen og på gode konklusioner.

Jeg havde tidligere med en anden klasse forsøgt at bede dem kommentere gode eksempler i plenum, men det kom der så absolut intet ud af. Eleverne kunne slet ikke tale med om de gode eksempler. Jeg kunne til nød lokke et ord eller to ud af forfatterne, men ikke noget der rigtig battede, så i det tilfælde endte jeg med selv at ridse guldkornene op - og jeg er ikke sikker på at det egentlig var nogen øjenåbner. Det skulle ikke gentages.

I stedet blev denne præsentation af de gode eksempler ikke i plenum. I hvert fald ikke i første omgang. I stedet skulle eleverne til genafleveringen udelukkende korrigere grammatiske fejl og forklare disse, og så skulle eleverne ellers i grupper diskutere de gode eksempler, som de fik udleveret af mig. Der var 4 gode indledninger, 7 gode analyseafsnit (egentlig flere, men jeg ordkede ikke at lave flere Padlets), og 4 gode konklusioner. I gruppen - efter at have læst alle de gode eksempler grundigt igennem - skulle man nu blive enig om 1 indledning, 3 analyseafsnit og 1 konklusion, som man ville fokusere på. De skulle skrive mindst en forklaring på det gode ved eksemplet, og her skulle de tage udgangspunkt i den måde at kommentere på, som jeg havde gjort i deres egne stile. Altså, hvad er det jeg lægger vægt på i mine kommentarer, og hvordan kan man se dette afspejlet i de gode eksempler?

Jeg havde oprettet en Padlet til hvert eneste eksempel (ja, det tog noget tid - især fordi linkene til disse Padlets også skulle deles med eleverne), og de sætninger/stikord eleverne fik formuleret til hvert tekststykke, skulle de så skrives ind i den tilsvarende Padlet.

Da grupperne havde diskuteret frem og tilbage og skrevet stikord og sætninger, samlede vi op ved at kigge på 5-6 Padlets sammen: 2 til hver del, og nu kunne klassen pludselig lidt bedre være med i en diskussion, for nu havde de jo gennemtænkt eksemplerne og skrevet nogle kommentarer i forvejen. Men det bedste var egentlig at høre hvordan de diskuterede hvilke eksempler de overhovedet skulle arbejde med, og hvorfor: Hvorfor var det ene eksempel bedre end det andet.

Jeg bilder mig ind at øvelsen var med til at skabe en refleksion over hvad der gør en analyse god, og til at give dem inspiration til hvordan de selv kan gribe det an i næste stil.

søndag den 28. september 2014

hitliste - 5 bedste Smartboardtavler

Jeg indrømmer at det ikke er så meget nyt jeg finder på mere med SMARTboardet. Jeg bruger det faktisk mest efterhånden som tavle samlet med de relevante links, opstillede skemaer, arbejdsspørgsmål osv. som vi skal arbejde med i løbet af timen. Grunden er at jeg i langt højere grad bruger de nemme små web 2.0-værktøjer til at skabe interaktivitet med tavlen, hvor alle elever kan være med samtidig. Men der er nu alligevel et par gode SMARTBoardtavler jeg gerne vil have med i en hitliste over de tavler, jeg stadig vender tilbage til og lader eleverne røre ved.

1: Repetitionsspil

2: Digtlæsning på SMARTBoardet

3: Sorteringsøvelse til tekstlæsning

4: Glosetræningsspil

5: Et par af de hurtigere små interaktive øvelser fra Lesson Activity Toolkit, som eleverne altid synes er sjove i en stationstræningssession.